mboost-dp1

Google Inc.

Logitech opgiver Google TV

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

Logitechs administrerende direktør Guerrino De Luca har anerkendt, at firmaets Google TV-produkt Logitech Revue har været en enorm fejl, og at man derfor har stoppet produktionen. Efter det nuværende lager er blevet solgt, kommer der altså ikke flere, og firmaet har ingen planer om at udvikle en erstatning.

De Luca tager sin del af skylden, ved at kalde implementeringen af Google TV en enorm fejl, men peger også på selve Google TV, som han giver betegnelsen “beta”. Ifølge De Luca var Google TV nemlig langt fra klar til lancering, dengang Google valgte at offentliggøre det.

Guerrino De Luca skrev:
To make the long story short, we thought we had invented [sliced] bread and we just made them. [We made a commitment to] just build a lot because we expected everybody to line up for Christmas and buy these boxes [at] $300 […] that was a big mistake.

Logitech-chefen er dog ikke helt afvisende over for Google TV, som han stadig mener har en chance i fremtiden, dog ikke i sin nuværende form, men i stedet som hvad han kalder et “barnebarn af Google TV”. Logitech dropper dog ideerne om at ændre tv-markedet, og vil i stedet forholde sig afventende, indtil Google finder frem til et succesfuldt produkt.

De Luca fortalte desuden, at fejlen med Revue har kostet virksomheden mere end $100 millioner i profit før skat.





Gå til bund
Gravatar #1 - chewie
14. nov. 2011 10:20
Ja Google er jo ikke ligefrem kendt for at lancere gennemtestede færdige produkter. Ville nu gerne selv have Revue, men mest pga controlleren der følger med, som er et kombineret tastatur med trackpad og videokontrol-knapper. Det er netop sådan noget man har brug for til HTPCen.
De $100 mill. er vel heller ikke smidt helt ud af vinduet, da Logitech har fået dyrebar erfaring på et endnu ikke særligt udviklet marked.
Gravatar #2 - Slettet Bruger [2518912617]
14. nov. 2011 10:31
chewie (1) skrev:
da Logitech har fået dyrebar erfaring på et endnu ikke særligt udviklet marked.


"Google = Beta"

Det kunne jeg ha lært dem for $50mill :)
Gravatar #3 - Medallish
14. nov. 2011 11:13
Nu er jeg ikke helt 100% inde i det, faktisk meget langt fra det, men syns jeg forstod det sådan at det ikke var store fejl Google havde, men rettere, de ikke havde nogen ordentlige kanaler om bord? Som også er dumt.
Gravatar #4 - Trixxrlol
14. nov. 2011 11:38
Det største problem med Google TV, var at de ville fylde et hul i forbrugerens hverdag, dog var det kun Google selv der kunne se dette hul.
Google TV er (var) uden tvivl rigtig smart, men der mangler bare nogle essentielle ting.
Det første er, at folk bruger deres smartphones, og hellere vil gøre dette, end at bruge deres "remote control" og forstyrre resten af de folk der sidder og ser fjernsyn, ved at browse direkte i deres Google TV interface.
En anden ting, og den største ting der slog Google TV ihjel, er deres mangel på et "killer app".
Platformen er uden tvivl vildt smart, den var bare ikke SMART NOK, da folk ikke kunne se en grund til at købe lortet, da der simpelthen ikke var nok plusser i det.
Gravatar #5 - Mark Gjøl
14. nov. 2011 11:43
@Trixxrlol - GoogleTV er bestemt ikke dødt, der er ingen grund til at omtale det i datid. Det er bare Logitech der har brændt nallerne på det, og nu trækker sig. Google udvikler stadigvæk på det, og har lige lanceret version 2, der kører med Android 3.1 og har adgang til Market, så man nu kan hente programmer til det.
Gravatar #6 - Trixxrlol
14. nov. 2011 11:56
Den software platform der blev tilbudt SAMMEN med logitech's produkter, overlever ikke meget tid endnu. Der var simpelthen for mange problemer med det.
En ny version af Google TV dog, har jeg ikke sat mig selv ind i, men den gamle (som ikke er version 1, men nok nærmere version 2, da de havde lanceret en ANDEN version af GTV, der floppede) er i mine øjne død.
Gravatar #7 - slate
14. nov. 2011 12:21
Som jeg har forstået er det stadig planen at Logitech frigiver ny software til Revue; baseret på Googgles opdatering
Gravatar #8 - idiotiskelogin
14. nov. 2011 15:14
Der er i høj grad brug for noget i den retning. Hvad TVet har brug for er et brugbart interface i stedet for alle deres mislykkede egen forsøg som de forskellige leverandører laver. Det eneste som ser nogenlunde ud er vel Sony's(ved dog ikke hvordan det er at bruge i praksis).

En fælles platform hvor man kan streame til. Så skal f.eks. TV2 og Viaplay o.a. ikke til at indgå aftaler og lave progammer til forskellige TV firmaer, med alle og enhver, lidt som at man kan lave en app til en Android eller IOS enhed.

Mit Samsung TV er i hvertfald en omgang ubrugelig lort når det kommer til internet funktionalitet. De droppede alt udvikling til TVet kort tid efter jeg købte det og under 1 år senere var det slut med opdateringer(nu er det så 2 år). Og det blev aldrig noget der kunne bruges til noget i praksis. Kunne have sparet 3-4000 og fået et billigere TV. Og til 18.000 kr så køber man altså ikke et nyt TV hvert år.

Gravatar #9 - Zalon
15. nov. 2011 08:10
Hvad skal man med andet en XBMC? ;)
Gravatar #10 - snesman
15. nov. 2011 08:24
De Luca fortalte desuden, at fejlen med Revue har kostet virksomheden mere end $100 millioner i profit før skat.


Er det ikke mere relevant at sige hvor mange omkostninger de har "spildt " på det? Hvis de havde regnet med at sælge 10x så mange har de "mistet" $1000 mio i profit...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login