mboost-dp1

Nokia

Nokia køber Alcatel-Lucent for 116 milliarder kroner

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

Finske Nokia og franske Alcatel-Lucent bliver nu til Nokia Corporation, i forbindelse med, at Nokia smider 116,5 milliarder kroner på bordet i form af aktier, for at overtage det franske telekommunikationsselskab.

Begge firmaer leverer udstyr og tjenester til telekommunikationsmarkedet og forventer en stor synergi i forbindelse med opkøbet.

Nokia skrev:
Alcatel-Lucent and Nokia have highly complementary portfolios and geographies, with particular strength in the United States, China, Europe and Asia-Pacific. They will also bring together the best of fixed and mobile broadband, IP routing, core networks, cloud applications and services.

Målet med opkøbet er blandt andet, at stå stærkere over for de to store konkurrenter Huawei og Ericsson. Et af midlerne til dette bliver de 40.000 personer, Nokia Corporation får inden for udvikling og forskning, heriblandt forskere fra Bell Labs, der hører under Alcatel-Lucent.

Handlen skal nu godkendes af aktionærer og myndigheder, før den er gennemført.





Gå til bund
Gravatar #1 - Qw_freak
16. apr. 2015 12:12
Og Microsoft ejer vel Nokia... !?

Never mind...

http://da.wikipedia.org/wiki/Nokia skrev:
efter en nedgang i markedsandele og i selskabets økonomi blev mobiltelefon-divisionen (Nokia Devices) i april 2014 frasolgt til Microsoft, som har fortsat aktiviteterne i selskabet Microsoft Mobile.
Gravatar #2 - mrtb
16. apr. 2015 12:15
#1 Jeg er ret sikker på at Microsoft kun købte Nokias mobilafdeling.

Så retter du bare dit indlæg..!
Gravatar #3 - inckie
16. apr. 2015 14:57
Alcatel-Lucent laver i øvrigt også marine fiber forbindelser
Gravatar #4 - Atom
16. apr. 2015 16:42
Så nu er det rent faktisk "Alcatel farvel" som folk gik og sagde i start 0'erne til dem der havde Alcatel telefoner.

Eller bibeholder det navnet?
Gravatar #5 - CBM
16. apr. 2015 18:06
#4
Jeg tror ikke de beholder navnet når det nye selskab hedder Nokia
Gravatar #6 - soda
17. apr. 2015 06:17
Her troede jeg ellers, at Alcatel-Lucent var gået nedenom og hjem. Har ikke set det navn i 18-20 år!
Gravatar #7 - Qw_freak
17. apr. 2015 07:46
soda (6) skrev:
Her troede jeg ellers, at Alcatel-Lucent var gået nedenom og hjem. Har ikke set det navn i 18-20 år!

Jeg tror også de har fokuseret mere på det industrielle område i mange år.
Gravatar #8 - JakeTheMuss
17. apr. 2015 08:41
soda (6) skrev:
Her troede jeg ellers, at Alcatel-Lucent var gået nedenom og hjem. Har ikke set det navn i 18-20 år!


De lavede da smartphones op gennem 00erne og indtil nu. Så mon ikke de stadig gør det?

Rygterne vil jo, at Nokia er på vej tilbage ind på mobilmarkedet når deres "karantæne" periode fra Microsoft hører op. Så mon ikke dette også er en af grundende til opkøbet? Der er i hvert fald mange grunde at Nokia kunne se interesseret på dette opkøb.
Gravatar #9 - CBM
17. apr. 2015 08:46
#8
Jeg tror du har ret i at det er et led i en plan om at vende tilbage til smartphone markedet...

Det bliver interessant at se hvad de evt lancerer.

man kunne forestille sig at telefonerne fra Alcatel beholder Alcatel navnet indtil "Microsoft karantænen" ophører
Gravatar #10 - er4qer
17. apr. 2015 14:31
En dansk radiokommunikationsvirksomhed hvori jeg var ansat, blev opkøbt af Alcatel Lucent for omkring 10 år siden. Derefter blev virksomheden lukket i Danmark, og flyttet til Kina. Farvel job...
De er ellers godt med i toppen inden for kommunikations udstyr, og er med i fronten på TETRA produkter osv, så opkøbet giver god mening fra Nokia's side.
Gravatar #11 - soda
18. apr. 2015 11:19
#7: Okay. Ja, det kunne forklare en del. Sidst jeg så en Alcatel telefon har været i midt 90'erne tror jeg.

#8: Ikke destomindre har jeg ikke set noget til dem. Okay, har heller ikke rigtig kigget, men normal når man nu står og kigger telefonerne igennem i Bilka/El-giganten, så burde der være dukket nogle op undervejs, men har slet ikke set nogen.
Gravatar #12 - aSillyMan
18. apr. 2015 14:29
Alcatel har også solgt deres navn til mobile enheder. Her ved seneste CES fik den kinesiske køber en del positiv opmærksomhed på deres ALCATEL ONETOUCH WATCH, som ser ud til at være et billigt men forholdsvist godt smartwatch http://www.stuff.tv/news/ces-2015-alcatel-watch-pr...
Gravatar #13 - inckie
18. apr. 2015 15:55
#10 SINE virker også virkelig godt eller noget !

Alcatel har også lavet Firefox OS telefoner :-)
Gravatar #14 - Hængerøven
18. apr. 2015 17:14
soda (11) skrev:
men normal når man nu står og kigger telefonerne igennem i Bilka/El-giganten, så burde der være dukket nogle op undervejs, men har slet ikke set nogen.


Det handler vel om at åbne sine øjne så :)

el gigantos

bilka

Alcatel, på grund af sit navn, har endda den fornøjelse af at blive vist først i valget af mærker
Gravatar #15 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
20. apr. 2015 07:14
inckie (13) skrev:
#10 SINE virker også virkelig godt eller noget !


Baseret på hvad? Jeg bruger SINE/TETRA stort set dagligt, og kan ikke se nogle flaws ved det. Det virker imho 100 gange bedre end "gammeldags" radiokommunikation.
Gravatar #16 - thimon
20. apr. 2015 09:10
#15
Her virker TETRA åbenbart ikke helt så godt. Det er vist noget med overdækningen dvs. flere master dækker samme område. Det kan radioerne ikke finde ud af og bliver forvirrede.

http://ing.dk/artikel/nyt-radiosystem-fejler-paa-k...
Gravatar #17 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
20. apr. 2015 09:16
thimon (16) skrev:
#15
Her virker TETRA åbenbart ikke helt så godt. Det er vist noget med overdækningen dvs. flere master dækker samme område. Det kan radioerne ikke finde ud af og bliver forvirrede.

http://ing.dk/artikel/nyt-radiosystem-fejler-paa-k...


Gad godt vide hvilke terminaler de bruger - men som nyheden skriver, så er der jo også DMO som mulighed, hvilket imho stadig er bedre end gamle radioer. Vi kan også være udsat for at være uden for dækning, dog mest ved ass. i tyskland, men også i tunge byggerier. Men selvom Telenor, TDC osv siger at de dækker 95% af landet, oplever jeg stadig mange områder med dårlig dækning ... Intet er jo bedre dækkene end MHZ-båndet alligevel
Gravatar #18 - CBM
20. apr. 2015 09:43
#13
Firefox OS kunne gå hen og blive ret interessant hvis Nokia satser på det.
Gravatar #19 - Hængerøven
20. apr. 2015 18:41
PHP-Ekspert Thoroughbreed (17) skrev:

. Men selvom Telenor, TDC osv siger at de dækker 95% af landet, oplever jeg stadig mange områder med dårlig dækning ... Intet er jo bedre dækkene end MHZ-båndet alligevel


Dårlig dækninG er jo stadig dækning.
Gravatar #20 - mrKayne
21. apr. 2015 05:11
CBM (18) skrev:
#13
Firefox OS kunne gå hen og blive ret interessant hvis Nokia satser på det.

Næppe. Eller jo, det kan vel blive en niché, men medmindre det kan køre Android apps, så er det jo langt ude. Bare se hvordan Windows Phone kæmper for at komme ind på markedet, og hvor svært de har ved det - netop pga. manglen på apps.
Gravatar #21 - CBM
21. apr. 2015 06:30
#20
Hmm.. ja.. Dette ser for eksempel ikke særligt lovende ud


Gravatar #22 - OxxY
21. apr. 2015 06:49
CBM (21) skrev:
#20
Hmm.. ja.. Dette ser for eksempel ikke særligt lovende ud


Ja hurrah et snart 1 år gammel artikkel om et beta os, der kan jo slet ikke være sket noget siden *rolleyes*
Gravatar #23 - CBM
21. apr. 2015 07:00
#22
Hvis du har mere up to date info om FirefoxOS så del da venligst?
Jeg fandt dette link og min kommentar til linket er baseret på at de APPS der kan køres på Firefox OS også kan køres på Android.

Med mindre firefox OS også kan køre Android APPS på nuværende tidspunkt eller får den mulighed tilføjet, så forbliver det uinteressant som #20 også nævnte.
Gravatar #25 - CBM
22. apr. 2015 08:02
#24
broken link ?
Gravatar #26 - DStruct
22. apr. 2015 08:25
ok, den satte ikke kolon .. underligt .. fix

https://marketplace.firefox.com/
Gravatar #27 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
22. apr. 2015 09:10
#26

Det er ikke underligt, nej - Newz konventerer selv http/https til links - du behøver ikke bruge linkfunktionen.
Gravatar #28 - DStruct
22. apr. 2015 09:50
wow, hvor moderne ;)
Gravatar #29 - cfe
24. apr. 2015 11:54
#4+5 De beholder navnet. Alcatel og Alcatel-Lucent er to forskellige selskaber. Alcatel mobiltelefon afdelingen er et joint-venture mellem Alcatel og kinesiske TCL, hvor telefonerne produceres i Kina af TCL og brandes med "TCL" i Kina og med "Alcatel" i Europa. Denne handel vil ikke påvirke dette joint-venture, TCL vil fortsat kunne sælge deres telefoner med "Alcatel"-brandet i Europa så vidt jeg ved.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login