mboost-dp1

Mozilla Corporation

JavaScript-skaber bliver Mozillas nye direktør

- Via Brendan Eich - , redigeret af Pernicious

Da Mozillas forhenværende direktør, Gary Kovacs, tilbage i april sidste år offentliggjorde, at han trådte tilbage, blev Jay Sullivan sat ind som midlertidig direktør, indtil en fast erstatning blev fundet.

Denne erstatning er nu blevet fundet via Brendan Eich, som er kendt for at være manden bag JavaScript, som han udviklede, mens han var ansat hos Netscape tilbage i midthalvfemserne.

Eich overtager posten med øjeblikkelig varsel, mens Sullivan rykker videre fra Mozilla for at søge nye græsgange. Eich er dog ikke hentet udefra, men har derimod været firmaets tekniske chef (CTO) siden 2005 og var derudover også med til at starte mozilla.org tilbage i 1998.

Mozilla er især kendt for den populære browser Firefox, men står derudover også bag produkter såsom e-mail-klienten Thunderbird, bugtrackeren Bugzilla og kalender-klienten Sunbird.





Gå til bund
Gravatar #1 - SteffanMax
25. mar. 2014 13:44
Nyhederne fra Newz.dk bliver mere og mere irrelevant for mit liv, og ligegyldige, nu når jeg lukker ind på newz tænker jeg bare, hvad er newz.dk egentlig?

Måske har du forandret dig, måske er det mig.. men det er bare ikke det samme som det var for 5 år siden
Gravatar #2 - arne_v
25. mar. 2014 13:50
#1

Jeg er tilbøjelig til at tro at det er dig som har forandret dig.

Har newz.dk ikke altid været tiltænkt nyheder som:
- var interessante fra et nørdet synspunkt
- men reelt var ligegyldige for folks liv
?

Gravatar #3 - SteffanMax
25. mar. 2014 17:31
arne_v (2) skrev:
#1

Jeg er tilbøjelig til at tro at det er dig som har forandret dig.

Har newz.dk ikke altid været tiltænkt nyheder som:
- var interessante fra et nørdet synspunkt
- men reelt var ligegyldige for folks liv
?


F.eks newz har haft mindst 100 nyheder med nemid, jeg så newz som en nyhedsportal der havde teknologisk "videnskabelige" nyheder..

Men de seneste par år jeg har set flere og flere nyheder som, fibernet gravet ned på gammel vardevej..

Men jeg kan se de kun er mig så :(
Gravatar #4 - Zipper
26. mar. 2014 02:08
Mozilla var engang et vigtigt firma.
I dag bliver det sammenlignet med fibernet gravet ned på gammel vardevej.

- skrevet fra min google chrome browser -
Gravatar #5 - nielsbuus
26. mar. 2014 07:13
Imponerende at den mand kan lande sådan et job når man tænker på at han har opfundet JavaScript. Det viser at amerikanerne har taget det kristne budskab om tilgivelse til sig.
Gravatar #6 - Nielson
26. mar. 2014 08:49
nielsbuus (5) skrev:
Imponerende at den mand kan lande sådan et job når man tænker på at han har opfundet JavaScript. Det viser at amerikanerne har taget det kristne budskab om tilgivelse til sig.


Hvad er der galt med JS?
Gravatar #7 - arne_v
26. mar. 2014 13:23
#6

For hvad det blev brugt tilf or 10-15 år siden: ingenting.

For hvad det bliver brugt til idag: se på ændringerne i Dart, TypeScript og forslag til ECMAScript version 6.
Gravatar #8 - nielsbuus
26. mar. 2014 16:47
#6 - har du programmeret JavaScript? Og hvis ja, har du programmeret andre sprog såsom Python, Java eller Ruby?
Gravatar #9 - Nielson
28. mar. 2014 07:44
nielsbuus (8) skrev:
#6 - har du programmeret JavaScript? Og hvis ja, har du programmeret andre sprog såsom Python, Java eller Ruby?


Har programmeret en del i JS og kender godt fordelene ved feks Python og Ruby. Godt ord igen :)
Gravatar #11 - nielsbuus
1. apr. 2014 19:57
#10, så ikke nok med at han hader programmører (han har givet os JS), han hader også homoseksuelle.

Træls fyr.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login