mboost-dp1
Flickr - jurvetson
Hehe, organiske computere :) Bliver lidt mystisk når man skal til at fodre sin computer - men hvis det er fremtiden, så er jeg med på bølgen. Håber dog ikke man skal bøvle med afføring osv., fra alle sine elapparater...
Til genmanipulering kan det vel være et stort skridt kan jeg forestille mig. Så håber de kan få nogle gode resultater :)
Til genmanipulering kan det vel være et stort skridt kan jeg forestille mig. Så håber de kan få nogle gode resultater :)
Var for nogle år siden til et foredrag med en kendt DNA-forsker fra Holland, som blev spurgt om det største skræksscenarie inden for feltet. Hvortil hun svarede: "Hvis det engang bliver muligt at aflæse (eller endnu værre manipulere) med DNA på afstand.
Forestil dig maskinen i indgangen til butikken, der kortlægger dit DNA på 87millisekunder og derefter kender dine svagheder.
Eller maskiner der kan ændre dit DNA uden din egen accept.
Forestil dig maskinen i indgangen til butikken, der kortlægger dit DNA på 87millisekunder og derefter kender dine svagheder.
Eller maskiner der kan ændre dit DNA uden din egen accept.
#8
Der anslåes at være 50 billioner + celler i kroppen, så det kommer til at tage noget tid at ændre dem alle sammen. Samtidig indeholder cellekernen ca. 3 milliarder kodende baser. Det ville sige at en ændring af dem alle ville kræve 150 trilliarder ændringer/sporende læsninger. Dertil kommer at lys jo ikke kan trænge frit igennem til alle celler.
Mht. til læsning er der som sagt 3 milliarder kodende baser i cellekernen, og det dna der ikke er i aktuelt brug er viklet op for at komprimere det, så det er meget kompakt og overlappende.
Jeg tror at vi kan være rolige de næste mange generationer.
Der anslåes at være 50 billioner + celler i kroppen, så det kommer til at tage noget tid at ændre dem alle sammen. Samtidig indeholder cellekernen ca. 3 milliarder kodende baser. Det ville sige at en ændring af dem alle ville kræve 150 trilliarder ændringer/sporende læsninger. Dertil kommer at lys jo ikke kan trænge frit igennem til alle celler.
Mht. til læsning er der som sagt 3 milliarder kodende baser i cellekernen, og det dna der ikke er i aktuelt brug er viklet op for at komprimere det, så det er meget kompakt og overlappende.
Jeg tror at vi kan være rolige de næste mange generationer.
gnarfsan (7) skrev:For sattan der er mange cellekerner at tage fat i hvis man skal manipulere dna for et helt menneske, for at fjerne mutationer... Men det kunne måske bruges til at behandle ægget kort tid efter at det er befrugtet.
Hvad med lokale mutationer? Fx. kræft...
#10: Jeg tror ikke at det er realistisk at løse det på den måde. Selv i bare små kraftsvulster er der millioner af celler, og som jeg beskriver i #9, vil det være nærmest umuligt at finde frem til den rigtige sekvens, bare i en enkelt celle pga. de mange baser og den komprimering, som dna er udsat for. Der er også et andet problem nemlig at der skal en fysisk udskiftning af molekuler til. Dvs. at materialet jo skal være til stede.
I mine øjne vil det være mere realistisk at anvende gensplejsede vira, som f.eks. influenza til at manipulere dna'et. Den teknik anvendes allerede idag, som genterapi, men jeg ved ikke om den har været brugt på mennesker. Noget af det smarte er at de kan transportere de materialer, der skal til.
I mine øjne vil det være mere realistisk at anvende gensplejsede vira, som f.eks. influenza til at manipulere dna'et. Den teknik anvendes allerede idag, som genterapi, men jeg ved ikke om den har været brugt på mennesker. Noget af det smarte er at de kan transportere de materialer, der skal til.
#9
Der er ca. 3 mia baser i alt, kodende såvel som ikke-kodende.
Det meste DNA består af lange, gentagede sekvenser eller molekylære fossiler som f.eks. rester af en gammel virus som en fjern forfader pådrog sig. Disse rester kan indeholde kodende gener, som dog ikke har nogen gavnlig funktion for cellen, og de er da også stort set alle inaktive.
Der er ca. 25,000 humane gener og de er typisk 30-40,000 baser lange. Ca. 30% af genomet består altså af humane gener, men da gener godt kan ligge oveni hinanden er tallet nok noget mindre (det er bare lige hvad jeg kan huske fra hukommelsen). Indlejret i disse er ikke-kodende segmenter som bliver fjernet inden genet oversættes til protein. Selve den proteinkodende del af genomet udgør derfor kun ca. 3%, men mutationer i ikke-kodende regioner kan godt medføre ændringer af proteiner og sygdom. Desuden er der mange gener som ikke oversættes til protein men fungerer som RNA og disse er i høj grad også med til at gøre os til mennesker.
Fremtiden inden for genterapi bliver nok noget hvor man benytter sig af en viruspartikel til at transportere fremmed DNA ind i cellerne, men benytter sig af et ikke-viralt protein til at indsætte det nye gen. Virale proteiner til indsættelse af gener vil nemlig helst indsætte det nye gen oveni et eksisterende og dette kan medføre sygdomme som f.eks. cancer.
Genterapi har været forsøgt et par steder, i Frankrig førte det til at en patient udviklede cancer og døde og man er derfor nu meget påpasselig med at udføre genterapi på mennesker. Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men jeg mener ikke at man siden dette tilfælde har udført genterapi på mennesker.
Angående teknikken i nyheden, så tror jeg ikke den får nogen praktisk anvendelse. Der findes allerede rimelig gode teknikker til at sekventere DNA med, og inden for en overskuelig årrække vil det kunne gøres for 10,000 kr på ca. en dag og det vil givetvis være noget flere og flere mennesker går udført da det giver mulighed for en langt bedre diagnostik, samt bedre behandlingsmuligheder.
Teknikken giver ikke mulighed for på afstand at rette i individers DNA, der skal stadig tilføres nyt DNA som så kan aktiveres vha. UV lys, det er i hvert fald hvad forskerholdet bag resultaterne håber på, men umiddelbart tvivler jeg på det finder vej ud af laboratoriet og ud i den praktiske virkelighed.
Der er ca. 3 mia baser i alt, kodende såvel som ikke-kodende.
Det meste DNA består af lange, gentagede sekvenser eller molekylære fossiler som f.eks. rester af en gammel virus som en fjern forfader pådrog sig. Disse rester kan indeholde kodende gener, som dog ikke har nogen gavnlig funktion for cellen, og de er da også stort set alle inaktive.
Der er ca. 25,000 humane gener og de er typisk 30-40,000 baser lange. Ca. 30% af genomet består altså af humane gener, men da gener godt kan ligge oveni hinanden er tallet nok noget mindre (det er bare lige hvad jeg kan huske fra hukommelsen). Indlejret i disse er ikke-kodende segmenter som bliver fjernet inden genet oversættes til protein. Selve den proteinkodende del af genomet udgør derfor kun ca. 3%, men mutationer i ikke-kodende regioner kan godt medføre ændringer af proteiner og sygdom. Desuden er der mange gener som ikke oversættes til protein men fungerer som RNA og disse er i høj grad også med til at gøre os til mennesker.
Fremtiden inden for genterapi bliver nok noget hvor man benytter sig af en viruspartikel til at transportere fremmed DNA ind i cellerne, men benytter sig af et ikke-viralt protein til at indsætte det nye gen. Virale proteiner til indsættelse af gener vil nemlig helst indsætte det nye gen oveni et eksisterende og dette kan medføre sygdomme som f.eks. cancer.
Genterapi har været forsøgt et par steder, i Frankrig førte det til at en patient udviklede cancer og døde og man er derfor nu meget påpasselig med at udføre genterapi på mennesker. Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men jeg mener ikke at man siden dette tilfælde har udført genterapi på mennesker.
Angående teknikken i nyheden, så tror jeg ikke den får nogen praktisk anvendelse. Der findes allerede rimelig gode teknikker til at sekventere DNA med, og inden for en overskuelig årrække vil det kunne gøres for 10,000 kr på ca. en dag og det vil givetvis være noget flere og flere mennesker går udført da det giver mulighed for en langt bedre diagnostik, samt bedre behandlingsmuligheder.
Teknikken giver ikke mulighed for på afstand at rette i individers DNA, der skal stadig tilføres nyt DNA som så kan aktiveres vha. UV lys, det er i hvert fald hvad forskerholdet bag resultaterne håber på, men umiddelbart tvivler jeg på det finder vej ud af laboratoriet og ud i den praktiske virkelighed.
Der er mange eksempler i dagligdagen hvor dna bliver påvirket af lys:
Kører man fx. bil med det lange lys bliver de modkørende nogle arrige små skovtrolde.
Dæmper man lyset og tænder sterinlys bliver kvinder (nogle gange) til liderlige kaniner.
Bruger man gammeldags el-pære i stedet for spare-pære, bliver man et miljø-svin.
Kører man fx. bil med det lange lys bliver de modkørende nogle arrige små skovtrolde.
Dæmper man lyset og tænder sterinlys bliver kvinder (nogle gange) til liderlige kaniner.
Bruger man gammeldags el-pære i stedet for spare-pære, bliver man et miljø-svin.
mireigi (16) skrev:#9: gnarfsan
Der er jo stadig en bred diskution om hvorvidt lys er stråling (bølger), partikler eller noget helt tredje. Ud fra en antagelse af at visse typer af lys er stråling, vil det ikke have noget problem med at passere igennem din krop.
Velkommen til kvantefysikkens verden, hvor almen logik holder op og kvantefysikkens "mærkelige" verden begynder:
#16: Det er rigtigt, men jo nemmere det har ved at passere igennem din krop, jo sværere vil det have ved at påvirke molekulerne. Det er lykkedes dem at påvirke disse baser med en laser, hvilket vil sige en bestemt bølgelænde af lys. Det kan blive en udfordring at finde en anden og mere gennemtrængende bølgelænde, der kan påvirke de rigtige molekuler i det hele taget.
Men har man først fundet den rigtige bølglængde med en gennemtrængende stråle, så er det bare et spørgsmål om at samle nok af den slags stråler i det rigtige punkt, ligesom man gør det i strålebhandling nu, og i 3D plastik printere.
Men har man først fundet den rigtige bølglængde med en gennemtrængende stråle, så er det bare et spørgsmål om at samle nok af den slags stråler i det rigtige punkt, ligesom man gør det i strålebhandling nu, og i 3D plastik printere.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund