mboost-dp1

Microsoft

Microsoft vil vise, Edge er den bedste browser på Windows 10

- , indsendt af modgaard

Microsoft fortsætter slaget om markedsandele for internet-browsere.

I et blogindlæg fortæller de om de forbedring til Edge-browseren, som de har lavet med ‘EdgeHTML 14’ i Windows 10 Anniversary Update.

Med opdateringen er det nu muligt at bruge tilføjelser til browseren, som Chrome og Firefox-brugere har været vant til længe.

Og i særdeleshed fremhæver Microsoft tilgængelighed som en væsentlig grund til at vælge deres browser.

Microsoft fortæller at Edge er den mest tilgængelige browser, de nogensinde har udgivet, og viser en graf fra HTML5Accessibility-benchmarken, hvor Edge får en score på 100 procent. Firefox og Chrome får henholdsvis 89 og 81 procent.

“Vi har altid været optagede af at gøre, så nettet bare fungerer for alle, og med disse ændringer er vi stolte over at levere en bedre oplevelse for det brede spektrum af brugere, som er afhængige af hjælpemidler hver dag,” skriver Microsoft.

Microsoft har igennem de seneste måneder intensiveret kampen om markedsandele for browsere.

Vi har tidligere skrevet om deres charmeoffensiv både med udsagn om, at Edge er bedst til Netflix-streaming, og at browseren leverer bedre batterilevetid end konkurrenterne.

Og Microsoft holder sig ikke fra at bruge halv-beskidte kneb.

Windows 10 brugere har rapporteret om Windows-notifikationer, der fortæller, at deres Chrome og Firefox-browser dræner batteriet og opfordrer dem til i stedet at bruge Edge, for at spare på strømmen.

I de seneste tal fra maj 2016 har Edge-browseren blot 1,2 procent af browser-markedet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Adagio
5. aug. 2016 13:00
Jeg har ikke haft i sinde at bruge Edge, og den popup der nu dukker op med at andre browsere dræner batteriet hurtigere gør det bare endnu mere interessant for mig at holde mig væk derfra

Her på min arbejedsplads har jeg hos flere brugere sat standard browseren til at være IE (med mindre de ønsker andet) i stedet for Edge da der er flere ting der ikke fungerer i Edge. Har også haft mange brugere der klagede over at deres favoritter var forsvundet efter at vi opgraderede til Windows 10. De var jo bare vandt til at klikke på 'e' på skrivebordet og forventede selvfølgelig at ved at klikke på 'e' i Windows 10, så ville de komme ind til det samme som de plejede

Jeg har prøvet at bruge det et par gange, men som det er lige nu bryder jeg mig ikke om det
Gravatar #2 - Nize
5. aug. 2016 13:34
#1

Så jeres brugere er ikke de skarpeste i skuffen mht IT, og du baserer dine meninger om produktet på disse brugeres beretninger alene, men i høj nok grad til at du vil kommentere om det her. Tjek.

Jeg er personligt glad for at der er noget udvikling i et produkt der kan fjerne behovet for IE på PC'er, og jeg synes det er dejligt at en Windows kommer med en 'rigtig' browser ud af æsken, omend den stadig er lidt rustik.


Gravatar #3 - Lares
5. aug. 2016 14:47
Gravatar #4 - sirius09
5. aug. 2016 15:48
Jeg giver det 1 uge, også har en af de andre browser producenter kommet med et modsvar, som beviser at deres browser er bedst, og Microsoft tager fejl.
Gravatar #5 - Leginh
6. aug. 2016 06:31
Det er virkelig utrolig trist, at Microsoft skal tage røvhuls ruten med flere ting her det seneste år. Jojo, de får sikkert flere brugere på windows 10 og med Edge her den første tid pga popups and andre tvangsmetoder, men folk bliver trætte af deres spam og tvang og søger andre veje/nægter at bruge deres produkter...
Gravatar #6 - Unicco33
6. aug. 2016 17:42
"Vi har altid været optagede af at gøre, så nettet bare fungerer for alle... "

Hahahhahahahhahahaha det er kraftedme dumt sagt, jeg brækker mig!!!
De sidste 5 år, hvor jeg har beskæftiget mig med udvikling af browserafviklende apps og hjemmesider, kan jeg konstatere at ie og edge er lysår bagud. Pak nu de dumsmarte udmeldinger sammen, det er ulideligt at høre på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login