mboost-dp1

Google

Googles omsætning steg 26 % i 2010’s fjerde kvartal

- Via Google Investor Relations - , redigeret af kasperfmn

Google har nu offentliggjort deres regnskab for det fjerde kvartal af 2010, og tallene viser en indtægt på $8,44 milliarder, svarende til 46,79 milliarder kroner. Det er en stigning på 26 % i forhold til det fjerde kvartal af 2009, hvor indtægterne lød på $6,67 milliarder.

67 % af omsætningen kom fra Googles egne sider, mens netværksomsætning fra projekter så som AdSense stod for 30 %. Ser man på firmaets aktier, steg de fra $6,13 per aktie i fjerde kvartal 2009 til $7,81 per aktie d. 31. december 2010. I alt var omsætningen på $8,75 per aktie.

Google selv fortæller, at YouTube har fordoblet sin omsætning, mens salget af Android-enheder også stiger hastigt. Firmaet har bekræftet, at de nu aktiverer 300.000 enheder om dagen, hvilket også har medført store reklameindtægter fra søgninger på disse enheder.

Samtidig er lønnen for Googles 24.400 ansatte verden over også steget, og firmaet har bekræftet, at alle ansatte modtog en lønstigning på 10 % d. 1. januar i år.





Gå til bund
Gravatar #1 - Homedonkey
21. jan. 2011 07:44
Dejligt at se at det går ud over deres medarbejder når det godt for dem:)
Gravatar #2 - el_barto
21. jan. 2011 08:04
Det har de vel også råd til - for hver medarbejder omsætter de for over 1,9 millioner kr.

Ikke noget dårligt resultat :)
Gravatar #3 - zymes
21. jan. 2011 08:05
Jeg gad fandme godt have en lønstigning på 10%! Men arbejder for det offentlige..
Gravatar #4 - 12V
21. jan. 2011 08:06
"Firmaet har bekræftet, at de nu aktiverer 300.000 enheder om dagen"...

Damn, for 1½ år siden anede folk ikke hvad det var for noget google halløj jeg havde på min HTC telefon.
Fik ofte kommentarer som, ahh en htc, sådan en har jeg også haft... Den der diamond (gag).
Gravatar #5 - webwarp
21. jan. 2011 08:30
#4 så må du bare være den første til at vise at din bil og køleskab kører på Android ;)
Gravatar #6 - Alrekr
21. jan. 2011 11:47
Dejligt for Google. De skovler jo flere penge ind end Apple. Hvis de bare ville bruge det til noget godt

...

Nå jo, de tilbyder os gratis email, gratis programmer på computeren, masser af gratis ting. Lidt mere velgørenhed ville dog være dejligt (er jeg jo nødt til at sige :P )
Gravatar #7 - nash
21. jan. 2011 12:13
#6

Nej, det gør de så ikke. Google havde et overskud på $2.54 milliarder.
Du kan nærmere sige at Apple snart har det i overskud, som Google omsætter for.

Det er absolut et flot regnskab fra Google. Utroligt at de kan vokse med 26% når de er så store i forvejen. Derfor er det også vildt, at Apple der er endnu større kan vokser med 71-78%, hvilket jo er en af forklarringerne på deres aktie kurs.
Gravatar #8 - Alrekr
21. jan. 2011 15:03
#7, my bad - jeg læste 'indtægt' som 'indtjening', dvs. profit. Tak for rettelsen.
Gravatar #9 - Martin F
21. jan. 2011 15:25
Men toppen af kransekagen ville vel blive taget af hvis de nu begyndte at betale skat. :)
Gravatar #10 - thomasmorkeberg
21. jan. 2011 16:43
FriKage (9) skrev:
Men toppen af kransekagen ville vel blive taget af hvis de nu begyndte at betale skat. :)


Hvis jeg kunne undgå at betale skat på en lovlig måde, ville jeg også gøre det.
Gravatar #11 - Magten
21. jan. 2011 16:51
FriKage (9) skrev:
Men toppen af kransekagen ville vel blive taget af hvis de nu begyndte at betale skat. :)
Det gælder for mange multinationale firmaer :)
Gravatar #12 - Remmerboy
21. jan. 2011 18:47
nash (7) skrev:
#6

Det er absolut et flot regnskab fra Google. Utroligt at de kan vokse med 26% når de er så store i forvejen. Derfor er det også vildt, at Apple der er endnu større kan vokser med 71-78%, hvilket jo er en af forklarringerne på deres aktie kurs.

Jeg synes det er mere interessant, at de kan tjene så meget med gratis produkter. Apple's produkter er over-priced som gøre folk afhængige :p
Gravatar #13 - nash
21. jan. 2011 19:02
#12

Det er absolut flot.
Men er der ikke endnu flottere at få folk til at blive afhængige af, som du kalder det, over-priced produkter?

PS: Gratis betyder jo blot, at andre har betalt for det.
Gravatar #14 - Taxwars
21. jan. 2011 23:51
Homedonkey (1) skrev:
Dejligt at se at det går ud over deres medarbejder når det godt for dem:)


Og når de går skidt får de bank ude i baglokalet ;)

Alrekr (6) skrev:

Nå jo, de tilbyder os gratis email, gratis programmer på computeren, masser af gratis ting. Lidt mere velgørenhed ville dog være dejligt (er jeg jo nødt til at sige :P )


Google giver en procent del af deres indtjening hvert år til godgørende formål, og katastrofer (fx Læger uden Grænser til hjælp i Haiti), samt donationer til firmaer or projekter som arbejder på at gøre "verden bedre". Du kan se en liste over investeringer her http://www.google.org/investments.html.

Google.org er det website som fortæller om deres filantropiske projekter.


nash (7) skrev:

Det er absolut et flot regnskab fra Google. Utroligt at de kan vokse med 26% når de er så store i forvejen. Derfor er det også vildt, at Apple der er endnu større kan vokser med 71-78%, hvilket jo er en af forklarringerne på deres aktie kurs.


Apple består i høj grad af varm luft - før eller senere går luften af ballonen ;)


domaz (10) skrev:
Hvis jeg kunne undgå at betale skat på en lovlig måde, ville jeg også gøre det.


Fordi du som så mange ikke har nogen empati og vil skide på din næste?
Gravatar #15 - Alrekr
22. jan. 2011 07:16
#14, nøjagtig derfor jeg sagde 'lidt mere' ;) Det er dejligt at Google giver til velgørenhed. Et firma er ikke bedre end dets CSR.
Gravatar #16 - nash
22. jan. 2011 09:03
Taxwars (14) skrev:
Apple består i høj grad af varm luft - før eller senere går luften af ballonen ;)


Hvis du virkelig mener dette. Så er det vel endnu mere imponerende med sådan en vækst... igennem recession : )
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login