mboost-dp1

Intel

Intel klar med lynhurtig SSD

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

Da Intel annoncerede deres serie af SSD’ere, var der to forskellige typer, den ene til det private marked og den anden til virksomheder. Den førstnævnte til private er udkommet, og nu følger Intel op med den anden type, E-modellerne.

Allerede ved annonceringen stod det klart, at der er tale om meget hurtige drev, især E-modellerne ville blive hurtige med en læsehastighed på 250 MB/sek. og en skrivehastighed på 170 MB/sek. Intel oplyser yderligere, at deres 32 GB X-25E SSD vil kunne klare 35.000 IOPS (Input/Output Operationer Per Sekund) ved tilfældig læsning af 4 KB blokke og 3.300 IOPS ved skrivning. Ved et effektforbrug på blot 2,4 watt er det 14.000 IOPS pr. watt, eller op til 100 gange bedre end nuværende traditionelle harddiske.

Prisen for den gode ydelse bliver dog høj, Intel vil have 695 dollars for 32 GB udgaven ved salg af 1.000 stk. Til sammenligning koster en 80 GB X-25M udgave “kun” 595 dollars ved 1.000 stk.





Gå til bund
Gravatar #1 - giraff
16. okt. 2008 07:51
Det er da ikke galt med ~$100 mere for den disk! For det ser da ud til at den kan yde meget godt!

Vil meget gerne se en test af dette drev :)
Gravatar #2 - atrox
16. okt. 2008 08:14
Nu begynder det at ligne noget. Ordentlige write access tider, så begynder de at blive interessante.
Gravatar #3 - Softy
16. okt. 2008 08:20
Kom så.... SSD til folket!!!!

$100 ved køb af 1.000 stk. ..... 64GB..... og de hastigheder med 0.1 ms søgetid.... Min home/medie-server kunne godt bruge.... Generelt perfekt til alt der lugter af HTPC :D

Hmmm..... Hvor hurtigt mon Vista starter op med sådan en sag som systemdrev? .... under 1 minut hvis man er heldig? :P
Vista's Superfetch Service får da nærmest orgasmiske tendenser på sådan en disk... lol...
Gravatar #4 - terracide
16. okt. 2008 08:48
Softy (3) skrev:
Kom så.... SSD til folket!!!!

$100 ved køb af 1.000 stk. ..... 64GB..... og de hastigheder med 0.1 ms søgetid.... Min home/medie-server kunne godt bruge.... Generelt perfekt til alt der lugter af HTPC :D

Hmmm..... Hvor hurtigt mon Vista starter op med sådan en sag som systemdrev? .... under 1 minut hvis man er heldig? :P
Vista's Superfetch Service får da nærmest orgasmiske tendenser på sådan en disk... lol...


Tests viser ~42 sek.
Gravatar #5 - greylion
16. okt. 2008 09:12
#3: Vista er en alvorlig hindring for indførelsen af SSD:
http://www.comon.dk/news/vista.skaber.problemer.fo...

Ifølge den her side, er det pga. at Vista ikke véd, at SSD bruger større blokke end alm. harddiske, så performance vil ikke være optimal:
http://www.brighthub.com/computing/hardware/articl...

Derudover tror jeg også, at samme problemstilling vil gøre, at enkelte blokke overskrives oftere, fordi Vista opfatter hver blok som mange (individuelle) små, og derfor ikke samler en skrivning af flere små blokke indenfor samme større blok i én skrivning.

Resultat: Dårlig performance og væsentlig lavere levetid for SSD.
Gravatar #6 - giraff
16. okt. 2008 09:13
#3 Desværre er det ikke fordi det er noget der virkelig gør en forskel endnu. I weekenden legede vi med OCZ 120gb SSD. Og jeg er langt fra imponeret!
Det hænder at systemet ikke finder disken efter en genstart og det virker kun med noget chipsset :((
Dog er søgetiden nede, og den læser med samme hastighed hele vejen...

Men det skal nok komme :))
Gravatar #7 - axboe
16. okt. 2008 09:51
#5: Det er en gang fordrukkent sludder sat i gang af udvalgte SSD fabrikanter. De vil gerne se workloads som både er aligned og af mindst erase blok størrelse, hvilket er fuldstændig urealistisk. Det er diskene der skal fikses her, ikke Vista (for en gangs skyld, fristes man til at tilføje...). Og det er lige præcis hvad Intel har gjort.

#6: OCZ er crap, intet mindre. Hvis du sammeligner random write performance med den nævnte disk og Intels tal [1], så er det ret tydeligt.

[1] Jeg har en sample af denne disk X25-E disk. Jeg kan ikke dele performance tal omkring den endnu, men den holder bestemt hvad den lover...
Gravatar #8 - axboe
16. okt. 2008 09:56
Glemte at tilføje lidt generelt omkring SSD markedet pt - Intels disk er den første som er en rigtig native SATA disk og som udnytter de fordele som det giver. Stort set alle andre på markedet er bygget op over den samme SATA bridge og flash controller, som er ELENDIGE. Dvs ingen NCQ og ingen 3.0 Gbps sata link speed. Selv de dyre diske på markedet (feks Mtron) har et tydeligvis bedaget FTL, som falder igennem gulvet med random writes. Den sidste jeg testede scorede pæn 10 IOPS, endnu lavere end en alm roterende disk. Intels opgivede tal for X25-E er 3300, altså 300x hurtigere.

Både mainstream og professionel disken er et wakeup call til hele SSD industrien. De får travlt med at få en ny generation diske klar, for lige nu er de udklassificeret af Intels diske i en sådan grad, at der må rulle hoveder andre steder...
Gravatar #9 - greylion
16. okt. 2008 10:30
Hej axboe, rart at høre fra dig igen, jeg fik aldrig mit Advansys SCSI kort igen, men det kan også være ligemeget nu, bare behold det :·)

axboe (7) skrev:
#5: Det er en gang fordrukkent sludder sat i gang af udvalgte SSD fabrikanter. De vil gerne se workloads som både er aligned og af mindst erase blok størrelse, hvilket er fuldstændig urealistisk. Det er diskene der skal fikses her, ikke Vista (for en gangs skyld, fristes man til at tilføje...). Og det er lige præcis hvad Intel har gjort.

Ikke desto mindre er problemet der, når man prøver at bruge Vista på SSD.
Jeg vil give dig ret i, at blok-størrelsen på andre SSD ikke er optimal, så det er rart at høre, at Intel har gjort noget ved det, men det ændrer ikke på, at Vista og ikke-Intel SSD er en dårlig kombination.
Gravatar #10 - axboe
16. okt. 2008 10:43
#9 Ang advansys kort - det ringer svagt en klokke, kan du være mere specifik? :-)

Det har intet med Vista at gøre, det gælder alle operativsystemer - Sandisk/Samsung forventer urimelige ting. Løsningen ligger i af fikse diskene, det er den eneste løsning på det problem. Hvordan ser det ud i dag med de optimeringer nogen filsystemer inkluderede for at optimere placeringer på disken inden for cylinder grupper? De døde naturligvis kort tid derefter, fordi disk geometrien hurtig blev en illusion. Man skal huske på, hvilken ende af snoren SSD fabrikanterne ser problemet fra... Derfor er Intels løsning den rigtige og derfor er de nuværende SSD drev på markedet stort set død teknologi, det vil være tydeligt om et års tid (eller hvor lang tid det nu tager Sandisk/Samsung/etc at få fingeren ud og lancere et fornuftigt produkt).

Og, btw, det har meget lidt med blokstørrelse at gøre. Intel bruger stadig pænt store erase blokke. Men der er andre løsninger på det problem, primært et log structured filsystem og en ORDENTLIG garbage collection.

Så Vistas og SSD er ikke en meget dårligere kombination end Linux med ext3 og SSD. Det er ikke operativsystemet der er problemet her.
Gravatar #11 - giraff
16. okt. 2008 11:23
#10
Så Intel har løst dette problem på hardware siden og det kunne de andre producenter lære af eller hvordan skal det forståes??
Gravatar #12 - axboe
16. okt. 2008 11:27
#11: De har løst problemet med ordentlig software på hardware siden :-). De andre producenter tærsker stadig langhalm på et bedaget FTL. Det har de sikkert investeret anseelige summer penge i, hvilket nok er derfor at der skulle et spark i røven af denne kaliber til for at de fik fingrene ud og vågnede op.
Gravatar #13 - greylion
16. okt. 2008 11:29
axboe (10) skrev:
#9 Ang advansys kort - det ringer svagt en klokke, kan du være mere specifik? :-)

Et Advansys ABP-930/40/70 jeg lånte dig, svjh fordi du ville fikse linux-driveren til det, og skulle bruge et kort til test.
Det har intet med Vista at gøre, det gælder alle operativsystemer

Enig. Jeg skrev ikke noget om, at det ikke også gælder andre operativsystemer, selv om det jo mere er filsystemet det afhænger af, som du også er inde på.
Hvordan ser det ud i dag med de optimeringer nogen filsystemer inkluderede for at optimere placeringer på disken inden for cylinder grupper? De døde naturligvis kort tid derefter, fordi disk geometrien hurtig blev en illusion.

Du tænker på at harddiskenes adressering blev virtuel i forhold til den fysiske placering af blokkene? Ja, de optimeringer var komplet værdiløse efter det skift.
derfor er de nuværende SSD drev på markedet stort set død teknologi, det vil være tydeligt om et års tid (eller hvor lang tid det nu tager Sandisk/Samsung/etc at få fingeren ud og lancere et fornuftigt produkt).

Det kan vi også være nogenlunde enige om. Jeg synes dog at de nuværende ikke-Intel SSD godt kan bruges som hårdføre eksterne diske, der mangler bare at prisen falder til samme niveau pr. GB.
Gravatar #14 - Giggity
16. okt. 2008 11:40
Det kan være de snart er værd at investere i.

Har altid ondt af "early adaptors" for det dem der slæber hele branchen :P
Gravatar #15 - sguft
16. okt. 2008 18:44
Jeg synes ellers at kunne mindes fra den sidste diskussion vi havde her på newz at mange mente at vi var nogle der var nogle konservative gamle fjolser fordi vi advarede mod at hoppe på SSD vognen endnu.

Rart at se at der er nogle herinde der deler ud af nogle konkrete erfaringer (axboe specielt) og som måske får nogle til lige at tænke sig om en ekstra gang.

De her Intel diske ser dog rigtig lovende ud og er nok reelt den første SSD'er jeg for alvor er interesseret i at få fingrene i - selvom jeg frygter lidt for prisen :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login