mboost-dp1

Linux

Linux-kerne 4.8: Understøttelse for Nvidia Pascal, AMD overclocking, Raspberry Pi 3 og Microsoft Surface 3

- , indsendt af modgaard

Den første ‘release candidate’ til Linux-kerne version 4.8 er blevet frigivet, og den indeholder begyndende ‘open source’-understøttelse for Nvidias Pascal-serie af grafikkort.

Pascal-kortene, som for eksempel GeForce GTX 1060/1070/1080, har officiel driver understøttelse på Linux fra Nvidia, men disse drivere er lukkede og ejet af Nvidia.

4.8-kernen understøtter grafikkortene via Nouveau driveren, som er open source, men det er stadig kun en basal understøttelse, der ikke kan bruges til accelereret grafik.

Den nye kerne tilføjer også mulighed for overclocking af AMD GPU’er, og også her er understøttelsen kun for open source driveren til Linux.

Derudover er der nu også understøttelse for den chip, som driver Raspberry Pi 3-computeren, og touchskærmen til Microsofts Surface 3.

Da der er tale om en ‘release candidate’, er 4.8-kernen ikke beregnet til almindelige brugere endnu, men den endelige version er ikke langt væk.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
10. aug. 2016 05:31
Der er en lille fejl i artiklen... eget = ejet
Gravatar #2 - modgaard
10. aug. 2016 06:56
#1 Tak. Hermed rettet.
Gravatar #3 - Manofsciencemanoffaith
10. aug. 2016 20:37
Hvorfor skal "kernen" understøtte alt det skrammel? Så er der vist ikke så meget kerne over den mere.
Gravatar #4 - arne_v
11. aug. 2016 01:19
#3

Er det ikke givet qua at Linux er monolithic kernel og ikke micro kernel?

Og i praksis er det vel ikke så slemt p.g.a. bruge af LKM's.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login