mboost-dp1

MySpace

MySpace fyrer halvdelen af sine medarbejdere

- Via Neowin.net -

I sidste uge kom det frem, at News Corporation, der ejer MySpace, vil gennemføre en række store nedskæringer i den tidligere meget populære sociale netværkstjeneste. Rygter talte om, at op mod halvdelen af de 1.100 ansatte skulle afskediges, og det viser sig nu at være sandt.

Det er netop blevet offentliggjort, at MySpace skal afskedige 500 ansatte i et forsøg på at gøre firmaet til en rentabel forretning. De mange fyrringer sker som en del af en restrukturering af MySpace, og fra ledelsen håber man, det kan være med til at skabe vækst og profit.

Mike Jones, administrerende direktør for MySpace skrev:
Today’s tough but necessary changes were taken in order to provide the company with a clear path for sustained growth and profitability. These changes were purely driven by issues related to our legacy business, and in no way reflect the performance of the new product.

Nedskæringerne følger i kølvandet på en relancering af sitet i oktober sidste år, hvor man valgte at rette fokus mere på musik end på sociale funktioner, hvor Facebook sidder tungt på markedet.

Læs også: MySpace planlægger nedskæringer





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
12. jan. 2011 10:41
MyGoogleSpace .... Jaaaa lyder ikke helt urealistisk ...
Gravatar #2 - daelin
12. jan. 2011 11:42
Ja, som socialt netværk er MySpace dødt, det ved alle vist. Men det er stadig det primære sted at tjekke nye bands ud og et godt sted for mindre kendte kunstnere at sprede deres musik. Og det er jo også fint nok.
Men hos MySpace må man nok indse at man blev overhælet godt og grundigt indenom af Facebook, og $$$ i den størrelsesorden bliver det nok ikke til.
Nu mangler jeg så bare selv at komme på Facebook. Nå nej, vent...
Gravatar #3 - zahrten
12. jan. 2011 12:01
Så er problemet bare at facebook også er ved at sætte sig på den front. De fleste myspace sidder ligner stadig lort.
Det er meget fint at man selv kan designe sin side og det er der kommet nogle mange flotte layouts ud af. Men der er er godt nok også kommet meget lort ud.

Facebooks lille indbyggede musikafspiller gør alt det myspace prøver at gøre, bare meget mere enkelt og overskueligt.

Gravatar #4 - RobseRob
12. jan. 2011 12:08
Glæder mig til næste nyhed: "MySpace smider håndklædet i ringen".
Gravatar #5 - cwap
12. jan. 2011 12:17
Er jeg den eneste der undrer mig over hvad de skulle bruge 1100 ansatte til i første omgang? :S
Gravatar #6 - Herter
12. jan. 2011 14:48
Nok det samme som Facebook skal bruge 1700+ til.. udvikling, marketing osv..
Gravatar #7 - cwap
12. jan. 2011 17:17
Tjaa, virker som en typisk IT-bobbel-ting. Facebook er alt andet lige noget større end myspace - Både med hensyn til brugerbase og udvikling.

Hvis jeg kørte myspace, havde jeg svært ved at se der var brug for meget mere end:

10-20 udviklere (Evt. med nogle freelancere til arbejde i peak perioder)
100 or so til kundeservice
10-20 marketingsfolk
10-20 i accounting
20 or so der står for driften
50 QA folk
10-20 ledere / mellemledere
~100 folk til salgsarbejde og repræsentation rundt omkring i verden

.. Og nu synes jeg endda selv jeg sætter høje tal på mange af stillingerne :)
Gravatar #8 - knasknaz
12. jan. 2011 21:59
cwap (7) skrev:
Tjaa, virker som en typisk IT-bobbel-ting. Facebook er alt andet lige noget større end myspace


Ja... det er en langt større bobbel! ;-)
Gravatar #9 - arne_v
17. jan. 2011 00:41
#7

Din leder/ansat ratio er forbløffende lav.

Plus: netværks folk, designere, personale afdeling, juridisk afdeling, kantine folk, rengørings folk.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login