mboost-dp1

Sun

MySQL 5.5 er frigivet

- Via Oracle - , indsendt af arne_v

Tilbage i september frigav Oracle en RC-udgave (Release Candidate) af MySQL 5.5. Nu er de sidste kanter pudset helt af, og den endelige udgave er frigivet.

Blandt de største nyheder kommer en række markante ydelsesforbedringer. Den nye version er op til 1.500 procent hurtigere end version 5.1, når det gælder kombinerede læse- og skriveoperationer under Windows. På Linux er forbedringen op til 360 procent. På rene læseoperationer er forbedringen op til 500 procent på Windows og 200 procent på Linux, oplyser Oracle.

InnoDB er nu gjort til default lager for MySQL Server. Begge programmer er blevet optimeret til at udnytte den nyeste multikernehardware. En ny replikeringsfunktion, der kaldes “semi-synkron”, lover bedre pålidelighed ved failover.

Ønsker du at prøve den nye udgave, så kan du hente den gratis version MySQL Community hos mysql.com.





Gå til bund
Gravatar #1 - Montago.NET
20. dec. 2010 08:20
Den nye version er op til 1.500 procent hurtigere


noget siger mig at den nuværende version er meget langsom... ellers får man ik lige 15x bedre ydelse foræret.
Gravatar #2 - NeoNmaN
20. dec. 2010 09:25
#1) Nået siger mig at MySQL har været tiltænkt windows bruger, men godt at se perfome og flovt det først er nu de har valgt Innodb som standart :/
Gravatar #3 - syska
20. dec. 2010 14:10
neonman (2) skrev:
#1) Nået siger mig at MySQL har været tiltænkt windows bruger, men godt at se perfome og flovt det først er nu de har valgt Innodb som standart :/


Ja, udover nok bare de fleste installationer er på *Unix/Linux ... så kan ikke helt se hvor du vil hen.

Det kommer lidt an på hvad man vil ... MyISAM har været default i lang tid er er godt til mange ting. Dog har det nogle mangler som alle i dag næsten bruger. Derfor de nok har skiftet over, men ikke et problem. Man skal efter min mening ikke rode med databaser hvis man ikke selv kan skifte.

Nu er der ingen der siger hvad der er blevet 1500% bedre ... det kan jo nemt være en ting som i realiteten er ubetydelig, men faktuk kan jo være at den er blevet 1500% hurtigere, men andre ting kan være blevet langsommere, det ved vi jo intet om.

Men lad os se det i et live miljø, i stedet for tests benches ... test kan være ok ... men det afspejler sjældent ens eget miljø, og kan derfor ikke bruges. De de kan jo have lavet nogen tests som kun er bedre bedre på 5.5, hvor de på 5.1 var langsomme.

Men nice ... må se om den er kommet i Ports til FreeBSD.

mvh
Gravatar #4 - arne_v
20. dec. 2010 14:15
syska (3) skrev:
Men nice ... må se om den er kommet i Ports til FreeBSD.


Hvorfor skulle den ikke det.
Gravatar #5 - syska
20. dec. 2010 17:04
arne_v (4) skrev:
Hvorfor skulle den ikke det.


Fordi den først skal godkendes ... det plejer at tage lidt tid. Men ingen tvivl om den nok skal komme på et tidspunkt.

mvh
Gravatar #6 - arne_v
25. dec. 2010 22:35
#5

Det må man formode.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login