mboost-dp1

FDIH

Mobil e-handel vokser med 66 procent i første halvår

-

Danskernes e-handel fortsætter væksten i årets første seks måneder, hvor vi brugte 50 milliarder kroner på nettet. PC’en taber terræn til mobiltelefonen, der stod for hver tiende handel, og det er især danskere under 50 år, der rykker på mobiltelefonen, viser FDIH E-handelsanalyse.

‘Smartphones har haft deres store gennembrud i meget af den digitale livsstil, og nu kommer så turen til e-handel. I 2015 købte vi kun på nettet med mobilen i 6 procent af handlerne. I første halvår af 2016 er vi oppe på 10 procent,’ siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

Stigningen ses også i søgninger og i andelen af betalinger med mobilbetalinger som f.eks. MobilePay. Udviklingen viser, at der er gang i en markant udvikling, konstaterer FDIH.

FDIH E-handelsanalyse har spurgt over 7.000 personer i første halvår om deres e-handel, og tallene bekræfter, at danskernes e-handel runder 100 milliarder kroner i år, hvilket svarer til en vækst på 15 procent. FDIH forventer, at e-handlen spreder sig på op mod 160 millioner handler for hele 2016.

Det er især danskere under 50 år, der tager mobile enheder til sig. Ikke mindst børnefamilierne er storforbrugere af mobiltelefon og tablets i e-handlen, hvor mere end halvdelen af søgningerne og næsten 4 ud af 10 køb sker via en mobil enhed.

Den øgede brug af mobilen smitter også af på betalingsmåder, hvor ‘mobilbetalinger’ nu udgør 3 procent af alle betalinger, mens det i 2014 bare var 1 procent, og i 2014 slet ikke var målbart i analysen.

Dagligvarer, mad og drikke topper, mens tøj og sko er nummer to, når der købes på mobilen. På tablets er det sports- og fritidsudstyr, der er marginalt foran tøj og sko på indkøbslisten.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login