mboost-dp1

NASA

ISS er snart færdigbygget

- Via Videnskab.dk - , indsendt af ktg

Rumfærgen Endeavour har netop koblet sig sammen med den internationale rumstation (ISS) og med sig har den to ny moduler. Når de to nye moduler er monteret, vil ISS være 90 % færdigbygget.

Begge moduler er lavet i Europa og omfatter et cylinderformet modul på 7 meter i længden og 4,5 meter i diameteren ved navn Node 3, men også kendt som Tranquility. Dette modul skal tjene som ekstra opholdsplads for astronauterne, ligesom det bl.a. skal indeholde udstyr til vedligeholdelse af ilt- og vandforsyningen på ISS.

Det andet modul, kaldet Cupola, er monteret på Tranquility og er et observationsmodul. Det er blot 3 meter i diameter, 1,5 meter langt og indeholder syv nye vinduer, hvoraf det største er på 80 cm i diameter, hvilket er det største nogensinde i et rumfartøj.

Cupola skal ud over at give et godt syn af Jorden for astronauterne, benyttes ved brug af de eksterne robotarme på ISS, der hidtil kun har kunnet benyttes ved brug af kameraer.

Yderligere detaljer om den nuværende rumfærgemission kan læses her (pdf), live-opdateringer kan findes her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
11. feb. 2010 09:03
Og så river de den ned om 5 år? ;-)
Gravatar #2 - kalex
11. feb. 2010 09:23
Og så river de den ned om 5 år? ;-)


Man mener at ISS vil blive brugt frem til omkring 2020 :)
Gravatar #3 - FeedMe
11. feb. 2010 09:35
Snart færdig? De skriver noget om færdiggørelsen i overskriften, men der bliver ikke fulgt op på det....kun at den med de nye moduler vil være 90%. Så regner man med at de sidste 10% tager 5 minutter eller hvad?
Gravatar #4 - mcmini
11. feb. 2010 09:43
"that processes urine into drinking water for station crews."
Jamen det lyder skam dejligt ;D.

Nu skal vi bare igang med at lave månebaser :).
Gravatar #5 - Nasp
11. feb. 2010 09:48
Windcape (1) skrev:
Og så river de den ned om 5 år? ;-)

Ja eller smadrer den ind i jorden :D

De vil dog holde den i live efter 2016 til 2020 selvom international finansiering stopper der. De siger også at de fleste moduler i 2016 vil have opfyldt deres mål.
#6 - 11. feb. 2010 10:02
#5
Ja med undtagelse af de stakkels russere, som bliver ved med at montere moduler indtil 2015, der har en forventede levetid på 30 år :-P
Gravatar #7 - FeedMe
11. feb. 2010 10:16
mcmini (4) skrev:
"that processes urine into drinking water for station crews."
Jamen det lyder skam dejligt ;D.


Du ville måske hellere have at der stod "that processes drinking water into urine for station crews."
Gravatar #8 - rma
11. feb. 2010 10:22
mcmini (4) skrev:
"that processes urine into drinking water for station crews."
Jamen det lyder skam dejligt ;D.

Nu skal vi bare igang med at lave månebaser :).


Det er nu en ganske god ide, eftersom vand er dyrt at fragte op til mandskabet, så hver dråbe mindre de skal fragte op til dem er en masse sparet penge, samt med sikkerhed en masse Co2 sparet også.
Gravatar #9 - ThiaZ
11. feb. 2010 11:01
Er jeg den eneste som tænkte "hvordan kan man færdigbygge et rengøringsfirma?" :D
Gravatar #10 - rasmusssen
11. feb. 2010 13:04
#9
Ja.
Gravatar #11 - mathiass
11. feb. 2010 13:28
mcmini (4) skrev:
"that processes urine into drinking water for station crews."
Jamen det lyder skam dejligt ;D.
Og du tror at det vand du drikker aldrig har være en bestanddel af urin fra tidligere tider?
Gravatar #12 - MiniatureZeus
11. feb. 2010 13:56
#4 Kan fortælle, at sådan noget vand, faktisk smager udmærket. Ligesom de der tyrkiske billige kildevand på flaske fra shawarma biksene . Det er først når man ved, at der reelt er urin man drikker, at det føles ulækkert, men smagen er jo stadig den samme.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login