mboost-dp1

Google

Google: Theora er fremtiden for video på nettet

- Via Google Open Source Blog - , redigeret af Net_Srak , indsendt af hmn

Antallet af hjemmesider, der indeholder videomateriale, vokser fra dag til dag, men der er langt fra enighed om, hvordan videoer skal vises. I dag er det en god blanding af alt fra Flash til java og afspillere installeret på operativsystemet.

HTML 5 er blevet nævnt som en fælles ny platform, alle kan benytte til at vise video, og flere og flere viser også interesse for det. Alt er dog ikke løst ved at vælge HTML 5, da man også her skal vælge, hvilket videoformat man ønsker at benytte.

Her er Google stor fortaler for Ogg Theora, der måske ikke er det nyeste og mest effektive format, men heller ikke dårligt, idet formatet er åbent og frit. Ulempen er dog, at udbredelsen af smartphones stiller nye krav, idet processorkraften i disse ikke er særlig høj.

Derfor har Google valgt at støtte projektet TheorARM, der arbejder på at lave en optimeret udgave af Ogg Theora, der kan afvikles på en ARM-processor. Google håber, at de med støtten kan gøre Ogg Theora og HTML 5 til en ny standard for video på nettet.





Gå til bund
Gravatar #51 - onetreehell
13. apr. 2010 14:52
#49
Vi kan måske blive enige om at hvis microsoft gør det, kommer vi til at have h.264 video ~9 år efter når folk er parate til at give helt slip på IE{<=8}, da det er ca. den tid det har taget at give nogenlunde slip på IE6.
EDIT: lidt tal at underbygge det på: se grafen tabellen ca. 21 %

Nu nævner du også at et meget populært videosite og en nogenlunde populær webbrowser bruger h.264. Prøv læs artiklen. Ja, det er selvsamme firma der snakker om at theora er bedre.

#youtube bruger h.264
Så vidt jeg ved er det kun pga. at det er det man bruger i flash (med flash kan man SVJV vælge mellem flv og h.264). Det er dyrt i strøm at konvertere samtlige videoer.
Gravatar #52 - Zalon
13. apr. 2010 15:19
#49, Som #51 også nævner og som jeg også nævnte i min forrige post, så er det jo netop Google der snakker om Theora.

YouTube har ikke gjort H.264 til deres standard, og lur mig om de ikke bruger det fordi at de allerede har filerne liggende i det format.

Men ja, la' os nu få det VP8 Google!
Gravatar #53 - Windcape
13. apr. 2010 16:12
Google har tidligere givet udtryk for at Theora's licensregler ikke var præcise nok, derfor de valgte H.264 i Google Chrome og på YouTube.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login