mboost-dp1

IT- og Telestyrelsen

IT- og Telestyrelsen ønsker debat om sikkerhed i skyen

- Via Version2 - , redigeret af kasperfmn , indsendt af ktg

Tjenester i skyen bliver mere og mere populære, hvilket kan ses blandt mange virksomheder, der vælger at anvende den nye teknologi, men også hos det offentlige er man interesseret.

Hos IT- og Telestyrelsen kan man godt se fordelen i at anvende ressourcer gemt i skyen, men ser også et spørgsmål om sikkerhed, der skal besvares.

Ifølge Morten Jørsum fra IT- og Telestyrelsen, som Version2 har talt med, er det nødvendigt at se på de nuværende sikkerhedsløsninger og få dem tilpasset skyen. I den forbindelse opfordrer han alle til at deltage i debatten.

Morten Jørsum, IT- og Telestyrelsen til Version2 skrev:
Vi vil gerne have en åben diskussion af, hvordan man skaber en arkitektur, som imødekommer behovene.

Der er allerede flere forslag til, hvordan en løsning kunne se ud, men fælles for disse er, at ligemeget hvilken løsning man kommer frem til, så vil det blive en stor opgave at lave et fungerende system.

Diskussionsoplægget til de nye digitale sikkerhedsmodeller kan læses hos IT- og Telestyrelsen.





Gå til bund
Gravatar #1 - mireigi
21. jan. 2011 00:07
Nyheden skrev:
nødvendigt at se på de nuværende sikkerhedsløsninger og få dem tilpasset skyen


Er en af fordelene ved skyen ikke netop at man ikke behøver at tænke på sikkerhedsløsninger, da udbyderne af skyerne er ansvarlige for et højt sikkerhedsniveau i form af backup, antivirus, og redundans?
Gravatar #2 - Mort
21. jan. 2011 06:45
At udbyderne er ansvarlige for sikkerheden betyder ikke nødvendigvis at man kan regne med at de løser opgaven forsvarligt. Jeg erendrer flere historier om webhoteller som har mistet deres kunders data, enten fordi de ikke har taget backup eller fordi deres backup ikke har virket.

Som kunde er det ikke nok at tro at udbyderen har styr på tingene, man er nødt til enten at have en garanti (Som inkluderer en bod hvis den ikke overholdes) eller en mulig for selv at verificere sikkerheden.
Gravatar #3 - ibyte_dk
21. jan. 2011 07:13
Hvornår ønsker de debat om TDC monopol på kobber nettet?
Gravatar #4 - Hubert
21. jan. 2011 08:42
mireigi (1) skrev:
Er en af fordelene ved skyen ikke netop at man ikke behøver at tænke på sikkerhedsløsninger, da udbyderne af skyerne er ansvarlige for et højt sikkerhedsniveau i form af backup, antivirus, og redundans?


Er det ikke en kende naivt at tro at når bare man bruger skyen så er alt godt?
Gravatar #5 - Martin F
21. jan. 2011 14:59
Cloud er åbenbart det vilde buzz word lige for tiden.
Men det er stadigvæk bare en virtuel server som man kan leje ved stortset alle hosting firmaer.

Eneste forskel er at man ved f.eks Amazon selv kan starte en server op via et interface, og betaler per time.
Nogen tilbyder forskellige storage og database løsninger, men det er der heller ikke noget nyt i.

Gravatar #6 - LordMike
21. jan. 2011 17:08
Hmm ... Er løsningen ikke blot at staten styrer deres eget Cloud - og står for sikkerheden på deres udstyr...

Frygten er vel at andre lejere kan hacke sig ind i deres udstyr?
Eller.. hvad..?

Så længe staten selv står for skyen, så er alt vel ok?... :P
Så styrer de deres egen sikkerhed. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login