mboost-dp1

Sun

MySQL 5.5 release candidate er klar

- Via Oracle -

Oracle har udsendt release candidate af open source-databasen MySQL 5.5.

Den nye version er op til 1.500 procent hurtigere end version 5.1, når det gælder kombinerede læse- og skriveoperationer under Windows. På Linux er forbedringen op til 360 procent. På rene læseoperationer er forbedringen op til 500 procent på Windows og 200 procent på Linux, oplyser Oracle.

InnoDB er nu gjort til default lager for MySQL Server. Begge programmer er blevet optimeret til at udnytte den nyeste multikernehardware.

En ny replikeringsfunktion, der kaldes “semi-synkron,” skulle give bedre pålidelighed ved failover.

Oracle overtog MySQL med købet af Sun. Den nye release candidate blev lanceret på konferencen Oracle OpenWorld i weekenden. Det er ikke oplyst, hvornår den ventes lanceret i den endelige version.

Ud fra listen på MySQL.com ser det ud til, at det er version 5.5.6, der er release candidate.





Gå til bund
Gravatar #1 - devnn
20. sep. 2010 12:49
Mon at det er fordi at den gamle linux version i forvejen var hurtigere end den gamle windows version, eller at linux versionen bare ikke er forbedret lige så meget, at der er forskel på forbedringerne?

Desuden minder det mig om lønforhandling:
Chef: "Du har fået 10% i lønstigning, det er jo meget"
Mig: "Muligvis relativt, men absolut får jeg stadig for lidt"

Med andre ord, procenter sat til side, hvilken version performer bedst, linux eller windows?
Gravatar #2 - CoBolt
20. sep. 2010 12:53
Spørgsmålet er nok nemmere om man ikke er ved at komme ned i en tid hvor du ikke ligger mærke til forbedringer :)
Gravatar #3 - NeoNmaN
20. sep. 2010 13:06
Glæder mig nu ganske meget til at kan rulle denne version på mine server, mere perfomse jo bedre :)
Gravatar #4 - HydrA
20. sep. 2010 13:08
Din mening er intet værd her fanboy! <3
Gravatar #5 - arne_v
20. sep. 2010 14:49
#0

Bemærk at "op til X%" ikke lover ret meget!
Gravatar #6 - done
20. sep. 2010 15:12
Nu arbejder jeg med mysql både på windåse og linux. Linux har nu alle dage været hurtigst da windows versionen aldrig bruger mere end 25 % af processoren.
Men hvis man fik tweaket windows versionen til at arbejde max så ved jeg faktisk ikke!!!
Gravatar #7 - alecto
20. sep. 2010 16:16
Er der nogen der kan gennemskue om det kun er InnoDB engine der får de lovede forbedringer, eller er det over hele linien at der kan forventes forbedringer?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login