mboost-dp1

Nvidia

Nu til laptops: Geforce GTX 1080, 1070 og 1060

-

Nvidia har fremvist deres laptop-udgaver af de tre grafikkort, der med Pascal-arkitekturen sætter nye standarder for ydelse pr. watt.

Versionerne til bærbare computere har næsten samme specifikationer som desktop-udgaverne. GTX 1080 til bærbare har derfor stadig 2.560 CUDA cores og 8GB af 10Bgps GDDR5x RAM. Clock-hastigheden er dog en anelse lavere på 1,556MHz mod desktop-versionens 1,607MHz. De har samme hastighed på boost clock (1,733 MHz).

For at lette på batteriforbruget har Nvidia flere kort i ærmet – størst af disse er nok BatteryBoost, der tillader at sætte en framerate og clock-hastighed for at spare på strømmen.

GTX 1070 skulle ifølge Nvidia passe ind i alle typer af bærbare, som i dag indeholder en 980M GPU. 1070 har 2,048 CUDA cores, hvor desktop-udgaven har 1,920. Men lige som GTX 1080 er clock hastighed – 1,442 MHz – lidt lavere end de 1,506 MHz, som desktopudgaven klarer. Begge udgaver har 8GB af 8Gbps GDDR5 RAM.

Til de, der ønsker sig en gaming bærbar, der ikke fylder alverden, kan GTX 1060 måske bruges, selv om man måske ikke klarer 60FPS ved 1080p i alle spil. Kortet har igen samme specifikationer som desktop-udgaven – 1,280 CUDA cores og 6GB af 8Gbps GDDR5 RAM. Clock-hastigheden er 1,404 MHz imod desktop-udgavens 1,506 MHz.

Alle tre GTX laptop-udgaver er VR-ready lige som desktop-versionerne.

Acer, Alienware, Asus, Clevo, EVGA, HP, Gigabyte, Lenovo, MSI, Origin, Razer, Sager og XMG er nogle af de producenter, der har bærbare computere på vej med de nye GTX grafikkort.

GTX 1080 og 1070 er tidligere omtalt her, mens vi så nærmere på anmeldelser af GTX 1070 her og GTX 1060 her.





Gå til bund
Gravatar #1 - NielsAOE
17. aug. 2016 22:12
For netop at understrege at der er tale om desktop specs på gfx til laptops hedder de nye kort i serien ikke "M" længere. Således hedder de ikke GTX 1080M, men blot GTX1080 etc..
"...all three of the Mobile GeForce GTX 10-Series graphics processors NVIDIA is announcing today come sans the traditional "M" tacked on the end of their model numbers." - kilden denne artikel henviser til.
Gravatar #2 - CBM
18. aug. 2016 04:52
Alligevel vildt hvis det er muligt at bygge en laptop med et grafik kort der er bare i nærheden af 1080
Gravatar #3 - modgaard
18. aug. 2016 04:53
#1 Tak. Det var vist en tanketorsk efter at have læst en anden kilde, der stadig satte 'M' på.
Gravatar #4 - Athinira
20. aug. 2016 00:16
CBM (2) skrev:
Alligevel vildt hvis det er muligt at bygge en laptop med et grafik kort der er bare i nærheden af 1080


Der er allerede annonceret laptops med to 1080'er i SLI (samt naturligvis G-sync og enten 4k eller 120 Hz 1080p). Så hvis du lige har vundet i lotto og elsker mobil gaming (så mobil som en "slæbbar" nu kan blive), så er det bare at åbne pungen på vid gab og geare op :-)
Gravatar #5 - CBM
20. aug. 2016 05:44
#4: well jeg tror jeg er dækket ind med min stationære med 1080 :-)
Gravatar #6 - Mixzer0
22. aug. 2016 12:06
Prisniveauet er tårnhøjt på 1060 laptops....
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login