Millioner af tons vand fundet på Månen

Det er vel også vigtigt at det er den rigtige slags vand?

Så vidt jeg har forstået er der stor forskel på det vand der var i skiverne omkring solen da solsystemet blev "født", isen på Europa, det vi ser i kometer og det vi har på jorden...

Eller er vand bare vand, som i at vi kan drikke alt slags vand? Forholdet mellem forholdene mellem de forskellige grundstoffer i vandet er ligegyldige, så længe der ikke er giftige stoffer i det?

jeg er ikke kemiker men vand er H20. Er det ikke H20 de har fundet så er det ikke vand. Er der andet end H20 i væsken så skal det af gode grunde fjernes før det bliver vand :)

Vand er sjældent "bare" vand (ren H2O). Ofte er det en stor del H2O og så en masse andre produkter.
I Danmark er der f.eks. en god del kalk i vores vand.
Derfor har #1 ret; Men vand kan rengøres (altså, renses). Det næste skridt vil derfor være at finde ud af, hvor svært (og om det er muligt!) det er at rense vandet på Månen, til en evt. bemandning.

#3
Yep. Og det er MEGET dyrt at transportere vand fra jorden til månen, så en vandkvalitet man ville kalde "ubrugeligt" på jorden, kan være guld værd på månen.

#4: Guld kan hvis ikke gøre det... Men metaforet holder. :-)

Endnu mere spændende er, at vandet på månen har et højt indhold af deuterium og tritium som er nogle brint isotoper som er særligt velegnede til en fusionsproces. Så vand at drikke og uendelig energi ^^

Nu mangler vi bare en måde at sende strøm på trådløst :-b

Det er jo perfekt.
Man sparer godt nok penge på at sende provianter der op.
Der er massere af vand der oppe.
Og så er månen lavet af ost.

Kiks vejer jo intet.

jeg er ikke kemiker men vand er H20. Er det ikke H20 de har fundet så er det ikke vand. Er der andet end H20 i væsken så skal det af gode grunde fjernes før det bliver vand :)ghostface (#2)

Du glemmer tungt vand, der jo har en eller to deuterium atomer i stedet for brint.

#2 Det er næsten rigtigt. Vand er som regel H2O, men kan også være tungt vand hvor det ene eller begge brintatomer er erstattet af tung brint, deuterium. Koncentrationen af deuterium i vand fundet forskellige steder i solsystemet varierer, og da tungt vand er smågiftigt, kunne man godt forestille sig at vandet var rent, men giftigt på grund af et for højt indhold af tungt vand.

EDIT: Præcis min pointe, #8.

Det vand som er kommet med kometerne som nogle siger er ikke helt det samme som vi drikker nu (meget af det vi drikker er flere typer blandet sammen i gennem tiderne), de siger også at månen er kommet af et gigantisk sammenstød lige efter dannelse af jorden (mange milliarder år.) og det skabte månen og vandet blev ikke fordamtet i sammen stødet og meget af resten af vandet er kommet fra kometer så der kan være mere vand/is /h2o i de andre krater på månen.

Men ja det kunde være smart at sende et system de rop som kunde teste vandet/isen under jorden hvis de kunde bore der ned, og lave luft og strøm. Bare for at se om det kunde lade sig gøre.

Nu mangler vi bare en måde at sende strøm på trådløst :-bVonDoom (#6)

Eller en meget lang ledning :p

#6: Næste projekt: en 384.403 km lang ledning fra jorden til månen. :-P

Så er der bare det problem, at månen bevæger sig væk fra jorden. Der er jo de spejle som er på månen og hvor der bliver pejet en læser stråle op på og den siger at månen glider væk fra os og hvis den kommer langt nok væk så roterer jorden og skifter poler og så er der først ballede, med oversvømninger og vulkaner og jordskelv arrghhh det er allerede startet, eftersom det er det eneste man hører om nu i nyhederne.

Eller er vand bare vand, som i at vi kan drikke alt slags vand? cyandk (#1)

Så længe at vi kan lave det til rent H2O (Med hydrogen isotop 1), så er det, det eneste vi har brug for at drikke. Resten kan vi få igennem vitaminer.

#13: Så vidt jeg husker bevæger månen sig tættere på jorden.

Jeg spørger nok dumt, men har månen et magnetfelt? Og hvad er det skabt af? :-)

#16 ja, månen har et svagt magnetfelt.

så vidt jeg husker skabes det (ligesom på jorden) af den indre metalliske kerne.

edit: på en hurtig oplæsning går det op for mig at det er ikke magen til jordens... metallisk gerne giver dipolært magnetfelt og det er månens ikke.

#15 Det bevæger sig længere og længere væk fra Jorden. Det er ikke meget den rykker sig hvert år.

#16 Månen har en magnetfelt, og nej det er ikke et dumt spørgsmål, da der er mange teorier omkring det. En af dem er at det er skabt af at Månen bliver ramt hele tiden af meteor osv.

En anden er at månen rører udkanten af jordens magnetsfelt og bliver negativ opladt.

Det kan da ikke være et problem med tungt vand... Vi ved jo alle at tunge ting ligger sig nederst, så derfor er det da bare at tage fra toppen af tanken... Eller noget -_-

Lidt mere seriøst, de seneste forsøg der har været med vandrensning til brug i rummet/fattige lande, i værste tilfælde kombineret med fordampning eller elektrolyse med efterfølgende forbrænding burde da kunne løse problemerne med om vandet er "rent nok"...

#13: Så vidt jeg husker bevæger månen sig tættere på jorden.ZiN (#15)

nope. 3cm om året VÆK såhut jeg visker :)

#2:

jeg er ikke kemiker men vand er H20...ghostface (#2)

Nu er den kemiske formel for vand altså H2O og ikke H20 - men du er jo ikke kemiker så du er tilgivet ;o)

#20: Rigtigt.
"The slowing of Earth's rotation is accompanied by an increase of the mean Earth-Moon distance of about 3.8 cm per year."

What? "..op mod 600 millioner tons vand.." det er vel ved jordens tyndeacceleration?

Man måler pludseligt vand på månen, i jord-vægt skala? Hvor blev massefylden lige af? Det giver da ingen mening :]

Man måler pludseligt vand på månen, i jord-vægt skala? Hvor blev massefylden lige af? Det giver da ingen mening :]905i (#23)

Mon ikke de har målt volumen og udregnet jordvægten udfra massefylden, ved den temperatur, vandet har på månen ;)

#24 Ja det er selvfølgelig is man finder :] - Men jeg vil ha' rumfang og liter-mål ><

liter-mål 905i (#25)

600 milliarder liter flydende vand i så fald ;) Hvis vi henter det ned til jorden.

Spøg til side, så skal vi jo ha fat i temperaturen og trykket så.
Men det er et kvalificeret gæt fra Nasas side.
http://www.nasa.gov/home/hqnews/2010/mar/HQ_10-055_moon_ice.html
De skriver ikke engang selv noget om volumen.

#23
Jeg vil så lige pointere at tons er en betegnelse for masse og at vandet har samme masse uanset om det er på månen, jorden eller i det ydre rum.
Det der ændre sig er vægten som måles i Newton (uanset hvor meget folk misbruger vægt begrebet i hverdagen). :-)

"En newton er den kraft der er nødvendig for at give et legeme med en masse på et kilogram en acceleration på 1 meter per sekund i anden."

Det forstår jeg ikke. Så f i overstående. så vejer den ikke ét kilo. Men det har en masse på ét kilo men vejer 1 meter i sekundet?

"Newton er en fysisk måleenhed for kraft"

please explain #27

#1
Du tænker vel nok på 'is', da det ikke er vandis, men altså methanis, man finder på Europa.

#28, jeg skal da gøre et forsøg og håber det ikke forvirrer for meget :-)
Noget i den stil, ganske vidst er det at et lod med en masse på 1 kg har en vægt på 9.8 N = 9.8 N * kg / s^2.
Det er derfor forkert når folk skriver at de ville veje 14 kg på månen. Masse kan ikke forsvinde og massen måles i kg.
En fordel ved at bruge masse betragtning i astronomiske sammenhænge er at kometer i det ydre rum vejer 0 N, men de har stadig masse og det er massen kombineret med hastighed som giver andledning til fænomenet bevægelsesenergi. Den største ulempe er at folk i hverdagen bruger kg når de vejer ting og derfor tror at det er det man vejer i.

#29
Nej. Det er nu altså vand-is der findes på Europa. Man mener iøvrigt at der under Europas is er et op til 100km dybt hav af H2O. Muligvis tænker du på Enceladus og dens Metanvulkaner?

#31
Hov, du har ret. Jeg mente Titan. Whatever, pointen er, at is ikke nødvendigvis dækker over vandis, men 'vand' altid betyder H2O, men altså intet siger om, hvor rent det så er.

#1
Du tænker vel nok på 'is', da det ikke er vandis, men altså methanis, man finder på Europa.Daniel-Dane (#29)

Wrong, det er titan.

En fordel ved at bruge masse betragtning i astronomiske sammenhænge er at kometer i det ydre rum vejer 0 N...OrangeNewton (#30)

Jeg troede faktisk ikke at kometer eller andre legemer for den sags skyld kunne veje 0 N. Jeg troede at de altid ville være påvirket af en kraft, uanset hvor uendeligt lille denne måtte være?

Hvis du kan henvise til en uddybende webside / bog, takker jeg mange gange, da det er et ret så interessant emne :-)

Det kan da ikke være et problem med tungt vand... Vi ved jo alle at tunge ting ligger sig nederst, så derfor er det da bare at tage fra toppen af tanken... Eller noget -_-
HenrikH (#19)

Yup, men nu er tungt vand ikke giftigt for mennesker i moderate mængder, så det går nu nok.

Mon ikke de har målt volumen og udregnet jordvægten udfra massefylden, ved den temperatur, vandet har på månen ;)gnarfsan (#24)

Nej, men de har nok regnet stofmængden ud (antal molekyler) fra deres målinger, som blev foretaget med en radar. Den indiske satellit sendte radar-bølger, som både den indiske og den amerikanske LRO modtog, men fra forskellige vinkler. Ud fra forskellen i signaler, kunne de åbenbart identificere vandet.

Tidligere har de da vist offentliggjort resultater om "vand" i silicater (i hydroxylgrupper), hvilket de fandt med absorbtionspektroskopi, men denne gang er det altså andre målinger. Er der nogen, der har kunne finde frem til om det er vand-is, der er identificeret, eller om det bare igen er bundet i hydroxylgrupper el. lign.?

Jeg troede faktisk ikke at kometer eller andre legemer for den sags skyld kunne veje 0 N. Jeg troede at de altid ville være påvirket af en kraft, uanset hvor uendeligt lille denne måtte være?DiZaster (#34)

Principielt, så er 0 N vel ligeså meget 0.4 N, som det er 0.0 N (i hvert fald i den akademiske verden) :) Men jo, der vil altid være en kraft: F = G * m1 * m2 / R^2 ... uanset hvor langt kometen er fra en anden masse.

Nej, men de har nok regnet stofmængden ud (antal molekyler) fra deres målinger, som blev foretaget med en radarmarty (#35)

Noget kunne tyde på at de har taget udgangspunkt i volumen, fordi de beskriver en usikkerhed, der afhænger af kraterenes dybde.

The craters range in size from 1 to 9 miles (2 to15 km) in diameter. Although the total amount of ice depends on its thickness in each crater, it's estimated there could be at least 1.3 trillion pounds (600 million metric tons) of water ice. Kilde

Men ja, de har brugt radar til at finde det.

Noget kunne tyde på at de har taget udgangspunkt i volumen, fordi de beskriver en usikkerhed, der afhænger af kraterenes dybde.
gnarfsan (#36)

Ah ja, ok jeg trækker min skråsikkerhed tilbage. Det virker bare meget rudimentært, men i virkeligheden så er de 600 mio. tons nok ikke sådan super præcist.

Yup, men nu er tungt vand ikke giftigt for mennesker i moderate mængder, så det går nu nok.marty (#35)

Jeg vil gerne lige vide hvad moderate mængder er for dig. For jeg kan afsløre at blot et enkelt glas rent tungt vand er nok til at slå et menneske ihjel (dødsårsagen er i så fald: Death by kinetic isotope effect). Tungt vand skal man helst kun have i meget små mængder. Og det skal være så sjældent at kroppen kan nå at skifte sine celler ud inden man har ophobet for meget deuterium i kroppen. Det der sker er nemlig at hydrogenatomerne i kroppens molekyler vil blive erstattet af deuterium, som jo altså vejer det dobbelte af et hydrogen. Det lyder måske ikke af meget, men hvis det fx er et enzym der får skiftet hydrogen ud med deuterium, så vil dens katalyserende effekt blive op til 10 gange langsommere, hvilket hurtigt kan blive dødeligt.

Yup, men nu er tungt vand ikke giftigt for mennesker i moderate mængder, så det går nu nok.marty (#35)

Jeg vil gerne lige vide hvad moderate mængder er for dig. For jeg kan afsløre at blot et enkelt glas rent tungt vand er nok til at slå et menneske ihjel (dødsårsagen er i så fald: Death by kinetic isotope effect). Tungt vand skal man helst kun have i meget små mængder. Og det skal være så sjældent at kroppen kan nå at skifte sine celler ud inden man har ophobet for meget deuterium i kroppen. Det der sker er nemlig at hydrogenatomerne i kroppens molekyler vil blive erstattet af deuterium, som jo altså vejer det dobbelte af et hydrogen. Det lyder måske ikke af meget, men hvis det fx er et enzym der får skiftet hydrogen ud med deuterium, så vil dens katalyserende effekt blive op til 10 gange langsommere, hvilket hurtigt kan blive dødeligt.Xenocrates (#38)

Ifølge denne artikel manifesterer tungt vands giftighed sig først, når man har udskiftet 50% af kroppens vand med tungt vand.

Jeg er enig i, at man ikke bare skal drikke rent tungt vand, men jeg forestiller mig heller ikke at det er 100% tungt vand, der er fundet på månen. Min pointe var bare, at dét at vandet måske indeholder mere tungt vand end vi er vant til på jorden, ikke nødvendigvis gør det udrikkeligt.

Så længe I ikke drikker reaktorvand, skal I ikke være bange. ;D