mboost-dp1

Facebook

Højtuddannede fravælger Facebook

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak , indsendt af arne_v

Det er længe siden, Facebook overhalede Google som den mest benyttede side herhjemme målt på tid, men det kan måske snart ændre sig, idet tiden danskerne bruger på den sociale tjeneste er faldende. Det skriver Politiken.

I en undersøgelse lavet af Gemius for FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier), viser det sig, at det især er de højtuddannede som fravælger Facebook.

Der deltog 7.000 personer i undersøgelsen, og her kan det konkluderes, at der blandt de som har en studenterekssamen eller tilsvarende, er sket et fald på 2 timer og 40 minutter om måneden. For personer med en kort eller længere videregående uddannelse er faldet på 50 minutter.

Ser man derimod på de med en folkeskoleeksamen eller en erhvervsfaglig grunduddannelse som højeste uddannelse, så er forbruget steget med en halv time.

Der er også stor forskel på faglærte og funktionærer, sidstnævnte bruger cirka 6 timer på Facebook om måneden mod 10 timer for de faglærte.

Årsagen til tilbagegangen mener en ekspert på sociale-medier, skyldes træthed og det faktum, at niveauet på Facebook er faldet, hvor især statusopdateringer ofte er ligegyldige, som for eksempel “endelig weekend”-beskeder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Kolklik
17. mar. 2011 12:06
og så er der de af os hvis forbrug er stagneret på 0 min :)
Gravatar #2 - idiotiskelogin
17. mar. 2011 12:07
Er vist ikke "højt uddannet", men jeg har disabled min facebook konto netop pga. af folks latterlige opdateringer og mangel på værdifuld kontakt.

Der var intet indhold af værdi på Facebook for mig og det havde ingen positiv indflydelse på mit liv.
Jeg følte nærmere at jeg var tvangsindlagt til at høre på folk promovere sig selv og der var jo ingen der havde den mindste interesse i hvordan de andre eller mig i virkeligheden havde det.

Efter jeg lavede en disable på kontoen har jeg kun talt med en som opdagede det, de andre troede fortsat at man lyttede til alt deres lort.
Gud fader bevares.
Jeg har stadig en linkedin konto, men det er rent fagligt og det har faktisk en værdi for mig mht. arbejde.
Gravatar #3 - Stoejfan
17. mar. 2011 12:10
Dvs. hvis jeg dropper facebook, så får jeg et bevis fra KU om at jeg nu er blevet højtuddannet:)
Gravatar #4 - Daniel-Dane
17. mar. 2011 12:11
Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor jeg skulle bruge Facebook dagligt. newz.dk er mit "Facebook".
Gravatar #5 - engelsup
17. mar. 2011 12:20
Jeg har selv overvejet at springe fra facebook, men de to ting jeg ville savne ved facebook er:

billeder af familie eller venner, når der er sket noget jeg synes er interessant. F.eks. er jeg blevet onkel og der er det rart at kunne se billeder af min nevøs udvikling og hvad han går rundt og laver.

det andet er min nysgerrighed om hvad der sker for folk jeg kender(ikke nære venner) men perifære folk i min omgangskreds, som f.eks. de er gravide, er blevet gift, eller skifter arbejde osv. (her er linkedin dog en bedre kilde)

Den sidste kategori kan jeg godt leve uden, hvorimod den første holder mig på facebook. Jeg hider dog altid de personer som giver ligegyldige statusopdateringer, så jeg anser det ikke for et stort problem med de ligegyldte opdateringer.

Edit: Jeg glemte at folk i min omgangskreds også er begyndt at bruge det til at organisere begivenheder, som fester, hjælp til flytning osv. Det fungerer det faktisk meget godt til. (inspireret af nummer 6;) ) Og ellers enig i at det kan erstatte skype msn og lign.
Gravatar #6 - enterprise
17. mar. 2011 12:21
"Højtuddannede bruger ikke Facebook"

JEG BRUGER DET HELLER IKKE, råbes der straks, som om det var en kvilitet i sig selv at være højtuddannet eller ikke at bruge FB.

...whatever.

Facebook er genialt, og et ekstremt brugbart middel til at promovere alle former for begivenheder. LinkedIn, MSN, Skype og andre sociale netværk nærmer sig ikke hvad Facebook kan i forhold til at samle et crowd eller til at finde og sammensætte en lukket gruppe til hvad end man måtte ønske.

Gravatar #7 - DrHouseDK
17. mar. 2011 12:29
Daniel-Dane (4) skrev:
Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor jeg skulle bruge Facebook dagligt. newz.dk er mit "Facebook".


I så fald vil jeg anbefale plastikkirurgi :-)
Gravatar #8 - trylleklovn
17. mar. 2011 12:30
Jeg har ingen planer om at hoppe fra facebook, men jeg er heller ikke højtuddannet.

Jeg føler mig mere som en nørd på sidelinjen, der observerer et internetfænomen som pludselig blev mainstream og hvordan interessen så langsomt forsvinder hos nogle grupper, åbenbart.

Jeg får en masse ud af at bruge facebook, kontakt med mine venner og familie, opdateringer med billeder osv. som jeg næppe havde fået uden facbeook.
Gravatar #9 - dinmor
17. mar. 2011 12:33
#6 Præcis - hvis jeg ikke husker helt forkert (læste artiklen da den kom) er konklusionen også bare at højtuddannede bruger relativt mindre tid på facebook end andre, primært fordi de ikke spiller tiden på farmville og andre tosserier, og måske generelt har andet at give sig til... Hvis ens omgangskreds er irriterende i virkeligheden er den det sandsynligvis også på facebook, og omvendt.
Gravatar #10 - MOA
17. mar. 2011 12:41
Det er en stor ballon hvor luften er begyndt at sive ud igen.

Jeg har ikke rigtigt set noget spændene på Facebook, jeg gider ikke tilmelde mig de ting der bliver spammet med, og man må stort set ikke lave annoncer man kan spamme med.

Så alt i alt ubrugeligt.
Gravatar #11 - CosmicCorruption
17. mar. 2011 12:43
Jeg er ikke registreret på Facebook, eller nogen andre steder hvor det er normen at man bruger sit fulde navn.

Jeg ved godt det er pointen... men jeg hader simpelthen at ens navn skal ud og "lagres" på servere i hele verden.

Tænk på hvis SkyNET engang blev til virkelighed... så ville den tro at alle mennesker der var i live, var registreret på Facebook, og forfølge dem alle!
Så var det kun os der ikke havde en profil der ville overleve og spise rotter i bunkere 40 meter under jorden.
Gravatar #12 - Slettet Bruger [317226665]
17. mar. 2011 12:45
idiotiskelogin (2) skrev:
Er vist ikke "højt uddannet", men jeg har disabled min facebook konto netop pga. af folks latterlige opdateringer og mangel på værdifuld kontakt.


Jeg har gjort det på anden anden måde; kun tilføjet folk jeg ved har noget interessant igang i deres liv jeg vil hører om.
Gravatar #13 - vandfarve
17. mar. 2011 12:45
Semi-offtopic:

Bør nyheden ikke have været faldet i henhold til nyhedskriteriet?

Historien er 10 dage gammel, og desuden er den primære kilde ikke Politiken, men Kforum.dk.

I mine øjne er det en gammel nyhed, da jeg både læste den på Kforum.dk og på pol.dk.

Alle interesserede kan læse den rigtige artikel her.
Gravatar #14 - idiotiskelogin
17. mar. 2011 12:46
#6 Der er sku ikke meget genialt over at høre på folks mundlort.
Bevares, det var da underholdende at finde ens gamle klassekammerater etc, men når det så ligesom er gjort så er der sku ikke meget tilbage.
Diverse "interessegrupper" oa. minder mere om det lokale værtshus, eller diverse kommantarer på landets aviser, der er langt i mellem der er noget der er værd at komme efter.
Fulgte f.eks. et par partiers facebook sider et stykke tid og det var da ganske ulideligt at høre på folks stupide snævertsynede kommentarer, uanset hvilken side man stod på.
Gravatar #15 - vandfarve
17. mar. 2011 12:50
En kritik af indlægget kan læses Mikael Lembergs blog:

http://www.lemberg.dk/eliten-bruger-nu-mindre-tid-pa-kildekritik/ skrev:
Politiken – der ofte med glæde påtager sig rollen som Danmarks mest elitære avis – har begået en interessant artikel, hvor højdepunkterne er Trine-Maria Kristensens og Andreas Johanssens nuanceringer. Men præmisserne er forkerte. Med ovenstående tal in mente virker det overvejende sandsynligt at “elitens” tidsforbrug ikke er forsvundet væk fra Facebook, men bare fra computere over på mobilplatformen, som Gemius og FDIM ikke kan måle på. Havde Politiken medtaget disse informationer, var artiklens vinkel død.


Endnu en gang viser Politiken sin manglende kildekritik. Sørgeligt, sørgeligt.
Gravatar #16 - Windcape
17. mar. 2011 12:50
Facebook er da ellers et hyppigt brugt medie til at skabe netværk med, på de videregående uddannelser.

Som andre har påpeget, handler det nok mere om at højtuddannede har seriøst jobs, hvor man ikke for tiden til at gå med at spille farmville i arbejdstiden.

Måske også fordi at højtuddannede har en mere seriøst tilgang til IT, end andre.
Gravatar #17 - vandfarve
17. mar. 2011 12:53
CosmicCorruption (11) skrev:
Jeg er ikke registreret på Facebook, eller nogen andre steder hvor det er normen at man bruger sit fulde navn.


Du må i så fald have relativt svært ved at eksistere, hvis du heller ikke figurere i vores CPR-registre eller hos Danmarks Statistik.

Næh, hov, vent, det gør du faktisk... :)
Gravatar #18 - vandfarve
17. mar. 2011 12:54
Windcape (16) skrev:
Facebook er da ellers et hyppigt brugt medie til at skabe netværk med, på de videregående uddannelser.


... men som i stigende grad overtages af LinkedIn.

Fra mit, både studiemæssige og arbejdsrelaterede, perspektiv er Facebook ved tabe kampen til LinkedIn. Lige så stille vil de to tjenesters mål og formål blive mere og mere klare, hvor Facebook udelukkende bruges til "det sociale", mens LinkedIn bruges til "det arbejdsrelaterede".
Gravatar #19 - Windcape
17. mar. 2011 12:56
vandfarve (18) skrev:
... men som i stigende grad overtages af LinkedIn.
... til den professionelle, "efter-studie", del.

Lige så stille vil de to tjenesters mål og formål blive mere og mere klare, hvor Facebook udelukkende bruges til "det sociale", mens LinkedIn bruges til "det arbejdsrelaterede".
Lige netop.

Men spørgsmålet er, om det ikke også er sådan det skal være?
Gravatar #20 - vandfarve
17. mar. 2011 12:59
Windcape (19) skrev:
... til den professionelle, "efter-studie", del.


Nej, også for de studerende.

Jeg er det bedste eksempel, som falsificerer udtalelsen. :)
Gravatar #21 - Windcape
17. mar. 2011 12:59
Derudover synes jeg man skal huske på at Facebook har erstattet personlige blogs/websider i høj udstrækning, specielt når det kommer til billeder.

Jeg er sikker på at Facebooks fortsatte eksistens vil være centraliseret omkring det at dele oplevelser gennem billeder, og måske snart også video.

Flickr er den eneste anden service der bare er tæt på at være på samme niveau, men Facebook virker bare mere intuitiv.
Gravatar #22 - Windcape
17. mar. 2011 13:01
vandfarve (20) skrev:
Jeg er det bedste eksempel, som falsificerer udtalelsen. :)
Jeg bruger også LinkedIn en del, til diverse fagrelevante grupper.

Men det er mest imellem mig, og folk der allerede er i arbejdslivet, og ikke imellem mig og andre studerende.

Jeg synes kun det er værd at nævne større studierelevante projekter, såsom bachelor eller lign. på LinkedIn. Så der er sjældent så meget at skrive vedr. studiet.
Gravatar #23 - ipwn
17. mar. 2011 13:02
Jeg bruger det nu ganske flittigt.

Men udelukkende til personlige anliggender, dvs. jeg har ikke min chef eller lignende på min facebook. Det bruger jeg LinkedIn til.

Facebook er der hvor alle de pinlige billeder af mine druk eskapader ligger, og hvor jeg bander, svovler og bagtaler enhver. Det er også hvor alle sociale begivenheder arrangeres, hvilket betyder flere fester at blive pinlig fuld i og efterfølgende billeder ;)

Seriøsitet kan foregå over telefon, email, og almen kommunikation over SMS, IRC, MSN ol.

Jeg har brug for at sted at råbe svin, og et sted at være særdeles tømmermænds ulækker. Facebook er fantastisk til det formål.

Spillene er jeg dog enig i er latterlige, men det er jo noget man nemt kan slå fra på sin konto. (Spil på mobil er i min mening ligeså latterlige; holder mig til min gaming rig derhjemme)

Trenden med at virksomheder kommer på Facebook er jeg IKKE glad for. De skal IKKE se på hvad jeg laver der. Mit personlige liv er IKKE stuerent. Jeg forlanger at de blander sig fuldstændigt udenfor, så længe jeg møder op på arbejdspladsen pæn og nydelig.

Rock'n roll 8)
Gravatar #24 - Windcape
17. mar. 2011 13:05
#23

Det burde jo, ihvertfald for folk i IT-branchen, være et plus, hvis man kan finde ud af at være social, og ende op bagstiv et eller andet obskurt sted.

Gravatar #25 - Scapegoat
17. mar. 2011 13:08
Fair nok. Personligt bruger jeg Facebook i en sådan grad at jeg synkroniserer min telefon med Facebook. Så opdaterer folk selv deres billede i min kontaktbog, og jeg har mulighed for at se når de fylder år osv. Desuden kan jeg tage et billede med min telefon og dele det med mine venner, og jeg kan se de billeder de selv tager. Alt andet kunne jeg ikke være mere ligeglad med. I min verden er Facebook ikke andet end et online billedgalleri med mulighed for at dele billeder og kontaktoplysninger.
Gravatar #26 - Windcape
17. mar. 2011 13:15
Desuden så synes jeg ikke der har været nok statusopdateringer omkring St. Patricks day på Facebook og LinkedIn indtil videre!
Gravatar #27 - kblood
17. mar. 2011 13:17
Tja, jeg har da gerne en Facebook side åbent et sted, men opdateringer laver jeg sjældent selv. Kigger på den 3 gange om dagen, når jeg er mest aktiv.

Men jeg kender da en del som synes den er god underholdning hele dagen, og så er der dem der synes at Facebook er lige så vigtig at holde øje med som ens mobil.
Gravatar #28 - RMJ
17. mar. 2011 13:18
Jeg er ikke højt udannet og har aldrig rørt det, nogle af os har bare ikke brug for at fortælle og vide alt.

OMFG Jeg har lige siddet på WC man der kom sådan en brun pølse ud, den var 42.3 cm lang HOLY SHIT MAN!:
Gravatar #29 - asfaltgeden
17. mar. 2011 13:19
Det er jo klart!!! -.-...

Jo højere uddannet jo oftere er du et karriere mennesker, og har dermed mindre tid til FarmVille.
Gravatar #30 - Windcape
17. mar. 2011 13:20
RMJ (28) skrev:
Jeg er ikke højt udannet og har aldrig rørt det, nogle af os har bare ikke brug for at fortælle og vide alt.
Så når folk bruger Facebook til at arrangere en gruppe der tager på druk i aften, så sidder du derhjemme og undre dig over at ingen ringer til dig? :)
Gravatar #31 - ticks.ego
17. mar. 2011 13:21
#24: Jeg er nysgerrig.. Hvorfor lige et plus for folk i IT-branchen?
Gravatar #32 - Windcape
17. mar. 2011 13:34
#31

Fordi kommunikation og teamwork er supervigtigt, og det derfor er endnu vigtigere at folk kan finde ud af at være sociale.

(Det er selvfølgelig også vigtigt på alle andre arbejdspladser. Men nørder er jo stereotypet til at være asociale.)
Gravatar #33 - NerdDeveloper
17. mar. 2011 13:45
I det mindste er det i morgen endelig weekend.

http://wulffmorgenthaler.dk/2011/03/09/Statusopdat...
Gravatar #34 - Ithaca
17. mar. 2011 13:54
#0 - Politikken har ikke helt fat i deres kilder. Den såkaldte "ekspert på sociale medier" er ikke andet end kommunikationsuddannet, og har lavet et indlæg på Kommunikationsforum. Hele nyheden er planket direkte derfra, og journalisten har fordejet et par ord undervejs. Altså altså...

#OT - Det er ikke "højtuddannede" men de højeste "socialklasser", som den originale forfatter betegner dem, der vælger at springe fra Facebook nu. Der handler altså ikke nødvendigvis om dem, der har en BA / Cand. / Ph.D., men om dem, der kulturelt er længest fremme i skoen.

Det er vigtigt at skelne mellem høje uddannelser og kulturelle first movers.
Gravatar #35 - Longio
17. mar. 2011 14:08
Hvad er der nu galt i opdateringer som, jeg har lige lavet lort? Jeg tænkte på jer allesammen :)
Gravatar #36 - Ithaca
17. mar. 2011 14:13
#35 - Så håber jeg det gjorde ondt! :)
Gravatar #37 - Seth
17. mar. 2011 14:19
Eneste grund til at have en facebook profil, i mine øjne, er fordi det er så hammernet at organisere vennerne til en fest eller noget.

Må da indrømme at jeg også er ved at blive træt af folk der ligger deres liv 100% på facebook, jeg har simpelthen ikke lyst til at høre på det.

og jeg tror ikke kun at det de er "kloge" mennesker med en phd eller lignende som har det på den måde.
Gravatar #38 - zymes
17. mar. 2011 14:37
Jeg har tweetdeck til twitter og har så en facebook status kolonne også (der er godt sorteret i hvilke personer der skal vises), men min com står vel tændt en ti timer om dagen i snit, hvor meget bruger jeg så facebook? Ti timer om dagen, eller de 1½ minut det tager at læse i fb kolonnen?
Gravatar #39 - Izaaq
17. mar. 2011 14:49
Facebook som site er elendigt lavet imo.

Man får besked når nogen skriver noget, eller når andre kommenterer, når nogen skriver noget osv osv. Dvs man får beskeder fra de X folk man kender, og fra de Y (middel) personer, som de kender. Dvs man sidder med X*Y beskeder.

Bare man har 50 aktive venner, og de har 50 aktive venner hver, har man gerne 1000+ personers ligegyldigheder kommende VÆLTENDE ind.

Hvorfor bruge tid på at skrive noget som helst værdifuldt eller gennemtænkt når det 4 sekunder længere er suset ned af siden og ud i bunden?

Der er ikke noget rating-system, så ting forsvinder bare med det samme.

Facebook er røv... Det eneste, der driver Facebook, er medieliderlige folk, der lægger 300+ billeder op af sig selv.. SE MIG SE MIG... bræk!

Rettelse:
while(barsel){
facebook.post(baby.jpg, "SE MIN BABY! IGEN!");
sleep(0.2);
}
Gravatar #40 - RMJ
17. mar. 2011 14:53
#0 Druk blev jo kedeligt for mange år siden, Det er bare som om folk ikke vokser fra det, Hellere game end at drikke helt sikkert. så nej det undre jeg mig ikke over. lol.
Gravatar #41 - vandfarve
17. mar. 2011 15:02
#Ithaca

Jeg er for så vidt enig i hele dit indlæg, men du tager helt fejl ift. definitionen af socialklasser/-grupper.

De er NETOP defineret på baggrund af ens erhverv og uddannelse og har intet med "at være kulturelt fremme i skoene".

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Socialklasse
Gravatar #42 - Ithaca
17. mar. 2011 15:16
#41 - Og den eneste gruppe, forfatteren på Kommunikationsforum IKKE inkluderer i dem, der er kommet videre, er socialklasse 5.
1-4 kan ikke alle være veluddannede.

I øvrigt er jeg ikke overbevist af et wiki-link uden definitionskilde (bog/web/andet), eller uddybende forklaring. Den kunne være lavet af hvem som helst.
Gravatar #43 - trylleklovn
17. mar. 2011 15:20
Paradoksalt så mange der brokker sig over narcissismen på facebook, men samtidig føler er de, som så mange andre, er nød til at gentage den samme gamle historie om hvordan de ikke selv har facebook, men de i hvert fald ved hvordan det er og det skal de ikke nyde noget af.
Gravatar #44 - Alrekr
17. mar. 2011 15:25
Off-topic: Hvordan kan jeg blocke Gemius og FDIM fra at poppe up på diverse hjemmesider, når jeg browser? Jeg gider ikke deltage i deres questionaires, og de gange jeg har forsøgt at tilføje '127.0.0.1 *.gemius.pl' i hosts (bruger Win7) har det ikke hjulpet..
Gravatar #45 - vulpus
17. mar. 2011 15:33
No wonder, det er vel ikke anderledes end at højtuddannede i højere grad fravælger ekstra bladet, billed bladet, paradise hotel, de unge mødre, 18 nyhederne, lalandia, nedre C i parken osv.

#39 det er meget enkelt at skjule beskeder fra enkeltpersoner på facebook.

#40 har du selv lavet den fallos du har som avatar?
Gravatar #46 - andera
17. mar. 2011 15:33
Jeg kan godt i princippet se ideen med Facebook og Linkedin, og har haft profiler på begge dele, men har deaktiveret dem, da jeg bare ikke magter at logge ind på det. Det keder mig mere end maling, der tørrer.

Det ville sådan set ikke irritere mig, at andre dyrker det meget, hvis det ikke var for den nye mani, der er kommet med at logge på Facebook på smartphones, her, der og alle vegne. Jeg føler mig nogle gange som en sur gammel mand.
Gravatar #47 - Törleif Val Viking
17. mar. 2011 15:49
Jeg bruger primært facebook til at holde styr på hvor folk befinder sig og i hvilket stadie de er i deres liv.

Jeg rejser meget og det er sq altid rart med en kendt ansigt når man nu står i udlandet ;)
Gravatar #48 - vandfarve
17. mar. 2011 15:55
Ithaca (42) skrev:
#41 - Og den eneste gruppe, forfatteren på Kommunikationsforum IKKE inkluderer i dem, der er kommet videre, er socialklasse 5.
1-4 kan ikke alle være veluddannede.


Erhm...

Hvad snakker du om?

Ithaca (42) skrev:
I øvrigt er jeg ikke overbevist af et wiki-link uden definitionskilde (bog/web/andet), eller uddybende forklaring. Den kunne være lavet af hvem som helst.


Helt i orden, men jeg sidder på min mobiltelefon, så forvent ikke de store ph.d.-afhandlinger.

Jeg kaster et link efter indlægget senere i dag, men for en person, der ikke selv har kilder på vedkommendes påstande, er du lidt for selvsikker.
Gravatar #49 - vandfarve
17. mar. 2011 16:01
Indtil videre kan du tygge på følgende, siden du nærer så stor mistro til dine medmennesker:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11048468&...

http://www.leksikon.org/art.php?n=4980

:)
Gravatar #50 - Ithaca
17. mar. 2011 16:11
#48

Jeg argumenterer blot for, at overskriften "højtuddannede fravælger Facebook" er grov overfortolkning.

I den originale artikel (http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/status-updates-er-outdated-oversharing) betegner forfatteren alle andre end socialklasse 5 for værende "videre end facebook". Det betyder, at socialklasse 1-4 alle er ved at forlade mediet.

Socialklasse 1-4 kan, uanset definitionen, nødvendigvis ikke alle være højtuddannede (jvf. din henvisning til leksikon.org), da det ellers ville give en meget festlig statistik.

Det handler i øvrigt ikke om, hvorvidt jeg stoler på mine medmennesker ;-) Det handler om, at jeg vil have underbygget fakta med en korrekt henvisning, hvilket wiki stadig ikke er.

Jeg er selvsikker, fordi jeg er Cand. Komm, og netop har skrevet speciale i Sociale Medier og Kulturpåvirkning ;)

Edit: Forfatteren er ikke kommunikationsuddannet. Han er Cand. Mag. i Filosofi. Det gør ham ikke synderligt mindre kompetent, men han er bestemt ikke ekspert.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login