mboost-dp1

Zepto

Karsten Ree er ny direktør i Zepto

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil

Efter at milliardæren Karsten Ree tidligere på året overtog aktiemajoriteten i danske Zepto, har rigmanden i praksis kunnet bestemme, hvad der skulle ske i firmaet. Nu er det blevet yderligere cementeret, idet Ree overtager direktørposten fra Lasse Frost, og de 30 % aktier Frost ejer.

Overtagelsen af direktørstillingen sker, fordi Lasse Frost har ønsket at trække sig fra posten af personlige årsager. Frost var i sin tid med til at stifte Zepto og kalder det selv for en stor beslutning.

Ligesom Ree sidder Frost også i bestyrelsen, men det bliver kun frem til næste bestyrelsesmøde, hvor han vil trække sig. Selvom Frost med tilbagetrædelserne får frie hænder, har han ikke nogen umiddelbare nye planer, der skal bruges tid på.

Selvom Ree nu bliver direktør i Zepto, skriver selskabet i deres pressemeddelelse, at det kun vil ske “i første omgang”, hvorfor det antydes, at der på sigt skal findes en anden person til posten.





Gå til bund
Gravatar #1 - bjerh
18. aug. 2009 16:26
Så hvad... det vil sige at han ejer +80% af aktierne nu? Ikke dårligt.
Gravatar #2 - TBH
18. aug. 2009 16:52
Hvis det kunne få dem til at lave bedre computere og yde en bedre kundeservice så ville det være fint, men jeg må erkende at jeg tvivler.
Gravatar #3 - carbonic
18. aug. 2009 17:25
Zepto var godt da de startede, så blev det skidt da de ikke kunne følge med salget, så hvis han kan få det op i vanelig standard så er det bestemt en godt ting :)
Gravatar #4 - B230FT
18. aug. 2009 17:44
Hvad forstand har bønder på agurkesalat?

Manden har været på det rette sted, med den rette idé, på det rette tidspunkt (dba.dk) - lad os nu se, hvordan han fagligt klarer dette job (både rent IT-fagligt, og ledelsesmæssigt)...

Med andre ord: Kan en succesfuld über-krejler løfte ovennævnte opgave?

Personligt har jeg min (store) tvivl...

/B230FT
Gravatar #5 - GoofyChristoffer
18. aug. 2009 21:44
#4

Jeg skal ikke kunne udtale mig om hans evner indenfor IT, men han rører ikke noget med en ildtang hvis ikke der er penge i det... Så jeg har tiltro til ham... Og bare se hvad han har fået indført siden han kom med mht. support... Dog mangler jeg at høre fra nogen om det rent faktisk er blevet bedre...

Og btw: Hvorfor skulle bønder ikke kunne lave agurkesalat...? :S.
Gravatar #6 - michael
19. aug. 2009 08:02
Sådan helt uden for skabelon, så vil jeg gerne starte en konkurrence, hvor man skal gætte, hvad firmaet kommer til at hedde nu.

Karsten Ree er jo kendt for at omdøbe de firmaer han køber, til at hedde noget med "Ree" (Ree Zoo, Ree Golf mm.)

Mit gæt er derfor:
ReeZepto eller ReeZepten

:-D
Gravatar #7 - praktikant muffe AKA pewbe
19. aug. 2009 09:16
#6
Reepto ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login