Hypersonisk UAV fra DARPA styrter igen

Hvad er helt præsis man skal kunne bruge dette "fly" til?

"hey se, vi kan få denne lille klump, 27000km væk. På kun 1 time!!"

kan ikke se det praktiske i det.

eller ikke andet, end at det måske bare er et skridt i at kunne udvikle noget, som faktisk kan bruges.

Hvad er helt præsis man skal kunne bruge dette "fly" til?

"hey se, vi kan få denne lille klump, 27000km væk. På kun 1 time!!"

kan ikke se det praktiske i det.

eller ikke andet, end at det måske bare er et skridt i at kunne udvikle noget, som faktisk kan bruges.baagoetheone (#1)

Jeg har læst noget om, at det er til at bombe (eller lign) mål, indenfor en time.. Så man, ligemeget hvor langt ude i Lars tyndskids mark man er, så vil man kunne få bombet et mål

#1 anvendelses muligheder? oO

Prøv evt. at man finder ud af en terrorist/forbryder er spottet i på den anden side af jorden, inden man får lokale agenter ud for tjekke, kunne den her badboi flyve derovre og tage et billede/skyde hellfire's af.

Altså på den her måde kan USA teoretisk nakke hvem som helst uden at skulle sætte soldater ind OGSÅ kun på en time.

det er hurtigt, koster latterligt mange penge, og man sætter ikke soldater i fare - ting som almene amerikanere elsker.

damn u number 2 ! ;)

kan ikke se det praktiske i det.#1: baagoetheone

selv uden sprængstof er der så meget kinetisk energi i dette "projektil" at den vi skabe meget skade.
Som en lille meteor

Nu kunne det også være fordi man laver den i lille model først, for at teste konceptet. I ved, ligesom man gør med alle luft- og rumfartøjer?

Hvad jeg ikke forstår, er hvorfor sådanne tests til stadighed afhænger af kommunikationsforbindelse under hele forløbet, det er da blot endnu en stort udfordring at være afhængig af denne?

Hvis man først byggede en stor coilgun (der jo også kunne fragte ting ud i rummet) så ville man også "relativt" billigt kunne skyde sådan hypersoniske styrede projektiler af sted mod et hvert sted på jorden.

Bare forstil dig hvad et gram bly (stål, whatever) droppet nogenlunde præcist fra et objekt med mach 22 kan anrette af skade... payload behøver ikke være ret stor for at der kan anrettes ganske betydelig ødelæggelse ved den hastighed.

Hvad jeg ikke forstår, er hvorfor sådanne tests til stadighed afhænger af kommunikationsforbindelse under hele forløbet, det er da blot endnu en stort udfordring at være afhængig af denne?HenrikH (#5)

"Sir, we lost coms - radar indicates the impact will be 2 miles outside LA centre."

#1

If we knew what it was we were doing, it would not be called research, would it?
-Albert Einstein

Ved den hastighed kan man jo næsten undvære vingerne. Hastigheden der skal til for at opnå kredsløb i en cirkulær bane er lavere end undslippelseshastigheden, men jeg ved ikke hvor stor forskellen er. Dette fly flyver 7.5km/s undslippelseshastigheden er 11.2km/s.

Prøv evt. at man finder ud af en terrorist/forbryder er spottet i på den anden side af jordenOniSael (#3)

Overvej også muligheden for at en terrorist får fingrene i sådan en HTV.

#1

If we knew what it was we were doing, it would not be called research, would it?
-Albert Einsteinpezzen (#9)

hehe genialt xD

Men, havde også tænkt på, at det kunne være noget bombe værk.
men det er vel begrænset, hvor meget den kan have med.
som sagt. så tror jeg at det her er et skidt, på vejen, til noget der er noget mere brugbart.

#11

Den ER bomben, dvs. den kommer ikke tilbage til basen, lidt ala 'fire and forget'.
Dog ville de droppe projektet hvis den styrtede igen, hvilket den åbenbart gjorde.

selv uden sprængstof er der så meget kinetisk energi i dette "projektil" at den vi skabe meget skade.
Som en lille meteorT_A (#4)

Lidt at tænke over når nu de har problemer med at styre det. Godt de ramte havet denne gang....

Ved den hastighed kan man jo næsten undvære vingerne. Hastigheden der skal til for at opnå kredsløb i en cirkulær bane er lavere end undslippelseshastigheden, men jeg ved ikke hvor stor forskellen er. Dette fly flyver 7.5km/s undslippelseshastigheden er 11.2km/s.kasperd (#10)

Det kræver ca. 7,8 Km/s at komme op i low earth orbit (LEO), hvilket jo er næsten det samme som den nu pensionerede rumfærge.

Så vidt jeg har forstået er det væsentligt nemmere at sende ting langt ud i rummet hvis man starter fra LEO fordi man derfor ikke behøver at accelerere en så stor masse og at man allerede har opnået ca. 8 km/s ved indsættelse i LEO.

Apollo-programmet brugte netop trin 1 og 2 til at komme op i LOE, hvorefter trin 3 sendte CM/LM videre mod månen.

Wikipedia har følgende info om Saturn V raketten:
Trin 1: 2,68 km/s
Trin 2: 6,84 km/s
Trin 3: 10,4 km/s Trans Lunar Injection mod månen.

Hvad er helt præsis man skal kunne bruge dette "fly" til?

"hey se, vi kan få denne lille klump, 27000km væk. På kun 1 time!!"

kan ikke se det praktiske i det.

eller ikke andet, end at det måske bare er et skridt i at kunne udvikle noget, som faktisk kan bruges.baagoetheone (#1)

Hey ham der kim jong snotskovl holder en 1time og 1 min lang live tale på den anden siden af planeten.... 1 time senere.... LOL@KimJongSplat

Jeg troede USA havde travlt med at begrænse det kæmpe hul der er i deres økonomi. Men nej, de forsker i nye våben...

#1

If we knew what it was we were doing, it would not be called research, would it?
-Albert Einsteinpezzen (#9)

Science isn't about why, it's about why not. You ask: why is so much of our science dangerous? I say: why not marry safe science if you love it so much. In fact, why not invent a special safety door that won't hit you in the butt on the way out, because you are fired.
- Cave Johnson

Det er næsten helt sikkert at der ikke er tale om et kinetisk våben som flere har foreslået - De findes allerede i form at gammeldags ICBM uden en brintbombe i snuden...

Det der har gjort de helt store megaton våben unødvendige er at raketterne efterhånden er så præcise at man kan nøjes med at konventionelle sprænghoveder i en ICBM med f.eks. JDAM-bomber i stedet for atomvåben.

Jeg har forstået at HTV har egen fremdriftsystem hvilket ikke vil være nødvendigt for et kinetisk våben...

Jeg tror det er mere sansynligt at der er tale om et ubemandet spionfly, da det pga. at den meget høje hastighed kan overraske fjender fordi de ikke som ved normale satellitter ved hvornår det vil være i området. Deter selvfølgelig en mulighed at armere flyet hvis det men det er næppe førsteprioritet fro DARPA.

Jeg tror det er den naturlige udvikling af SR-71 og rumfærgen - I første omgang ubemandet, men man kan jo håbe på at der senere vil komme en bemandet udgave i fuld størrelse - så rygterne om det savnomspundne "Aurora" projekt endeligt kan blive til virkelighed... ;)

Jeg troede USA havde travlt med at begrænse det kæmpe hul der er i deres økonomi. Men nej, de forsker i nye våben...el_barto (#16)

Nu er der flere anvendelsesmuligheder for dette projekt end blot nye våben. Jeg kan fx sagtens se dette anvendeligt til hurtig forsendelse af maskinel eller fødevarer til krise- eller katastroferamte områder.

Meget godt at kunne have 3-4 tons fødevarer fremme i et katastroferamt område inden for 2-3 timer at katastrofen indtraf. Ligegyldigt hvor i verden man sender fra.

Det er næsten helt sikkert at der ikke er tale om et kinetisk våben som flere har foreslået - De findes allerede i form at gammeldags ICBM uden en brintbombe i snuden...

Det der har gjort de helt store megaton våben unødvendige er at raketterne efterhånden er så præcise at man kan nøjes med at konventionelle sprænghoveder i en ICBM med f.eks. JDAM-bomber i stedet for atomvåben.

Jeg har forstået at HTV har egen fremdriftsystem hvilket ikke vil være nødvendigt for et kinetisk våben...

Jeg tror det er mere sansynligt at der er tale om et ubemandet spionfly, da det pga. at den meget høje hastighed kan overraske fjender fordi de ikke som ved normale satellitter ved hvornår det vil være i området. Deter selvfølgelig en mulighed at armere flyet hvis det men det er næppe førsteprioritet fro DARPA.

Jeg tror det er den naturlige udvikling af SR-71 og rumfærgen - I første omgang ubemandet, men man kan jo håbe på at der senere vil komme en bemandet udgave i fuld størrelse - så rygterne om det savnomspundne "Aurora" projekt endeligt kan blive til virkelighed... ;)Mnemonic (#18)

Den har ikke noget fremdrift system, det er en glider. Den bliver sendt op og kommer så ind i atmosfæren igen hvorved den opnår den hastighed den nu engang gør.
Tjek selv på DARPA's hjemmeside.

@20: OK - Jeg havde ikke læst DARPA's info men gik ud fra teksten i nyheden var korrekt:

Den seneste test foregik ved at sende FALCON HTV-2 op med en Minotaur IV løfteraket, hvorefter UAV'en adskilte sig fra raketten og fortsatte ved egen driftnewz.dk

Æv! Jeg var lige så imponeret over de havde fået hypersoniske motorer til at virke! :(

@20: OK - Jeg havde ikke læst DARPA's info men gik ud fra teksten i nyheden var korrektMnemonic (#21)

You must be new here.

selv uden sprængstof er der så meget kinetisk energi i dette "projektil" at den vi skabe meget skade.
Som en lille meteorT_A (#4)

Er det din ramme alvor?

Jeg har svært ved at begribe hvad der i givet fald så løber igennem dit hovede...

Så vidt jeg har forstået er det væsentligt nemmere at sende ting langt ud i rummet hvis man starter fra LEO fordi man derfor ikke behøver at accelerere en så stor masse og at man allerede har opnået ca. 8 km/s ved indsættelse i LEO.Mnemonic (#14)

Mængden af energi der skal bruges er stadig den samme. Først bruger man energi på at komme op i kredsløb, og derefter bruger man energi på at undslippe fra kredsløb. Alternativt kunne man bruge den samme mængde energi på at lette direkte fra Jorden og opnå undslippelseshastighed.

Jeg tror brugen af kredsløb til den slags missioner drejer sig om noget andet end mængden af energi der skal til. Jeg gætter på at det på den måde er nemmere at forlade banen i den rigtige retning på det rigtige tidspunkt.

At lette direkte fra Jorden og så flyve lige direkte væk fra Jorden kræver meget præcision med både retning, hastighed og tidspunkt for opsendelse. På vej op gennem atmosfæren bliver man påvirket af vindforhold, og man har for nogle missioner et meget lille tidsvindue for opsendelsen under hvilket dårligt vejr kan ødelægge hele missionen fordi man misser vinduet.

At flyve op i kredsløb kan man i princippet gøre hvornår som helst. Dermed kan man lette i god tid når vejrforholdene er til det. Om man letter en dag før eller senere betyder blot at man skal vente en dag mere eller mindre i kredsløb før man fortsætter med missionen. Når man forlader kredsløb er man ikke afhængig af vejrforhold og kan dermed forlade kredsløb på det rigtige tidspunkt.

Når man er i kredsløb kan man justere højden på banen lidt op eller ned for at ændre tiden for en tur rundt om Jorden og på den måde sikre sig at man er det rigtige sted på banen når tidspunktet for at fortsætte missionen kommer.

Det er mit gæt på hvorfor man venter lidt i et kredsløb før man flyver videre ud i rummet. Men jeg ved dog ikke hvor stort et vindue en typisk mission har for det tidspunkt man forlader kredsløbet. Hvis man vil sende sonder ud til de ydre planeter skal man dog åbenlyst bruge en del præcision da størrelsen på sådan en planet er meget lille i forhold til afstanden fra Jorden og derud.

Jeg troede USA havde travlt med at begrænse det kæmpe hul der er i deres økonomi. Men nej, de forsker i nye våben...el_barto (#16)

De beslutninger overlader jeg gerne til de personer der faktisk ved noget om nationaløkonomi. Det er er bestemt ikke intuitivt hvilken indflydelse det har på et lands økonomi når man bruger penge på den slags projekter.

#24: Jeg gætter på, at man under Apollo-missionerne også brugte tiden om Jorden på at sikre, at alt var som det skulle være - og så koblede man også LM og CM sammen i LEO.

#23

Kommer jo an på hvor "lille" den er. Da lille ikke er defineret nogle steder, er det jo faktisk muligt. ;)

og så koblede man også LM og CM sammen i LEO.Alrekr (#25)

Så vidt jeg har forstået blev de koblet sammen på Jorden og løftet op med samme raket. De blev så adskilt i kredsløb om Månen og senere koblet sammen igen i kredsløb om Månen.

#3 yeaheaheheaaa hellfire på en terrorist! så er han i hvert fald væk

Så vidt jeg har forstået blev de koblet sammen på Jorden og løftet op med samme raket. De blev så adskilt i kredsløb om Månen og senere koblet sammen igen i kredsløb om Månen.kasperd (#27)

Så har du forstået forkert: Spacecraft Lunar Module Adapter.

Så har du forstået forkertAlrekr (#29)

Forkert link. Det rigtige link er https://secure.wikimedia.org/wikipedia/en/wiki/Project_Apollo#Choosing_a_mission_mode, der kan man læse

NASA's formal decision in favor of LOR was announced on July 11, 1962.

Ja - men det er kun hvordan man havde tænkt sig at lande på Månen. LOR siger intet om hvordan man får elementerne op fra Jorden.

LM lå under CM under affyring, se dette billede. I LEO (eller undervejs) blev CM og LM docket.

Et mere detaljeret billede af launch configuration.

selv uden sprængstof er der så meget kinetisk energi i dette "projektil" at den vi skabe meget skade.
Som en lille meteorT_A (#4)

Er det din ramme alvor?

Jeg har svært ved at begribe hvad der i givet fald så løber igennem dit hovede...
#23: loev

I følge wiki kan denne glider have 5.500kg last med.
Antager vi dens egen vægt er 1000kg er det nok ikke meget ved siden af.
Regner man på den i rundetal.
Ek = ½ mv^2

Ek = ½ x 6500 x 5555^2

Ek= ca. 100GJ

Da TNT frigiver en energi på 4.7 MJ/kg

Får vi at nedslaget svarer til ca 21 Tons TNT, hvilket er et ganske godt brag.

Hvilket jo fint kan sammenlignes med en lille meteor.

Så hvad går der lige igennem dit hoved ? :)

Alternativt kunne man bruge den samme mængde energi på at lette direkte fra Jorden og opnå undslippelseshastighed.
kasperd (#24)

Tror lige du skal læse lidt på hvad undslippelseshastighed er. Noget med motorer (raketter) og undslippelseshastighed, har intet med hinanden at gøre.. En raket kunne sagtens komme i kredsløb, om den så bare fløj 1 km/t, så længe den har brændstof nok.

Jeg troede USA havde travlt med at begrænse det kæmpe hul der er i deres økonomi. Men nej, de forsker i nye våben...el_barto (#16)

Du tror måske at fordi USA skal lukke dette hul, så lukker de bare alle projekter ned fra den ene dag til den anden?

Nu er der flere anvendelsesmuligheder for dette projekt end blot nye våben. Jeg kan fx sagtens se dette anvendeligt til hurtig forsendelse af maskinel eller fødevarer til krise- eller katastroferamte områder.

Meget godt at kunne have 3-4 tons fødevarer fremme i et katastroferamt område inden for 2-3 timer at katastrofen indtraf. Ligegyldigt hvor i verden man sender fra.mireigi (#19)

Og så skide hul i at det kostede 500 millioner at sende den afsted? Arh...så meget er 4 tons nyttelast vist ikke værd :)

Du tror måske at fordi USA skal lukke dette hul, så lukker de bare alle projekter ned fra den ene dag til den anden?Athinira (#34)

Ja, ærligt talt ville det være superklogt. De skylder en stak penge væk der er på størrelse med Empire State Building.

Jeg gætter på, at man under Apollo-missionerne også brugte tiden om Jorden på at sikre, at alt var som det skulle være - og så koblede man også LM og CM sammen i LEO.Alrekr (#25)

Check http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_11a_Summary.htm, det eneste der skete under kredsløb om Jorden var et check af systemerne før man affyrede den rakket der bragte fartøjet fra banen om Jorden til en bane mod Månen.

Kommer jo an på hvor "lille" den er. Da lille ikke er defineret nogle steder, er det jo faktisk muligt.Dumblez0r (#26)

Minder mig om den historie der var på et tidspunkt om den meteor der landede på foden af en pige et eller andet sted i USA. Men de fleste meteorer er jo så små at de brænder op i atmosfæren. Så strengt taget må "skade som en lille meteor" betyde overhovedet ingen skade.

Jeg gætter på, at man under Apollo-missionerne også brugte tiden om Jorden på at sikre, at alt var som det skulle være - og så koblede man også LM og CM sammen i LEO.Alrekr (#25)

Check http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_11a_Summary.htm , det eneste der skete under kredsløb om Jorden var et check af systemerne før man affyrede den rakket der bragte fartøjet fra banen om Jorden til en bane mod Månen.stekkurms (#36)

Til gengæld understøttes en anden af mine påstande:

At 003:15:23.0, the CSM was separated from the S-IVB stage and transposed and docked with the LM at 003:24:03.7. Translunar phase

Hmmmm...og jeg sidder og spiller Vanquish lige nu. Jeg ved ikke helt om jeg er helt tryg ved den dragt længere.....

Check http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_11a_Summary.htm, det eneste der skete under kredsløb om Jorden var et check af systemerne før man affyrede den rakket der bragte fartøjet fra banen om Jorden til en bane mod Månen.stekkurms (#36)

Jeg modificerede i øvrigt også min udtalelse senere til:

LM lå under CM under affyring, se dette billede. I LEO (eller undervejs) blev CM og LM docket.Alrekr (#31)

Check http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_11a_Summary.htm , det eneste der skete under kredsløb om Jorden var et check af systemerne før man affyrede den rakket der bragte fartøjet fra banen om Jorden til en bane mod Månen.

Til gengæld understøttes en anden af mine påstande:

At 003:15:23.0, the CSM was separated from the S-IVB stage and transposed and docked with the LM at 003:24:03.7. Translunar phase

Alrekr (#37)

Hvis du kigger på billedet i #31, så vender alle moduler i samme retning, men for at flytte folk fra det ene modul til det andet skal et af dem vendes, så de har snuderne mod hinanden.

/Mogens

#40: Ganske korrekt, og jeg håber at du blot tilføjer noget til mine udsagn. Det burde ikke ændre på, at LM og CM ikke er dokket under launch, men dokkes efter launch.