Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

Google skal tage nye Street View-billeder i Japan

14. maj 2009 08:00Google udvider for tiden deres Google Maps-tjeneste med billeder til Street View-funktionen i flere lande, men i Japan er de løbet ind i et problem.

Årsagen er, at flere borgergrupper har protesteret over, at de føler, Street View bryder deres privatliv. De mener blandt andet, kameraet på Googles fotobil er monteret så højt, at det kan tage billeder ind over hække og andre afskærmninger, og dermed bryder privatlivets fred.

Google har valgt at tage kritikken til efterretning og vil nu tage billederne om, hvor de har sænket masten med kameraerne 40 cm. Officielt siger Google dog, at de gør det for at tilpasse sig lokale vejbredder og lokale husforhold.

Japan er ikke det eneste sted, Street View møder modstand, senest har grækerne også vist deres uvilje mod tjenesten.

#1: webwarp

14. maj 2009 08:11

Det er vel meget naturligt i et land, der tydeligvis har indtaget for meget strå-forkorter..

I like my beer cold, my TV loud and my homosexuals flaming.

#2: TheBuzz

14. maj 2009 08:57

Jeg syns nu altså det er at gå i små sko... Alle de protester som landene giver mod dette projekt, men stadigvæk måtte jeg i langt de fleste lande gerne tage et billede med mit kamera og smide det online på min dating profil, facebook, website eller andet..

#3: XERXES

14. maj 2009 09:01

Google gør det heller ikke nemmere for dem selv, når de vælger bilerne de monterer kameraet på. I øjeblikket kører de rundt på Vestegnen, hvor de pt. er nået til Albertslund, og det er en knald rød Opel Astra de kører i. Så rød at man ikke kan undgå at ligge mærke til den. Dog har bilen ikke Googles logo på (hvilket nok skyldes tidligere erfaringer hvor folk har angrebet bilen), men hvis man kender lidt til Street View projektet, behøver de heller ikke logoer for at blive genkendt med det kæmpe kamera på taget.

Men back to topic, hvad vil alle disse borgergrupper så gøre ved alle satellitter, som tager billeder af jorden konstant? Vil de gøre ligesom Barbra Streisand eller hvad? Det er jo trods alt offentligt rum billederne bliver taget i.

På Internettet er der ingen der ved, at du er en hund.

#4: nielsbrinch

14. maj 2009 09:17

Jeg syns nu altså det er at gå i små sko...TheBuzz (#2)

Jeg synes det er upassende her på et seriøst nyhedssite, at gøre grin med japanernes små fødder.

www.nielsbrinch.com

#5: el_barto

14. maj 2009 09:19

Man skal være forsigtig med at gøre det offentlige rum alt for offentligt.

De fleste af os har en intimsfære der rækker længere ud end bare lige til vores egen næse.

Personligt vil jeg gerne vide når nogle tager et billede af mig og i hvilken sammenhæng det bliver brugt. Det KUNNE jo være at jeg ikke var interesseret i at blive set et bestemt sted en bestemt dag. Og ja, ansigtet er sløret, men alle der kender en person kan genkende vedkommende...

"Jamen DR tager jo også shots ned ad strøget". Ja, men det er måske 1 klip om ugen...og så bruges de igen og igen fra et arkiv. Google tager ideelt set billeder OVERALT.

#6: lorric

14. maj 2009 09:35

Jeg kan nu godt forstå de japanere. Hvis jeg sidder nøgen på min plæne, bag et 2 meter hegn, og der kommer en bil med et kamera og optager ind over hegnet, så ville jeg osse blive småmøffen.

Mest fordi det er et kamera.

#7: Lss_1405

14. maj 2009 09:35

Jeg har både set den i KBh, og for max en uge siden i Nærum.

/ Kill off all my demons, and my angels might die, too

#8: Boxcar

14. maj 2009 09:53

Det KUNNE jo være at jeg ikke var interesseret i at blive set et bestemt sted en bestemt dag.el_barto (#5)

Ja, men så må du jo lade være med at være på det bestemte sted på den dag. Det kunne vel ligeså godt være mig der ser dig der går og holder i hånd med en tyk mand der hedder Flemming.

"Jamen DR tager jo også shots ned ad strøget". Ja, men det er måske 1 klip om ugen...og så bruges de igen og igen fra et arkiv. Google tager ideelt set billeder OVERALT.el_barto (#5)

Hvilket kan resultere i jeg hver dag kl 18:30 kan se dig holde flemming i hånden.
Google tager jo også kun billederne én gang. (pånær lige topic) men ellers er det jo også de samme billeder der hele tiden er i streetview.

Jeg forstår ikke hvorfor folk har så mange ting de føler at de skal skjule. Hvis jeg skal skjule noget skal jeg da nok gøre det inden for i mit eget hus med nedrullede gardiner. Men så snart jeg går udenfor er jeg da fuldt bevidst om at alle kan se mig og hvad jeg gør.

#9: MarsAttack

14. maj 2009 10:02

@#8: Boxcar

Kunne ikke være mere enig!

Klap dig selv på skulderen

#10: Holger_dk

14. maj 2009 10:03

jeg tror jeg blev fanget af google streetview bilen på vej til arbejde... kørende på cykel op ad en ensrettet vej... bliver nu sjovt at se om de var i gang med at tage billeder eller ej...

synes nu det er lidt for meget at folk brokker sig... altså hvor stor chance er der for at man kommer på billederne og når de kommer på er de alligevel et par måneder gamle og vel derfor ret irrelevante...

altså alle kan jo tage billeder på offentlige veje og smide dem over alt...

er meget enig med #8

- Holger

#11: MarsAttack

14. maj 2009 10:10

Vil supplere med at samme følsomhed overfor offentlige kameraer, der er der for at beskytte os og evt. forhindre kriminalitet i de(t) område(r), er latterlig dum. Hvad er så farligt at en service mand ikke må se det? Hvis der er noget du frygter regeringen får se, ja så er det ret sikkert at det er ulovligt det du foretager dig (ergo virker kameraerne efter hensigten). Big Brother er noget overdrevent lort, der under et naziststyre helt sikkert ville blive misbrugt, men det er vel ikke det styre vi er under vel? Tænkte det nok. Der er vel en grund til at der er kameraer i kiosker, banker, supermarkeder etc. Frygter i også at blive afsløret der?

Klap dig selv på skulderen

#12: newz-Wendten

14. maj 2009 10:14

De mener blandt andet, kameraet på Googles fotobil er monteret så højt, at det kan tage billeder ind over hække og andre afskærmninger, og dermed bryder privatlivets fred.

skal høje mennesker så også fremover gå ned i knæ for at tilfredsstille disse personer???

er så ufattelig træt af folk der har nejhatten på uden grund og evigt og altid skal lege rasmus modsat!

#13: myplacedk

14. maj 2009 10:19

Der er altså kæmpe stor forskel på at tage et billede i ny og næ og smide på sin blog, og så at systematisk lave en komplet afbildning af meget store områder, hvor folk kan slå op efter adressen.

Jeg kan jo ikke søge på nettet efter billeder, hvor en bestemt adresse kan ses i baggrunden. Altså ud over Google Street View o. lign.

Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?

#14: myplacedk

14. maj 2009 10:20

skal høje mennesker så også fremover gå ned i knæ for at tilfredsstille disse personer???Wendten (#12)

Ja, hvis de konsekvent kigger ind i haverne, og har live-feed fra den optiske nerve til nettet så millioner af mennesker kan følge med.

Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?

#15: Abech

14. maj 2009 11:14

Officielt siger Google dog, at de gør det for at tilpasse sig lokale vejbredder og lokale husforhold.

Det er da også rigtigt nok. De har taget kritikken til sig og retter kameraet så det matcher med de lokale husforhold (evt. lave hække).

Du får det til at lyde som om at prøver at give en anden forklaring til deres ændring af kameraet.

#16: ktg

14. maj 2009 12:27

er så ufattelig træt af folk der har nejhatten på uden grundWendten (#12)

Enig. Men så er det jo godt at de i det her tilfælde har en, efter min mening, god grund.

altså alle kan jo tage billeder på offentlige veje og smide dem over alt... Holger_dk (#10)

Absolut. Vi havde en anden tråd, hvor en anden person ikke ville have at google kunne tage billeder af hans hus. Det synes jeg er lidt tåbeligt, for det kan alle gøre. Men her har vi altså en bil som kører rundt og tager billeder ind over murene till folks private grunde, og så lægger dem ud på nettet. Det kan jeg sagtens følge kritikken i.

Hvis jeg skal skjule noget skal jeg da nok gøre det inden for i mit eget hus med nedrullede gardiner. Boxcar (#8)

Eller inde på ens egen grund med mure omkring? :)

Frygter i også at blive afsløret der?MarsAttack (#11)

Nu må man jo ligesom forvente at der er videoovervågning, når man render i banken. Alt andet ville jo være tåbeligt. Dog har jeg meget imod engelske tilstande med ekstrem videoovervågning.
At man ikke kan gå i ens have uden at blive filmet, når man oven i købet har sikret sig med mure, se det har jeg også noget imod.

Hvis der er noget du frygter regeringen får se, ja så er det ret sikkert at det er ulovligt det du foretager digMarsAttack (#11)

Eller også er man bare ikke interesseret i at blive gloet i nakken konstant. Det der "hvis du ikke har noget at skjule"-argument holder ikke, for jeg kan da sagtens gå mig en tur uden at lave noget ulovligt, men har da ikke lyst til at blive filmet i begge ender konstand, bare fordi jeg valgte at gå uden for min dør.

Det er dog noget mere irrelevant, da nyheden går på at Googles Street View-bil kører rundt og filmer ind på folks private grunde.

kudos til newz, som har valgt at fjerne mit avatar og give mig en pink diller igen :/

#17: Zombie Steve Jobs

14. maj 2009 12:36

#2 I dk må du heller ikke stå på offentlig vej og tage billeder ind i private boliger. Forstår godt problematikken.

It's not my fault I don't listen when you talk.

#18: Boxcar

14. maj 2009 13:25

Eller inde på ens egen grund med mure omkring? :)ktg (#16)

Ja hvis muren var så høj at jeg var 100% på man ikke kunne se ind. Men det er jo ikke tilfældet her. Af hvad jeg lige kan se på youtube, så ser kameraet ikke ud til at være højre oppe end jeg fx sidder i en bus (ok så ikke bybus, men så rutebbil) og da slet ikke at sammenligne med den udsigt en lastbilchauffør har fra sin bil.

#19: Qw_freak

14. maj 2009 13:52

Så kan man vel sige at japanerne ser skævt til google! :D

Like a BAWS...

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger