mboost-dp1

Sun

Jonathan Schwartz kommer Google til hjælps i retssagen mod Oracle

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Jonathan Schwartz, der er tidligere administrerende direktør for Sun Microsystems, er kommet Google til hjælps i retssagen imellem søgegiganten og Oracle.

Oracle har anklaget Googles Android-system for at benytte ophavsretsbeskyttede API’er relateret til programmeringssproget Java, som oprindeligt var ejet af Sun. Da Schwartz blev udspurgt af Googles forsvarsadvokater, forklarede han, at disse API’er aldrig var blevet anset for at være ophavsretsbeskyttede af Sun.

Jonathan Schwartz skrev:
These are open APIs, and we wanted to bring in more people…we wanted to build the biggest tent and invite as many people as possible.

Sun havde altså ikke noget imod, at firmaer lavede deres egne implementeringer af Java, så længe de ikke brugte Java-brandet, specielt da man dengang bare var glad for, at firmaerne ikke gik til konkurrenten Microsoft.





Gå til bund
Gravatar #1 - mireigi
27. apr. 2012 07:29
Oracle trænger til en klunkeklapper for at være så griske.
Gravatar #2 - TheTwin
27. apr. 2012 07:30
These are open APIs, and we wanted to bring in more people...we wanted to build the biggest tent and invite as many people as possible.

Av av av av...! Den kommentar var nok ikke hvad Oracle havde håbet på kom ud af hans mund! :-) Enig med #1
Gravatar #3 - blacktiger
27. apr. 2012 08:03
Men hvis man nu rent faktisk tager google fanboy hatten af og ikke bare læser alle disse heppekorssider finder man ud af at newz.dk nyheden (som altid) er ekstremt farvet og kun taler googles sag selv om der er meget mere i den. Hvilket naturligvis også er blevet belyst i retten da Oracle krydsforhørte Jonathan.

[EDIT] Selv om Jonathan er meget for at åbne Java op så var det (naturligvis) ikke ham der stod for at lave/give licenser til folk. Han havde naturligvis ikke styr på alle detaljer. Når han udtalte sig som Java offentligt var det altid som privatperson og ikke på vegne af Sun. Og hans efterfølgere har ikke delt samme synspunkter som ham (manden der i mange år sejlede Sun ud over afgrunden).

Jeg er heller ikke Jurist - jeg påpeger bare at de her newz.dk nyheder er noget hø

[EDIT2]: Hvad jeg har kunnet forstå på de sider jeg følger er Jonathans udtalelser selvføleglig betydningsfulde men på ingen måde mere betydningsfulde end alle de andre vidner der har været inde og snakke for/imod.
Gravatar #4 - Alrekr
27. apr. 2012 08:07
blacktiger (3) skrev:
Men hvis man nu rent faktisk tager google fanboy hatten af og ikke bare læser alle disse heppekorssider finder man ud af at newz.dk nyheden (som altid) er ekstremt farvet og kun taler googles sag selv om der er meget mere i den. Hvilket naturligvis også er blevet belyst i retten da Oracle krydsforhørte Jonathan


Skriv en nyhed.
Gravatar #5 - AndersOlesen
27. apr. 2012 08:48
Enig med #4
Gravatar #6 - Tagger
27. apr. 2012 09:27
#4 & #5

I må da give #3 at nyhederne her på newz er af svingende kvalitet, og umiddelbart vil jeg da give #3 ret. Nyheden fremhæver udelukkende den ene side af sagen, hvilket vil sige den ikke er skrevet med helt neutrale briller.

Nyheden er som sådan ikke dårligt skrevet, men givet den originale nyheds længde, er det svært at komprimere den til en newz.dk nyhed, uden at vigtige elementer går tabt. En af kvaliteterne her på newz er jo netop at man ikke skal læse sig igennem en lang artikel for hver nyhed.

På trods af længden kan jeg dog godt anbefale at læse netop den her nyhed i sin fulde længde.

SimonOlesen, NoXi, AndersOlesen & Janr: Hvilken del af #3's indlæg støder jer så meget, at i vil gå så vidt at kalde den "flamebait"?

Sorry for OT, jeg har bare træt af den her børnehave-mentalitet, hvis ikke alle andre er enige med mig, tager DE fejl.
Gravatar #7 - Alrekr
27. apr. 2012 09:42
#6
Jeg er ikke uenig, omend krydsforhøret mere virkede til at være påstande fra advokaten, som Jonathan ikke var enig i, men #3 skal være så velkommen til at skrive en uddybende nyhed. Det er nu en gang sådan Newz.dk virker.
Gravatar #8 - molle
27. apr. 2012 10:15
Tagger (6) skrev:

Sorry for OT, jeg har bare træt af den her børnehave-mentalitet, hvis ikke alle andre er enige med mig, tager DE fejl.


Tjah... Der vil altid være folk der er uening! :-)
Gravatar #9 - ufomekaniker2
27. apr. 2012 10:23
Tja. Andre må gerne skrive uneutrale nyheder, og det er åbenbart ok, kan jeg se. Men kan man ikke selv lide den uneutrale nyhed, er mentaliteten, at man selv skal indsende en nyhed. Men hvad hjælper det? Den originale nyhed er der stadig, og det vil da være syret, hvis man selv indsender en nyhed der faktisk er neutral og er mere rigtig, at begge nyheder modsiger hinanden. Hvad gør man så?
Gravatar #10 - Alrekr
27. apr. 2012 10:34
ufomekaniker (9) skrev:
Hvad gør man så?


Indsender en rettelse.
Gravatar #11 - kblood
27. apr. 2012 12:43
Ja, det sker da engang imellem at nyheder er farvede og ikke helt neutrale.

Men hvad er det lige folk betaler for at bruge denne side? Hvad forventer man at disse skribenter får i løn?

Hint: Begge svar skulle være det samme.

Ihvertfald i de fleste tilfælde.

Og ja, jeg vil nu også vurdere at det relevante i denne sag nok mest er at det ikke så specielt godt ud for Google før, og nu har de en chance for at Oracle ikke kan sige de vil have 10 dollars per solgte Android eller noget i den stil. Men måske kun 1 dollar. Eller hvad de nu er ude efter.
Gravatar #12 - stekkurms
28. apr. 2012 12:32
blacktiger (3) skrev:
Men hvis man nu rent faktisk tager google fanboy hatten af og ikke bare læser alle disse heppekorssider finder man ud af at newz.dk nyheden (som altid) er ekstremt farvet og kun taler googles sag selv om der er meget mere i den. Hvilket naturligvis også er blevet belyst i retten da Oracle krydsforhørte Jonathan.
Nyheden er at en person fra Sun taler Googles sag. Sådan en nyhed må jo nødvendigvis udtale sig positivt om Googles sag, med mindre skribenten decideret har taget Oracles side.

Den sidste nyhed om sagen talte Oracles sag.

På et neutralt nyhedsmedie vil der naturligvis være nogle nyheder som hæder lidt til den ene side og nogle som hælder lidt til den anden side, sådan er indholdet af nyhederne nu engang. Afhængig af tingenes tilstand kan der naturligvis sagtens være flere der hælder den ene side end til den anden side.

Hvis det så anderledes ud kan det kun være forbi skribenten lægger en drejning på nyhederne. Der er mange forskellige måder en skribent kan lægge en drejning på nyhederne.

Skribenten kan være partisk. Nyheder der gavner den ene side af sagen gengives troværdigt. Nyheder der gavner den anden side af sagen drejes mod et mere neutralt billede.

Skribenten kan dreje hver eneste artikel imod et neutralt billede og prøve at give et ligeværdigt indtryk af de to parter, selv når nyheden slet ikke lægger op til det.

Skribenten kan også være konfliktsøgende og dreje hver eneste nyhed imod ekstremerne, men ikke nødvendigvis mod det samme ekstrem hver gang.

Hvad der også siger meget er hvilke nyheder en skribent helt undlader at skrive om. Man kan prøve at lægge noget i hvad der ikke skrives om. Men i langt de fleste tilfælde skyldes det jo bare at man ikke kan skrive om alt, og nogle nyheder er måske ikke så spændende endda.

På et medie hvor nyhederne skrives af forskellige personer er det ikke så nemt at påvise nogen tendens. Når en skribent kun har bidraget med en nyhed om en sag kan man ikke vide hvorfor den nyhed har en drejning (hvis den da overhovedet har det). Og man kan da slet ikke sige noget om hvorfor en nyhed ikke er blevet skrevet.
Gravatar #13 - arne_v
30. apr. 2012 00:33
TheTwin (2) skrev:
Den kommentar var nok ikke hvad Oracle havde håbet på kom ud af hans mund!


Det var hvad de burde være forberedt på - det er ikke ligefrm ovrraskende.
Gravatar #14 - arne_v
30. apr. 2012 00:35
blacktiger (3) skrev:
Selv om Jonathan er meget for at åbne Java op så var det (naturligvis) ikke ham der stod for at lave/give licenser til folk. Han havde naturligvis ikke styr på alle detaljer. Når han udtalte sig som Java offentligt var det altid som privatperson og ikke på vegne af Sun.


Som CEO var det ham der tegnede firmaet.

blacktiger (3) skrev:
Og hans efterfølgere har ikke delt samme synspunkter som ham (manden der i mange år sejlede Sun ud over afgrunden).


Han havde ikke nogen efterfølger.

Han blev SUN's sidste CEO.
Gravatar #15 - stekkurms
12. maj 2012 22:40
arne_v (14) skrev:
Som CEO var det ham der tegnede firmaet.
Kan en CEO udtale sig som privatperson? Eller repræsenterer han altid firmaet uanset om han vil eller ej?
Gravatar #16 - arne_v
13. maj 2012 01:10
#15

En CEO bør have lov til at udtale sig som privat person om ting som ikke vedrører firmaet eller branchen. Jeg tror dog ikke at bestyrelser generelt er glade for det - det smitter af på firmaet uanset hvad.

Men en CEO kan næppe hævde at udtale sig som privatperson om firmaet eller branchen.
Gravatar #17 - kblood
13. maj 2012 08:19
#12

Ja, professionel trolling kan man næsten kalde det, hvor der laves nyheder som er ekstra kontroversielle for at skabe mere debat om emnet, og få flere til at læse nyheden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login