Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Windows 8?

  • 60%Anvender det ikke
  • 21%Har installeret det, men anvender ikke Modern UI
  • 19%Har installeret det, anvender også Modern UI

WNZ: Hypersonisk scramjet-testfly en succes

18. maj 2013 20:30Til udviklingen af de nyeste typer højhastighedsfly, har det amerikanske luftvåben bestilt Boeing til at udvikle et nyt type fly med en eksperimentel flymotorer. Den lille flyver er et ubemandet fartøj, udviklet i samarbejdet med NASA og Pratt&Whitney Rocketdyne, og tester en helt ny type scramjet-teknologi (supersonic combustion ramjet). Modellen er en SJX61-2 leveret af Pratt&Whitney Rocketdyne.

En scramjetmotor er en jetmotor, som ikke har nogen bevægelige dele, og først kan anvendes under høje hastigheder. Derfor måtte flyet bringes op i 50.000 fods højde af et B-52 bombefly, hvorefter det blev frakoblet og motoren kunne startes. Projektet kaldes X-51, og har eksisteret siden 2004 og indtil videre kostet 300 millioner dollar, og bruger drivstoffet JP-7, hvilket i modsætning til almindelige raketmotorer ikke har brug for medbragt ilt til forbrænding.

Det manglende drivstof gør, på trods af dens vægt på 1700 kg, at flyet bliver lettere end normalt. I stedet bruges ilten i luften til at antænde raketdrivstoffet, hvilket også fungerer tættere på verdensrummet hvor der er meget lidt ilt. Derudover skulle teknologien kunne give hastigheder op til Mach 24. Til sammenligning kommer de amerikanske rumfærger med raketmotorer op over Mach 23, dog uden for atmosfæren.

Ud af de fire fly som blev bygget til programmet, blev den første testflyvning gennemført i 2010, hvor flyet var oppe på 5 gange lydens hastighed i 150 sekunder. De næste to flyvninger i 2011 og 2012 mislykkedes, blandt andet på grund af en fejl på en finne. 1 maj lavede de således den seneste testflyvning, som så blev en succes. De amerikanske myndigheder har dog ikke meddelt om de vil bruge teknologien fremadrettet.

Se den offentliggjorte video fra testflyvningen herunder samt en video, som forklarer princippet bag X-51A.

Klik på "Læs mere" nedenfor for at se hele teksten.

WNZ: Auktion over teknologiske klenodier
Billede: Team Breker

WNZ: Auktion over teknologiske klenodier

18. maj 2013 08:00Det tyske auktionshus, Breker, solgte sidste år en Apple 1 computer til 3.7 millioner kroner. Nu har Breker en ny auktion, hvor de sælger flere klenodier relateret til computere på en auktion.

Udover igen at sætte en Apple 1 til salg sammen med en Apple Lisa-1, vil Breker også sælge andre klenodier, som for eksempel en Enigma-maskinen fra 2. verdenskrig, der blev brugt til kryptering. Vurderingen lyder på mellem 100.000 og 200.000 kroner.

En anden maskine er en kopi fra 1920 af den første lommeregner, der blev udviklet og fabrikeret af den franske fysiker Blaise Pascal i 1652, som vurderes til 200.000 kroner. Endnu en maskine fra det tidlige tyvende århundred er verdens første magnetiske diskoptager lavet af Valdemar Poulsen i 1909. Poulsen opdagede, at en stålplade kunne gemme et mønster ved hjælp af en magnet, som han fik udstedt et patent på. Vurderingen lyder på mellem 100.000 og 200.000 kroner.

Den første personlige computer er også til salg i form af en Scelbi-8H fra 1973, der benytter sig af Intels 8008 processor med 1 kB hukommelse. Vurderingen er på 100.000 til 150.000 kroner.

Udover de ovenstående maskiner er der også skrivemaskiner, mekaniske dukker, en enkelt telefon fra Ericsson og flere andre mekaniske anordninger fra det nittende og tyvende århundrede.

Keplers fremtid usikker

17. maj 2013 15:35Det milliarddyre rumteleskop Kepler var allerede sidste år i tekniske problemer, da ét af de fire reaktionshjul, eller gyroskoper, pludselig stoppede med at virke. Hjulene sørger for at holde satellitten stabil nok til at kunne fokusere på fjerne punkter. Disse finjusterer kikkerten, i forhold til solens stråler, der ellers vil få hele satellitten til at rotere en smule. Dette modstår rotationen, således at orienteringen kan fastholdes og optagelserne derved bliver mere præcise. Da forskerne skulle have kontakt til teleskopet i søndags, var satellitten gået i safe mode, måske på grund af endnu et fejlramt gyroskop. Det skriver Ingeniøren.

Da vi fik kontakt med Kepler tirsdag, kunne vi se, at den var gået i safe mode to dage tidligere, og at reaktionshjul nummer fire var standset helt. Vi ved endnu ikke, om det var det fejlramte hjul, der fik Kepler til at gå i safe modelektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi til Ingeniøren

Med endnu et gyroskop fejlramt er det derfor tvivlsom, om satellitten overhovedet kommer til at køre igen. Da Kepler mistede det ene hjul, kunne de tre andre kompensere for rotationen, men med kun to hjul kan de ikke længere holde kikkerten stabil nok til de videnskabelige observationer. Uden gyroskoperne har Kepler kun raketdyser til at justere dens position, men da dyserne er for voldsomme, vil disse heller ikke kunne bruges til finjusteringer.

NASA har kun to muligheder for at få kikkerten gang igen, mens de holder satellitten i "Point Rest State"-mode, de kommende måneder. Enten kan de prøve at få det første hjul, som fejlede for ni måneder siden, til at virke igen, eller de kan prøve at køre alle hjul op på maksimal hastighed for at pulverisere de dele, som blokerer systemet.

De fremtidige udsigter er dog ikke alt for positive, hvis de ikke får ét af de to defekte hjul igang igen. Keplers design er så specifik, at det vil være svært at finde et alternativt formål, hvis det ikke er muligt at fokusere teleskopet. Kepler har dog i sin tid været meget aktiv, og har således registreret 132 nye planeter, og 3000 planetlignende objekter.

CERN vil styre 150.000 virtuelle maskiner med OpenStack

17. maj 2013 13:12Den europæiske organisation for forskning i partikelfysik, CERN, er den stolte indehaver af nogle af verdens største partikelacceleratorer, deriblandt den 9 km lange Large Electron Positron collider (LEP), Super Proton Synchrotron (SPS) og den meget medieomtalte Large Hadron Collider (LHC).

Når forskerne benytter sig af de store maskiner, er det voldsommme mængder data de får ud. LHC alene genererer én petabyte data pr sekund. 6000 servere sørger for at filtrere den store mængde data så den kommer ned på kun 25 gigabyte data pr sekund.

For at kunne klare endnu mere data har CERN valgt at udvide med endnu et datacenter 1000 km fra deres område ved Geneve. Det nye center ligger i Budapest, da deres nuværende kompleks allerede kræver for meget strøm. Således forbruger LHC 120 megawatt, når den er i brug, og derfor kan der ikke leveres mere strøm til datacenteret.

Samtidig med en udvidelse i Ungarn, vil CERN også udskifte deres systemer i det nuværende datacenter. I Geneve bliver deres 11.000 servere virtualiseret og styret ved hjælp af KVM og Hyper-V fra Microsoft, men både disse og de kommende 5.000 servere beliggende i Budapest vil fremover blive styret med OpenStack.

Forskellen består i at CERNs 11.000 forskere nu får en sky, hvor de selv kan definer deres virtuelle maskiner. Således vil de selv kunne bestemme mængden af RAM og processorkraft, og sågar styresystem, hvor de tidligere kun kunne vælge mellem fire forskellige standardkonfigurationer.

De kommende 150.000 virtuelle maskiner vil, når det hele står klar om 2 år, køre under CERN Scientific Linux, sammen med server management værktøjet Puppet. Samlet set vil CERN have 16.000 fysiske servere.

7 millioner briter har aldrig brugt internettet
Billede: Flickr - LaertesCTB

7 millioner briter har aldrig brugt internettet

17. maj 2013 12:27For mange kan det være helt utænkeligt, at have et liv uden brug af internet på enten ens arbejde, hjemme på sin computer, tablet eller smartphone.

Anderledes ser det dog ud i Storbritannien hvor studier viser, at op til 7 millioner voksne aldrig har benyttet sig af internettet før. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at det er de helt unge under 24, der er mest på nettet. 99 % af unge mellem 16-24 har således været online indenfor de sidste 3 måneder.

I den anden ende er der meget længere blandt de ældre over 75, som har været på internettet. Det er dog også her der sker den største tilgang, på 3,6 % siden 2012, op til 30,7 %. Den store forskel i undersøgelsen er dog brugen fordelt mellem de to køn. Blandt de unge, samt de yngre voksne i undersøgelsen, var der stor lighed mellem de to køn, hvor kun en tiendedel af en procent adskilte brugen hos de to. Jo ældre folk blev desto større tendens ville der være til at kvinder ikke benyttede sig af internettet. Således havde 43,7 % af ældre mænd været online, i modsætning til 27,3 % af kvinder.

Derudover viste undersøgelsen, at Storbritannien havde langt flere online indbyggere i forholdt til gennemsnittet i EU. Således havde 22 % af den europæiske befolkning i 2012 aldrig brugt internettet, mod 14,7 % blandt briterne.