Intel gør så småt klar til 14 nm produktion

Bla bla bla bla.. Intel kommer snart med 14nm cpu'er

Ot:
Hvilke eksotiske grundstoffer gør de brug af nu ?

Min c2d bruger hafnium :)

utroligt de kan blive ved med komme så langt ned.... efter 14 bliver det vel 9 nm.. eller noget i den dur? kunne forstille mig det allerede nu her er pisse svært at komme ned i 14nm og koster kassen for intel at komme helt ned på 14nm... jeg er sku overrasket over at de stadig kan, men deres CPUér er sku også bare total topklasse, og kan godt forstå folk der vælger intel frem for AMD...

De bliver jo ved med at udvikle nye måder at skubbe bits rundt på.

Den næste store ting bliver når de finder en produktionsværdig måde at skubbe bits rundt helt nede på molekyleniveau.

Windows 8 påstås at kræve mindre, eller i værste fald, samme CPU-kraft som Win7 - historisk set, har hver ny større Win-version ellers krævet mere CPU-ydelse.

Med mindre man har specielle behov, kunne man forestille sig, at øget CPU-kraft bliver (meget) mindre efterspurgt i fremtiden.

/B230FT

Windows 8 påstås at kræve mindre, eller i værste fald, samme CPU-kraft som Win7 - historisk set, har hver ny større Win-version ellers krævet mere CPU-ydelse.

Med mindre man har specielle behov, kunne man forestille sig, at øget CPU-kraft bliver (meget) mindre efterspurgt i fremtiden.

/B230FTB230FT (#4)

Måske til den almindelige forbruger, men i industrien og i forskningsøjemed, er jeg helt sikkert på at ekstra regnekraft vil blive modtaget med kyshånd.

#4
Jeg synes nu ellers at 7 kører mere smooth end Vista.

#4
Næppe. I de fleste tilfælde opvejes cpu overskudet af krav fra de applikationer man kører på OS'et eller ændrede vaner, f.eks. flere samtidig kørende programmer eller "krav" om mindre ventetid.

#2 Jeg mener der var en nyhed her på siden for ganske kort tid siden der sagde at man med silicium ikke vil kunne komme ned på mindre end 10 nm. Derefter skal man bruge andre stoffer.

#8
Denne er godt nok fra 2008, men ja:
http://newz.dk/forskere-laver-verdens-mindste-transistor-med-graphene

Der må da snart være en reel risiko for at elektronerne springer i banerne. Mine hurtige udregninger siger, at der kun skal 0,084 V til før elektronerne springer over et luftgab på 14 nm.

Der må da snart være en reel risiko for at elektronerne springer i banerne. Mine hurtige udregninger siger, at der kun skal 0,084 V til før elektronerne springer over et luftgab på 14 nm.Alrekr (#10)

IANAL men der er vistnok 2x transistorstørrelse mellem hver transistor, så en 14nm transistor vil stadig have ~28 nm mellem banerne. Agtigt.

gør så småt klar

no pun intended? :)

Spændende om strategien holder i nogle år i nu.

Hmm... De processer der er på market burde være hurtig nok til kontor og hjemme brug efterhånden ;)

Men Gamer folket kan aldrig få nok ;)

være hurtig nok Skak2000 (#13)

Strømforbrug?

Der må da snart være en reel risiko for at elektronerne springer i banerne. Mine hurtige udregninger siger, at der kun skal 0,084 V til før elektronerne springer over et luftgab på 14 nm.Alrekr (#10)

Ja og det er endda i klassisk elektrodynamik. Da vi er på kvanteniveau, er tingene faktisk meget værre. Kvantetunnelering er et problem som ender med at blive uoverstigeligt. Et andet problem er at ledninger skal være mindst et par atomer tynde.

Et tredje problem er at man vist stadig benytter lithografi baseret på synligt lys, hvis bølgelængde allerede er langt over den præcision man har behov for, som så kun kan lade sig gøre ved hjælp af en masse tricks som liquid immersion, kraftige linser og dobbelt (eller mere) plattering.

Fra en artikel om emnet: "Physics allows silicon FETs to be scaled down to ∼3 nm gate length, but below ∼10 nm the devices are extremely sensitive to minute (sub-nanometer) fabrication spreads."

http://pavel.physics.sunysb.edu/~likharev/nano/NanoGiga.pdf

#15 er et udmærket eksempel på, at vi mangler ratingen "Nørdet"! :D

Intel skifter fra silicium i ~2017...Intels R&D er second to none i semiconduter industrien....de har længe brugt ~$5 mia om året på ‘post-silicon’ som de kalder det.

Ja og det er endda i klassisk elektrodynamik. Da vi er på kvanteniveau, er tingene faktisk meget værre.cryo (#15)

Det havde jeg ikke tænkt over - jeg tænkte bare på at den almindelige gennemslagsspænding i atmosfærisk luft er 6 mio. V pr. meter.

Gad vide hvornår det bliver så småt, at baggrundsstrålingen begynder at blive et problem? Jeg forudser et behov for blykabinetter... og meget tunge laptops.

Gad vide hvornår det bliver så småt, at baggrundsstrålingen begynder at blive et problem?tentakkelmonster (#19)

Aldrig. Baggrundsstrålingen er så svag, at den kun sjældent har en betydning. Mange andre støjkilder er væsentligt vigtigere at undgå - strømforsyningen f.eks. 50 Hz er en dræber på mange punkter.

Gad vide hvornår det bliver så småt, at baggrundsstrålingen begynder at blive et problem? Jeg forudser et behov for blykabinetter... og meget tunge laptops.tentakkelmonster (#19)

Aldrig. Baggrundsstrålingen er så svag, at den kun sjældent har en betydning. Mange andre støjkilder er væsentligt vigtigere at undgå - strømforsyningen f.eks. 50 Hz er en dræber på mange punkter.Alrekr (#20)

Vi er der allerede:
http://www.wired.com/autopia/2010/03/toyota-cosmic-rays/

#21
Det sjove er så at kosmisk baggrundsstråling kun tæller for et par procent af den samlede baggrundsstråling..

Efter sigende bruger man speciel elektronik i rumsonder pga. den øgede stråling visse steder i rummet - f.eks. i nærheden af Jupiters gigantiske magnetfelt.

#21
Det sjove er så at kosmisk baggrundsstråling kun tæller for et par procent af den samlede baggrundsstråling..Alrekr (#22)

Prøv at kigge på hvor meget at den ioniserede stråling den udgør...den stråling der rent faktisk betyder noget ;)

Efter sigende bruger man speciel elektronik i rumsonder pga. den øgede stråling visse steder i rummet - f.eks. i nærheden af Jupiters gigantiske magnetfelt.tentakkelmonster (#23)

Jeg mener de lige...lige er gået ned på 130nm til IC til brug i rummet...de NYESTE...tænk Pentium...de gamle, ikke de nye omdøbte.

#25
At tænke sig - indtil engang i 90'erne have rumfærgerne 500 kB RAM. De blev så opgraderet til hele 1 MB RAM!!

... på den anden side flyver Soyuz med 6 kB RAM...

#26:
Stabilitet og driftsikker > ydelse når man snakker rumfart...kender kun til et uheld der gik godt...aka Apollo13.

#25
At tænke sig - indtil engang i 90'erne have rumfærgerne 500 kB RAM. De blev så opgraderet til hele 1 MB RAM!!

... på den anden side flyver Soyuz med 6 kB RAM...Alrekr (#26)

1 MB ram er da også super meget hvis du rent faktisk laver dit program i assembly, eller andre sprog hvor du har 100% kontrol over rammen. Det er da mere relevant at kigge på hvor meget hukommelse der er til selve programmet..