mboost-dp1

IBM

IBM arbejder på prototype af hologrammer til mobiltelefonen

- Via Computerworld USA - , redigeret af Pernicious

Paul Bloom, IBM’s CTO, som dermed har ansvar for firmaets teknologiske udvikling, kan afsløre, at de arbejder på et hologramkoncept til mobiltelefoner, som Bloom regner med er klar til en prototype inden for de næste fem år. Prototypen vil kunne projicere 3D-hologrammer i realtid af den person, som man taler med.

Paul Bloom, IBM skrev:
We see 3D technology moving into the cell phone, which will have the ability to transmit information off the cell phone to create a 3D hologram, projecting the hologram on any surface in life size.

Ifølge IBM vil 3D-hologrammerne i fremtiden gøre det muligt at gå ned ad gaden sammen med et hologram af en person på den anden side af verden, arbejde sammen på tværs af afstande, eller projicere store 3D-billeder af ting, som skal repareres, hvorefter en reparatør vil kunne gå rundt inde i hologrammet, og derigennem finde frem til problemet, som skal repareres.

Hologrammerne til mobiltelefoner er forudsagt som en del af IBM’s Next Five in Five, hvor IBM hvert femte år præsenterer fem ting, som de mener vil ændre folks liv i løbet af de kommende fem år.





Gå til bund
Gravatar #1 - Törleif Val Viking
27. dec. 2010 13:53
Nogen der ved hvordan sådan et Hologram fungerer?

Tænker på ligesom med et lysværd er problemet vel at lyset forsætter i det uendelige ?
Gravatar #2 - lost-viking
27. dec. 2010 14:19
jeg har ingen ide om hvordan det vil fungere.. men hvis de kan lave det vil det være totalt fedt!
Gravatar #3 - Smoug
27. dec. 2010 14:19
#1

Man stirrer ondt på lyset og råber "STOP!"

Denne guide kan benyttes Angry face
Gravatar #4 - BeLLe
27. dec. 2010 14:24
Gad vide om første opkald vil bliver 'Help me Obi-Wan Kenobi, you're my only hope' spyttet ud fra en mobil på størrelse med en lille skraldespand
Gravatar #5 - Adagio
27. dec. 2010 14:26
Så bliver telefonsex da endelig interessant :)
Gravatar #6 - fe950
27. dec. 2010 14:34
Kan IBM ikke starte med at arbejde på prototype af hologrammer i al almindelighed før de satser på mobile hologrammer.

Så kan jeg arbejde hjemmefra !
Gravatar #7 - Niversen
27. dec. 2010 15:31
#6 hvis du lyser blå, tror jeg ikke du snyder nogen, men ellers ja... fuck hjemme biograf hvis man har en holosuite...
Gravatar #8 - Runei
27. dec. 2010 17:11
Slå lige kold vand i blodet. Hologrammer som i Star Wars eller på det viste billede er mange år væk. Det er ikke sådan et hologram der snakkes om.
Gravatar #9 - pixel
27. dec. 2010 17:46
#8

Ifølge deres [url= så er det faktisk sådan et slags hologram, men jeg tvivler dog på, at de kan lave det.
Gravatar #10 - Runei
27. dec. 2010 17:55
De 3d hologrammer der laves i dag skal alle projiceres ned på en 2d overflade. Jeg har ikke hørt om nogen der skulle kunne lave et billede i luften.

Et af de nyeste fremskridt inden for 3d holografi er t projicere et billede der opdateres hvert 2. sekund ind på en specielt plastik overflade.

Kan ses her:
http://www.newscientist.com/article/dn19673-3d-hol...
Gravatar #11 - Sugardad
27. dec. 2010 18:47
endelig, så bliver det sjovt at blotte sig
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
27. dec. 2010 18:55
eller projicere store 3D-billeder af ting, som skal repareres, hvorefter en reparatør vil kunne gå rundt inde i hologrammet, og derigennem finde frem til problemet, som skal repareres.


Arrrh mon dog? Jeg mener - hvis jeg laver et hologram af mig, kan man jo ikke se længere ind end huden? Forstået på den måde, at en læge ikke kan undersøge mit hjerte ...

- Og så kan en reperatør vel heller ikke se hvad der er galt INDE i mit TV hvis han kun får et hologram af TV'et?
Gravatar #13 - lost-viking
27. dec. 2010 18:58
Thoroughbreed (12) skrev:
Arrrh mon dog? Jeg mener - hvis jeg laver et hologram af mig, kan man jo ikke se længere ind end huden? Forstået på den måde, at en læge ikke kan undersøge mit hjerte ...

- Og så kan en reperatør vel heller ikke se hvad der er galt INDE i mit TV hvis han kun får et hologram af TV'et?



Men han kan se dit tv.. og der med også vise hvor du skal åbne for at han kan se.. forestil dig lige It support.. det bliver så meget nemmere at skulle reparere ens mors computer hvis man har den som et hologram..
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
27. dec. 2010 19:10
over_stener (13) skrev:

Men han kan se dit tv.. og der med også vise hvor du skal åbne for at han kan se.. forestil dig lige It support.. det bliver så meget nemmere at skulle reparere ens mors computer hvis man har den som et hologram..


Touché ... Selvom jeg plejer at bruge remote desktop hvis min mor (igen) har trykket forkert på gratisspil.dk ...
Gravatar #15 - zymes
27. dec. 2010 21:00
over_stener (13) skrev:
Men han kan se dit tv.. og der med også vise hvor du skal åbne for at han kan se.. forestil dig lige It support.. det bliver så meget nemmere at skulle reparere ens mors computer hvis man har den som et hologram..


Ja, prøv at ringe til min mor og sig: "Skru lige siden af kabinettet og tjek om en ramblokkene sidder ordentligt". "øhh, bagpå er der nogle skruer.. nej, ikk dem! ja! og nej, ikk den, samme side længere nede! ja. også af med siden. Ja, altså den ene væg. også skal du have fat i den der lange flade pen inde på indervæggen.. altså.."
Gravatar #16 - aben
27. dec. 2010 21:30
der er sguda ingen der gider se på dem de snakker med ... så ka man ikke foretage sig andet end at snakke i telefon.
Gravatar #17 - Laziter
27. dec. 2010 22:15
3D? Jamen skal der så ikke lige et par kameraer rundt omkring personen/objektet der tales med/skal laves?
3D kan nok ikke laves med et enkelt kamera indbygget i en mobil der holdes op til øret eller peges mod en genstand der skal fixes..
Gravatar #18 - nielsbrinch
28. dec. 2010 03:22
Ha ha, IBM fortæller også at indenfor 5 år vil noget elektronik måske slet ikke have brug for batterier ... ligesom armbåndsure de sidste 30 år.

Edit: OK, det er vel at kategorisere som mekanik. Men alliwel!
Gravatar #19 - SAN
28. dec. 2010 11:08
Da jeg var i Universal Studios Theme parks i florida i sommers prøvede jeg en forlystelse, der hed noget med "disastor movies", der var et hologram med, som gik rundt op et bord, hvor man kun meget kort kunne skimte bordet igennem.

Aner ikke hvordan det virkede, men det var virkeligt flot og livagtigt! Det skal dog siges at man kun kunne se det fra en side, og rummet var meget mørkt!
Gravatar #20 - Laziter
30. dec. 2010 00:25
#18 - Det er da ikke umuligt at de har ret, i hvert fald en smule.
Vi er jo omgivet af radiobølger, både naturlige og kunstige, disse kunne måske udnyttes til at frembringe strøm ganske som man gjorde i gamle dage med krystal-radioer (de virker faktisk endnu).
Måske kunne man endda forestille sig noget mere Matrix-agtigt, nemlig at den naturlige strøm vi har i kroppen kunne udnyttes. Det ville dog kræve at elektronikkens strømforbrug blev kraftigt nedsat, men det er jo heller ikke umuligt at det sker.
Batterier og andre eksterne strømforsyninger er kun et krav fordi vi ikke har andre muligheder lige nu og her.. Ganske som heste var drivkraften for køretøjer inden motoren blev opfundet og gav bilen succes (elsker du ikke bare bil-analogier? :D)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login