mboost-dp1

PBS A/S

NemID bliver uden papkort i fremtiden

-

Det bliver et farvel til papkortet og goddag til biometri og koder på mobiltelefonen, når den nye aftale mellem Digitaliseringsstyrelsen og bankerne engang træder i kraft. Parterne har givet hånd på en ny 10-årig kontrakt om udvikling af NemID.

‘Vi skal finde en mere tidssvarende løsning end papkortet. For eksempel vil vi kigge mod biometri og de nye kodeformer, der kan tilbydes via mobiltelefonen,’ udtaler Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, til TV 2 Business.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler, at ‘det er vigtigt, at vi i næste generation af NemID-løsningen fastholder den kvalitet, som vi kender i dag.’

Denne slags samarbejder mellem det offentlige og private aktører er ikke tidligere set, skriver Version2. I stedet for at være et samarbejde mellem en ordregiver og en leverandør, bliver begge parter ordregivere i forhold til det fremtidige NemID. Partnerskabet beskrives yderligere her.

Næste skridt bliver at få aftalen i udbud, så borgerne kan bruge den nye løsning i 2019. Nuværende kontrakt er indgået med Nets, der har aftalen frem til 2018 med mulighed for forlængelse.

Finansrådet meddeler, at NemID i fremtiden også skal være tilgængeligt for f.eks. netbutikker, der vil skulle betale for drift og måske også en forholdsmæssig del af udviklingsomkostningerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - TwistedSage
1. jul. 2016 07:52
?Kvalitet? vi har i dag? De har vist ikke prøvet at implementere NemID. Der er nul og niks hjælp at hente fra NETS og de er umulige at få fat i.
Gravatar #2 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. jul. 2016 08:43
Offtopic, men omhandler dog NemID

Jeg synes at det er total til grin at man nu kan nøjes med at bruge en 4-cifret talkode til sit NemID "Fordi så er det lettere for mobilbrugerne"
Gravatar #3 - _tweak
1. jul. 2016 09:36
TwistedSage (1) skrev:
?Kvalitet? vi har i dag? De har vist ikke prøvet at implementere NemID. Der er nul og niks hjælp at hente fra NETS og de er umulige at få fat i.

Det vil jeg egentlig gerne høre mere om :-) Hvordan foregår sådan en integration ?
Gravatar #4 - kblood
1. jul. 2016 11:14
Hvordan kan en sikkerheds virksomhed som jeg formoder har respekt for sig selv, overveje at bruge biometri som sikkerhed? Det burde da være mindst et par år siden man kom frem til at det er en dårlig løsning som ikke holder.

Så valide alternativer? Smartphone? Det er allerede et alternativ til nøglekortet, er det ikke?

Lyder ret meget som om at de bare vil have en undskyldning til at få penge for at udvikle et nyt system, selvom nøglekort system faktisk fungere ret godt.
Gravatar #5 - HenrikH
1. jul. 2016 12:04
Jeg er nu mere interesseret i deres koncept om at kunne tilgå ting fra browseren på mobiltelefonen, samt at selvsamme mobiltelefon kan anvendes til den (nu tidligere) to-faktor sikkerhed.

Awesome way to go.

Note: Ovenstående kan indeholde litervis af sarkasme...
Gravatar #6 - EmilKampp
1. jul. 2016 15:34
Det er smart, ud over, at når de om 10 år når frem til en mobil løsning, så er tiden løbet fra dem igen, og de vil være bagud igen. Suk.
Gravatar #7 - fusk
1. jul. 2016 18:13
Det lyder da bedre end at have et billede af sit papkort liggende på telefonen.
Gravatar #8 - fjols
1. jul. 2016 18:28
#6: Der står den nye løsning skal kunne bruges fra år 2019.
Gravatar #9 - ShamblerDK
1. jul. 2016 19:22
Og nu ser det krafteddeme ud til NETS er nede igen -.-
Gravatar #10 - kblood
2. jul. 2016 19:23
fjols (8) skrev:
#6: Der står den nye løsning skal kunne bruges fra år 2019.


Tjaa, men nu har den slags løsninger hvis aldrig kunne nå den første deadline som bliver sat.
Gravatar #11 - fjols
3. jul. 2016 07:23
#10: Første udgave blev forsinket med ca. et år, så en forsinkelse på 7 år lyder urealistisk.
Gravatar #12 - kblood
4. jul. 2016 00:41
fjols (11) skrev:
#10: Første udgave blev forsinket med ca. et år, så en forsinkelse på 7 år lyder urealistisk.


Tjaaa, håber godt nok ikke det sker. Hvordan de kan planlægge at gøre sikkerheden dårligere end den er nu er da ikke så betryggende.
Gravatar #13 - mireigi
4. jul. 2016 06:44
Fint nok med nye tiltag. Biometri er bare ikke særligt pålideligt, og nemt at omgå på en smartphone.

Syntes egentlig at de hellere skulle få ændret så der tages forbehold for store og små bogstaver i de kodeord man anvender.
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
4. jul. 2016 07:50
#13

At koderne er case insensitive har de gjort noget ved ... Nu kan du nemlig nøjes med blot 4 cifre >_<
Gravatar #15 - HenrikH
4. jul. 2016 08:06
#14: Jeg savner ratings, og den tragikomiske der aldrig kom med i det gamle system :-(
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login