mboost-dp1

SXC - flaivoloka

Hackergruppe svarer igen på indførelse af ny lov

- Via Politiken - , indsendt af Zombie Steve Jobs

I forgårs blev det en realitet, at Forsvarets Efterretningsjenste har fået muligheden for at undersøge borgeres personfølsomme oplysninger og mails uden en dommerkendelse. Nu har en hackergruppe frigivet personlige oplysninger, heriblandt CPR-numre, på flere SF-politikere i protest. Det skriver Politiken.

Der er tale om en gengældelsesaktion, hvor hacktivisterne sammen med offentliggørelsen af oplysningerne er kommet med en udtalelse, hvori de kritiserer især SF, for at medvirke til, at den nye lov blev vedtaget.

hactivister skrev:
[..]I må være stolte over jeres evne til at udvide det danske overvågningssystem igen og igen. I vil alle have mere privatliv, men kun for jer selv – ikke for jeres borgere.

Hos SF svarer Holger K. Nielsen, at han ikke mener de har gjort noget forkert, og at loven og Center for Cybersikkerhed er lavet for at dæmme op for cyberangreb.





Gå til bund
Gravatar #1 - ibyte_dk
13. jun. 2014 06:47
Så de fatter simpelthen ikke, at jo flere oplysninger, der samles på et sted, jo større er risikoen for totale sikkerhedsbrud?
Gravatar #2 - demolition
13. jun. 2014 06:50
Ja, man fristes jo næsten til at holde med dem. Undermineringen af retssamfundet bør ikke undervurderes. Én ting er overvågning af internettrafikken som på en måde er offentlig hvis den er ukrypteret, men sådan noget som mails er i min optik at sammenligne med at læse folks post, og det er ikke en vej vi skal ud af.
Gravatar #3 - luuuuu
13. jun. 2014 07:08
Gravatar #4 - moulder666
13. jun. 2014 07:55
Jeg kiggede faktisk et par gange efter, da jeg læste nyheden om denne lov første gang - men der stod sgu ikke "Rokokoposten" som jeg ellers regnede med!

Og selvfølgelig kan Holger K Nielsen ikke se, at de har lavet noget forkert.
Han kunne jo heller ikke se noget som helst galt i, at man har beregnet forkert ejendomsskat i 10+ år, men kun vil give erstatning for det forkert beregnede i det sidste år.
Gravatar #5 - CBM
13. jun. 2014 08:59
Diktaturet rykker nærmere og nærmere. Måske ender det med at Kina og DK bytter. De får vores demokrati og vi får deres tidligere diktatur.

Så gælder det om at få meldt sig ind i 'partiet'.
Gravatar #6 - troldefar
13. jun. 2014 09:44
#5
Overhovedet ikke. Det er bare sådan demokrati fungerer. Vi vælger de klaphatte der skal bestemme for os og de kager rundt i det som de plejer. Der er intet nyt under solen og det kommer der sq heller ikke.
Gravatar #7 - PzymeX
13. jun. 2014 10:48
luuuuu (3) skrev:
http://www.ted.com/talks/keren_elazari_hackers_the_internet_s_immune_system

Den er vist relevant?


Den film burde alle se... Den er meget meget relevant!!
Gravatar #8 - Qw_freak
13. jun. 2014 12:25
troldefar (6) skrev:
Vi vælger de klaphatte der skal bestemme for os og de kager rundt i det som de plejer.

Problemet er at "vi" er 75% pøbel der kun respondere på skræmmekampagner og hundelove................
Gravatar #9 - SAN
13. jun. 2014 12:27
Vi hacker jeres mails - for at andre ikke kan hacke jeres mails...
Gravatar #10 - ibyte_dk
13. jun. 2014 13:05
Qw_freak (8) skrev:
Problemet er at "vi" er 75% pøbel der kun respondere på skræmmekampagner og hundelove................


No er politik vel no go her. Men jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er, at vi ikke stiller nogen som helst krav, før man har indflydelse.

Det vil sige, reelt har personer, der ingen som helst viden har om samfundet, den samme indflydelse som en veluddannet person.

Det giver massive komplikationer. Og nu taler nogen om, at stemmeretten skal sættes så langt ned som til 16, eller endog 13 år.
Gravatar #11 - Vandborg
13. jun. 2014 13:38
Ved ikke hvordan det skal løses, men som Isaac Asimov så fint definerer det så bygger demokratiet på "my ignorance is just as good as your knowledge."
Gravatar #12 - noobie
13. jun. 2014 13:45
"There's a reason you separate military and the police. One fights the enemies of the state, the other serves and protects the people. When the military becomes both, then the enemies of the state tend to become the people."
Gravatar #13 - Remmerboy
13. jun. 2014 17:04
kan jeg mon restore mine mails fra FE hvis jeg mister mine mails
Gravatar #14 - nielsbuus
13. jun. 2014 17:22
Jeg var meget vred i går dag jeg læste om denne lovgivning. Men efter at have nærlæst lovteksten er jeg blevet mere rolig.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L1...

Uddrag skrev:
§ 3. Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste har
til opgave at opdage, analysere og bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos myndigheder på Forsvarsministeri- ets område samt hos øvrige tilsluttede myndigheder og virk- somheder, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. De øverste statsorganer samt statslige myndigheder kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Stk. 3. Regioner og kommuner samt virksomheder, der er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner, kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten, såfremt Cen- ter for Cybersikkerhed konkret vurderer, at tilslutningen vil kunne bidrage til at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i samfundet.


Loven giver, som jeg læser det, ikke CFCS ret til eller mulighed for at tappe ind i vilkårlig kommunikation. Loven giver CFCS ret til at eavesdroppe kommunikation til og fra offentlige myndigheder.
Gravatar #15 - Shaxxy
13. jun. 2014 18:36
Nu ligger det så sådan at TDC er med i ordningen, og da TDC er på kanten af en retsag, medmindre de selvfølgelig undgår den, omkring monopol, grundet deres ejerskab over fiber på sjælland samt kobbernettet i Danmark. Dette er et meget stort problem, fordi dette betyder de reelt set kan se alt hvad der bliver foretaget på Moellenborg centralerne, samt nyere centraler. Om dette betyder vi bliver kigget over skulderen, skulle vi anvende denne udbyder er jo så spørgesmålet. Men hvis nogen kan gennemskue det, samt lave en kryds reference med EU's vedtag omkring personlig beskyttelse på internettet, ville dette med garanti kunne udløse en retsag fra EU's side omkring omstødelse af lovgivningen.

PS: Sikkerheds certificat advarsel på min telefon.
Gravatar #16 - Atom
13. jun. 2014 21:29
#15 Off topic men certifikat problemet har eksisteret længe, og bunder i at Newz ikke evner at installere det mellemliggende certifikat der er påkrævet for at kæden er fuldendt. Jeg har gjort dem opmærksomme på dette tidligere men intet svar og ingen handling. :/

#10 og 11. Jeg er enig, men hvordan ville man kunne lave et system der retter problemet? Og hvordan sikrer man det ikke bliver misbrugt. Nogen der ved om der findes teorier om mulige løsninger?
Gravatar #17 - nicksv
14. jun. 2014 06:40
Politistaten danmark. Visitering er noget politiet gør grundløst. En ransagning kræver i dag ikke andet end et "anonymt tip". Præventive anholdelser. Overvågning i hoved og r..
Danmark hvad blev der af dig :|
Gravatar #18 - vatnissen
14. jun. 2014 06:50

Det tankevækkende er at med sidse ændring af offentlighedsloven blev det tæt på umuligt for medierne at gå politikerne efter i sømmene, alt imens foretages der lovændringer der legalisere overvågning i den alm. danskes digitale aktiviteter.

Det er dybt tankevækkende og foruroligende, men ved ikke om det undre at vi bevæger os i den retning. SKAT kan også uden videre brage ind på privat ejendom hvis det ellers finder dem for godt. Det er en beføjelse politiet ikke engang har uden en begrundet mistanke.

Løsningsforslag: Lovgiverne er uden for pædagogisk rækkevide, hvorfor BUPL har opgivet at få alle politikere her i kongeriget mandsopdækket af en pædagog 24/7. Faktisk har BUPL givet op i sådan en grad at de ikke længere mener at ordet børnehave er dækkende for vores folketing ;-)
Well, hvis vi alle laver et lille program der spammer tilfældige terrorrelaterede ord i div. søgemaskiner en gang i timen bliver omkostningerne for forsvaret så store at de må lukke som institution eller alternativ overføre det totale budget fra ældreplejen for at få enderne til at nå sammen og det går DF aldrig med til og så er problemet løst :-P
Gravatar #19 - xizzor86
14. jun. 2014 10:02
nielsbuus (14) skrev:
Jeg var meget vred i går dag jeg læste om denne lovgivning. Men efter at have nærlæst lovteksten er jeg blevet mere rolig.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L1...

Uddrag skrev:
§ 3. Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste har
til opgave at opdage, analysere og bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos myndigheder på Forsvarsministeri- ets område samt hos øvrige tilsluttede myndigheder og virk- somheder, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. De øverste statsorganer samt statslige myndigheder kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Stk. 3. Regioner og kommuner samt virksomheder, der er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner, kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten, såfremt Cen- ter for Cybersikkerhed konkret vurderer, at tilslutningen vil kunne bidrage til at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i samfundet.


Loven giver, som jeg læser det, ikke CFCS ret til eller mulighed for at tappe ind i vilkårlig kommunikation. Loven giver CFCS ret til at eavesdroppe kommunikation til og fra offentlige myndigheder.


Problemet er at en "sikkerhedshændelse" ikke bliver defineret i loven og at virksomheder med "samfundsvigtige funktioner" indbefatter ISP'erne. Summa summarum: De kan lytte med på det hele, og de kan selv definere hvornår de synes der er sket en sikkerhedshændelse. Loven giver også hjemmel til at de kan videregive oplysningerne til PET og FET. Hvor er din retssikkerhed? Hvad hvis du er uvenner med en stodder der tilfældigvis arbejder med det her? Det er så let at misbruge den her lov uden at man kan dømme nogen for det. Den er hullet som en si.
Gravatar #20 - inckie
14. jun. 2014 11:17
Skat har vel stadigvæk flere beføjelser end FE, så de er nok stadigvæk misundlige.


Og når det kommer til love, dem skider efterretningstjenester der da på?
Gravatar #21 - mrn
14. jun. 2014 22:40
ibyte_dk (10) skrev:
No er politik vel no go her. Men jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er, at vi ikke stiller nogen som helst krav, før man har indflydelse.

Det vil sige, reelt har personer, der ingen som helst viden har om samfundet, den samme indflydelse som en veluddannet person.

Det giver massive komplikationer. Og nu taler nogen om, at stemmeretten skal sættes så langt ned som til 16, eller endog 13 år.


Det gør de kun fordi de er nemmere at manipulere med. Det er lettere at få dem til at stemme på dem, da de ikke fatter det alligevel. (Største delen).

Det er skræmmende... :\
Gravatar #22 - Athinira
15. jun. 2014 08:43
ibyte_dk (10) skrev:
No er politik vel no go her. Men jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er, at vi ikke stiller nogen som helst krav, før man har indflydelse.

Det vil sige, reelt har personer, der ingen som helst viden har om samfundet, den samme indflydelse som en veluddannet person.

Det giver massive komplikationer. Og nu taler nogen om, at stemmeretten skal sættes så langt ned som til 16, eller endog 13 år.


Som om alderen har noget at gøre med det. Som den nuværende regering så fint beviser, så kan du tage røven på alle vælgere, uanset alder. Og jeg tror ikke det er svært at finde folk herinde der kan være enige i at hovedparten af den danske befolkning (igen uagtet alder) går mere op i latterlige ting som Lars Løkkes underbukser end de gør i saglig politik :o)

Faktisk er det min erfaring at unge i 16-18 års alderen går mere op i politik end de fleste voksne gør. Ja, de har en større tendens til at stemme venstreorienteret, men de har også en større tendens til at gå op i de ting de bekymrer sig om. Jeg synes en stemmealder på 16 år er en ganske fornuftig ide.
Gravatar #23 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. jun. 2014 11:53
Atom (16) skrev:
Jeg har gjort dem opmærksomme på dette tidligere men intet svar og ingen handling. :/


http://cdn.memegenerator.net/instances/500x/485072...

Det er mere eller mindre kun DD der har styr på Newz ... Og han er her ikke engang >_<

Staff har ikke besøgt Newz siden 2012, så her er der total anarki!
Gravatar #24 - Ihateit
15. jun. 2014 12:54
Aaaaalle de farlige cyberangreb i/fra Danmark..
Gravatar #25 - DusteD
17. jun. 2014 12:17
Hvordan virker det hvis man hoster sin egen mail? Skal man indsende et password eller?

Jeg ville personligt ELSKE at vide at det danske samfund betaler en eller anden abe for at læse min konstant-voksende spamfolder igennem.
Gravatar #26 - moulder666
17. jun. 2014 13:14
DusteD (25) skrev:
Hvordan virker det hvis man hoster sin egen mail? Skal man indsende et password eller?

Jeg ville personligt ELSKE at vide at det danske samfund betaler en eller anden abe for at læse min konstant-voksende spamfolder igennem.


Og jeg ville ELSKE at være den abe!

"Instant lottery tickets - how could I lose?"
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login