mboost-dp1

Commodore USA

Ny Commodore 64 klar i næste uge

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

Tilbage i foråret 2010 kunne vi fortælle, at det nystartede firma Commodore USA agtede at relancere den legendariske Commodore 64-computer. Firmaet er nu klar og de første eksemplarer af den nye Commodore 64 er på vej.

Commodore USA LLC, der ikke har noget at gøre med det gamle Commodore, har frigivet en video, der viser produktionen af computeren, ligesom de fortæller at de forudbestilte Commodore 64 kan forventes modtaget i næste uge.

Den nye computer vil få en Intel Atom D525 processor på 1,8 GHz og op til 4 GB RAM samt en NVIDIA Ion 2 grafikchip med 512 MB DDR3 hukommelse. Desuden vil der være mulighed for USB, Wi-Fi, ethernet og kortlæser. Computeren vil køre Linux, men kan også køre Windows.

I USA er Commodore 64 prissat til mellem $250 og $895, hvor den billigste version består af kabinet og kortlæser, mens den dyreste vil have både USB, Wifi, DVD, Blu Ray og 1 Tb harddisk.

Til sammenligning havde den gamle Commodore 64 fra 1982 en 8-bit 6510-processor, der arbejdede med ca. 1 MHz, 64 KB RAM og 20 KB ROM. Grafikprocessoren kunne klare 16 farver og en opløsning på 320×200. Derudover var der porte til floppydiskdrev og printer, cartridge-stik, tilslutning for båndkassettestation og 2 joysticks.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mr AC
23. jun. 2011 06:32
Det er vidst lidt af en tilsnigelse at kalde den for en Commodore 64 med henvisning til den gamle computer fra 1982

Det er jo "bare" en 64-bit PC som så mange andre der findes på markedet.

Maskinen er sikkert udemærket og vil appellere til de mere nostalgiske nørder, men...
...I call marketing-bull
Gravatar #2 - arcticgnome
23. jun. 2011 06:35
For dårligt den ikke har et diskette drev.
Gravatar #3 - kryb2.0
23. jun. 2011 06:42
Ville aldrig bytte min originale C64, for dette "piece of ****"

Jeg synes personligt dette er lamt, men Hey...
Gravatar #4 - GoBBLeS666
23. jun. 2011 06:43
#1 Ja havde da også forventet at de havde lavet en ny version af det gamle styresystem eller så noget lign.

Ved ikke om der er en emulator(eller hvad det hedder), men en sådan kunne de da smide på og have det gamle system konfigureret dertil med de nye muligheder(USB, Wi-Fi, ethernet og kortlæser)

Det her er jo bare en ny lille computer i en gammel kasse...
Gravatar #5 - BrianB
23. jun. 2011 07:04
Godt nok en lam video fra produktionen, den viser bare bunden af kabinetet der kommer ud af støbeformen. Men hvad skulle de ellers også vise, resten af computeren er jo bare færdige vare.
Gravatar #6 - sorenlyder
23. jun. 2011 07:04
er det kun mig der kan se helt til sidst i filmen at der står Commodore OS ?


se her: http://www.myupload.dk/handleupload/0ddacd468cf3c3...
Gravatar #7 - Saxov
23. jun. 2011 07:34
GoBBLeS666 (4) skrev:
Ved ikke om der er en emulator(eller hvad det hedder),

Det har de, og det står på deres forside!
http://www.commodoreusa.net/CUSA_C64.aspx skrev:
Play all your favorite 8-bit era games within seconds of turning the Commodore 64 on, by either selecting the C64 icon from the boot menu to run a C64 emulator directly, or from within our own Commodore Operating System where you can launch classic games in seconds.
Gravatar #9 - anazonda
23. jun. 2011 07:41
Hmm... måske man skulle støve den gamle C64 af, købe den her og så smide dem op ved siden af hinanden i stuen.

Kæresten ville hade mig, men ungerne ... :)
Gravatar #10 - kasperd
23. jun. 2011 07:44
Hvad er der i denne computer, som fortjener omtale? Kabinettet har en atypisk udformning, men er der noget som helst af den hardware i kassen, som er forskelligt fra en standard PC?

Designet med tastatur bygget sammen med computeren har jo aldrig været praktisk for en stationær computer. Så hvis vi sammenligner denne computer med enhver anden PC, så er det eneste man tilsyneladende får tilbage fra den originale C64 et upraktisk tastatur.

Jeg tænker bare, at ville man ikke få en bedre oplevelse ved at vælge enhver anden PC, og installere en C64 emulator?

Hvis nu denne nye maskine havde været udstyret med en FPGA og deri implementerede en komplet C64 gate for gate og havde interfaces til alt den originale eksterne hardware, så ville det være værd at snakke om.

Selvfølgelig skal der også være noget nyt i sådan en maskine. Den originale analoge video udgang skulle selvfølgelig suppleres med en digital udgang. Og der skal selvfølgelig også være interfaces til at overføre data mellem C64 og PC og der skal også være mulighed for at accelerere afviklingen op.

Havde den slags detaljer været implementeret ville jeg overveje at anskaffe mig en, selvom jeg aldrig har ejet den originale C64.
Gravatar #11 - übermench
23. jun. 2011 07:52
Jeg ville kun køb den nye commodore 64 hvis jeg kunne spille gamle c64 spil derpå via det gamle styresystem (eller det der ligner). For er dette ikke bare en PC der er klædt ud som en commodore 64?

Jeg syntes der skulle være mulighed for både at bruge den som en regulær moderne PC og bruge de programmer og spil vi spillede i 80erne og start 90erne IN ALL ITS 8 BIT GLORY!!!
Gravatar #12 - Laziter
23. jun. 2011 08:19
Må da nok tilstå at jeg er lidt forelsket i den nye C64.. Tror jeg bliver nødt til at købe mig en af slagsen lidt senere på året :-D

edit: Tjekkede lige for sjov den danske pris inkl. fragt, told og moms gennem shopusa.. Den største model kommer til at koste omkring 6500 kroner.
Gravatar #13 - kjoller
23. jun. 2011 08:22
Set ud fra et indretningsmæssigt perspektiv, så ville den være direkte smuk som et mediecenter - hvis bare man kunne finde et moderne fladskærmsfjernsyn, der var designet som et philips fra midt-80'erne.

Jeg kunne godt finde på at købe mig ét når det kommer til danmark - måske udelukkende på grund af instruktionsbogen, der også er smuk - monstro der er eksempler på BASIC-programmer omme bagerst?

Set som hardware er jeg dog enig i at det er særdeles uinteressant, på alle måder.
Gravatar #14 - BeLLe
23. jun. 2011 08:30
En C64 uden båndstation hvor man skal sidde og finjusterer tonehovedet med en skruetrækker for at kunne loade spil er ikke en rigtig C64
Gravatar #15 - Coma
23. jun. 2011 08:31
det har jo intet med commodore eller c64 at gøre, andet end nogle har købt navnet.. Lame
Gravatar #16 - myplacedk
23. jun. 2011 08:34
#15
Der er navnet, designet og emulatoren.
Gravatar #17 - Coma
23. jun. 2011 08:36
myplacedk (16) skrev:
#15
Der er navnet, designet og emulatoren.


Har da stadig ikke en skid at gøre med det ægte commodore, hw, designet osv er jo alm pc more or less og så er der smidt en emulator på..

its a bastard and must die!
Gravatar #18 - myplacedk
23. jun. 2011 08:44
Coma (17) skrev:
Har da stadig ikke en skid at gøre med det ægte commodore

Det er stadig mere end et navn...

Og prøv lige at se på billedet én gang til, og se om du stadig vil påstå at designet er "alm pc more or less".
Gravatar #19 - Zalon
23. jun. 2011 09:08
Synes nu bedre om de her 2003 modeller, c64 og SX-64 :D
Gravatar #20 - cordion
23. jun. 2011 10:35
sorenlyder (6) skrev:
er det kun mig der kan se helt til sidst i filmen at der står Commodore OS ?


se her: http://www.myupload.dk/handleupload/0ddacd468cf3c3...


http://www.commodoreusa.net/CUSA_OS.aspx
Gravatar #21 - Eniac
23. jun. 2011 10:53
Hvis jeg tager min android-mobil og lægger den i brødkassen i køkkenet, så er det lige så meget en C64 som den her.
Gravatar #22 - kasperd
23. jun. 2011 12:04
cordion (20) skrev:
http://www.commodoreusa.net/..
Selvfølgelig kan det lade sig gøre at designe et nyt OS til PCer, som har fordele i forhold til de eksisterende. Men der kommer til at ligge et enormt stort arbejde i det, hvis ikke man samtidigt vil have ulemper ved det nye OS.

Jeg gætter på de henter inspiration fra AmigaOS, da de tidligere Commodore computere ikke havde noget OS, der var værd at snakke om. Hvis man ser på nogle af de fordele AmigaOS havde i forhold til det typiske OS en PC kørte med på den tid, så var det at AmigaOS var et forholdsvist lille OS som var i stand til at opnå god multitasking performance på begrænset hardware. En stor del af fordelene lå i integration med hardwaren.

Hvis du tager en PC som udgangspunkt, så er det svært at opnå samme integration på grund af den mere modulære opbygning hvor man ikke i samme grad har 100% kontrol med ethvert aspekt af hvad hver enkelt hardware komponent foretager sig.

AmigaOS var et letvægts OS i forhold til hvad vi ser nu til dags. Til gengæld havde AmigaOS absolut ingen separation imellem forskellige programmer. Det gav fint mening på daværende tidspunkt, men i dag ville jeg nødigt bruge et OS som ikke havde den separation.

Det bliver selvfølgeligt spændende at se hvad de kommer frem med som deres OS. Men hvis de hverken har de fordele som det oprindelige system havde ved integrationen mellem software og hardware og heller ikke har de fordele som moderne OS har, så ender de nemt med et OS hvis eneste force er en indbygget emulator til at afvikle gamle Commodore programmer. Er man så ikke bedre stillet med et moderne OS og en emulator som et program fremfor en del af OS?
Gravatar #23 - NightZtorm
23. jun. 2011 13:45
er jeg den eneste der synes at drevet ødelægger udseendet fuldstændigt?
Gravatar #24 - Coma
23. jun. 2011 14:23
myplacedk (18) skrev:
Det er stadig mere end et navn...

Og prøv lige at se på billedet én gang til, og se om du stadig vil påstå at designet er "alm pc more or less".


prøv nu at fatte, der skal mere end en kasse til, for at gøre det til en c64 agtig maskine. Hele artikturen bag skal jo være som en c64 bare bedre, og det er det ikke. Det er alm pc dele i en c64 kasse.

Se f.eks. på natnami projectet og se hvordan de genskaber en ny amiga, bygget på samme måde som de gamle bare hurtigere.. thats how you do it!

Kunne lige så godt bare emulere en c64 på min pc end at købe den der.
Gravatar #25 - myplacedk
23. jun. 2011 14:35
Coma (24) skrev:
prøv nu at fatte, der skal mere end en kasse til, for at gøre det til en c64 agtig maskine

Prøv at læse hvad jeg skriver.
Gravatar #26 - kasperd
23. jun. 2011 19:20
Coma (24) skrev:
Se f.eks. på natnami projectet
Ville have været lidt nemmere at finde frem til, hvis det var stavet rigtigt. http://www.natami.net/
Gravatar #27 - spectual
24. jun. 2011 08:08
Tjaeh det eneste formål jeg kan se med den kasse der skulle være at bringe nostalgien i emulering op på et højere niveau. Er der seriøst nogen der reelt gider at døje med at justere båndafspilleren og/eller læsefejl på de gamle møj disketter?

Men 6500 er bare for mange penge at ofre på emulering.
Gravatar #28 - myplacedk
24. jun. 2011 10:07
spectual (27) skrev:
Men 6500 er bare for mange penge at ofre på emulering.

Ah, du får da også en PC. ;-)

Find værdien på PC'en, træk det fra, og SÅ har du prisen på dit nostalgi-trip.

Og værdien på PC'en må variere fra person til person. Hvis den fx. ikke har et særligt fedt grafikkort, er den værdiløs for nogle. For mig er det grafikkorttet der er værdiløst. Nogle mener det trækker ned i værdien at kabinettet er upraktisk, osv.

Men for at have noget at snakke om kunne man vel finde markedsprisen på en tilsvarende PC.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login