mboost-dp1

Google Inc.

Modul-baseret telefon på vej fra Google

-

‘Projekt Ara’ dækker over Googles modulopbyggede telefon, hvor brugeren efter planen skal kunne skifte dele ud alt efter behov. Google har meldt ud, at der kommer en ‘Developer Edition’ af telefonen senere i år, mens telefonen skulle komme i handlen i løbet af 2017.

Idéen er, at man som bruger har forskellige muligheder for at skræddersy sin telefon. Hvis det er vigtigt med kamerafunktioner, kan man vælge at opgradere den del. Skal man kunne optage og afspille lyd i bedre kvalitet end gennemsnitsbrugeren, sætter man bedre højtalere og mikrofoner i telefonen. Hvis en sekundær skærm er vigtig, kan man isætte en sådan.

Telefonen har i alt seks ‘pladser’ til forskellige features.

Projektet begyndte i 2013, og tidlige developer-kits har været sendt ud, ligesom release på en endelig version også har været nævnt før. Sidstnævnte er dog blevet udskudt.

I forhold til tidligere versioner – eller konceptidéer – har den seneste Ara-telefon flere basisfunktioner integreret i enhedens kerne i stedet for i modulerne.

I kernen er nu CPU, GPU, antenne, sensorer, batteri og skærm. Dermed kommer Ara til at ligne LG’s G5-telefon lidt i forhold til valgmuligheder.





Gå til bund
Gravatar #1 - glitch
23. maj 2016 09:20
"Hvis det er vigtigt med kamerafunktioner, kan man vælge at opgradere den del."
"Hvis billeder er det vigtigste, kan man opgradere den funktion."

Jeg forstår ikke lige forskellen eller er billeder opløsningen/skærmen på telefonen?
Gravatar #2 - modgaard
23. maj 2016 09:28
#1 Tjek. Så skulle det give mere mening :)
Gravatar #3 - CBM
23. maj 2016 12:01
Hm håber der kommer batteri moduler i så fald
Gravatar #4 - modgaard
23. maj 2016 12:13
#3 Det mener jeg bestemt, der har været snak om tidligere. men når nu batteriet er indbygget i 'kernen', er det måske en anden sag i sidste ende.

Jeg synes, projektet var mere spændende, da CPU og GPU også blev set som moduler.
Gravatar #5 - Ronson ⅍
23. maj 2016 18:13
Der faldt det projekt da godt nok fra hinanden (pun intended), hvem køber en ny telefon kun for at få et større batteri, eller kun for at få et bedre kamera?
Gravatar #6 - CBM
24. maj 2016 05:52
#4 & #5: I har ret. Så er LG G5 langt mere interessant.

Så de fik projektet ud af starthullerne men ikke som jeg troede.

Det er vel nærmest et "tie", da I ikke mente det ville blive til noget overhovedet hvad angår modul opbygning (hvilket LG G5 viser at det kan man godt og nu også google)

:-)
Gravatar #7 - Adagio
24. maj 2016 09:03
Ronson ? (5) skrev:
Der faldt det projekt da godt nok fra hinanden (pun intended), hvem køber en ny telefon kun for at få et større batteri, eller kun for at få et bedre kamera?


Det er jo vel ligesom en PC, som du kan opgradere som du har lyst?

Er måske ikke mange der køber en ny telefon bare fordi den nye udgave har et lidt bedre kamera eller er en lille smule hurtigere, men hvis man nu godt kunne tænke sig et bedre kamera kan det hermed gøres nemt, smertefrit og billigt (i forhold til at købe ny telefon).

Det er da ofte at jeg har tænkt at det kunne være fedt med en lille opgradering til telefonen, men man har ikke lyst til at købe en ny telefon bare for det

Nu har jeg ikke lige kigget på lignende projekter, så kan ikke lige sammenligne med dem, men er da spændt på at se når der kommer noget på markedet :)
Gravatar #8 - Ronson ⅍
24. maj 2016 09:18
#7: Jeg tænker ikke på om det er godt eller skidt af kunne skifte enkelte dele, men jo færre ting man kan skifte, jo mere uinteressant er det. Jo mindre interessant den er, jo færre sælger de. Jo færre de sælger, jo større chance er der for at projektet droppes.

Hvis projektet droppes så har man svært ved at se nogen tage ideen op igen, desværre.
Gravatar #9 - thimon
24. maj 2016 15:50
Der er en gut, der har lavet noget interview og også prøvet den der Ara-telefon.
http://www.theverge.com/2016/5/24/11748428/google-...
Gravatar #10 - Skum
24. maj 2016 16:24
Hmm jeg prøvede en ARA til LinuxCon, og der kunne man skifte "det hele", det er surt hvis de er gået væk fra det :/ Måske er det for at kunne få det hurtigere ud til udviklere ifht. modulerne, for så senere at udvide mulighederne.
Gravatar #11 - Skum
24. maj 2016 16:27
Man kan læse lidt om teknikken (som den så ud i oktober sidste år) her:
http://schd.ws/hosted_files/lceeu2015/1c/The%20Ara...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login