mboost-dp1

Google Inc.

Google sælger Google Glass til amerikanerne d. 15. april

- Via Google+ - Project Glass - , redigeret af Pernicious

Internetgiganten Google har netop bekræftet, at firmaet vil åbne op for salget af deres Googles Glasses i USA den 15. april. Et medlemskab af “Glass Explorer Program” kommer dog med et prisskilt på hele 1.500 amerikanske dollars, hvilket måske vil afskrække de mere tvivlende kunder.

Tilbuddet om at blive optaget i Googles Glass-gruppe gælder dog kun på denne ene dag, og Google understreger samtidig, at firmaet kun tager et begrænset antal folk med i projektet udfra “først til mølle”-princippet.

Udover et par almindelige Google Glasses får nye medlemmer den 15. april også et nyt farvet stel eller glas med i købet fra firmaets Titanium Collection.

Desværre for eventuelt interesserede danskere gælder tilbuddet kun for amerikanske statsborgere, da Google ikke mener de er parate til at frigive brillerne på verdensplan.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
11. apr. 2014 05:58
Selvom jeg er fascineret af teknologien, er jeg virkelig skeptisk omkring dette vitterligt bliver et succesfuldt projekt.

Selv som kæmpe gadget freak, kan jeg ikke forestille mig, at jeg ville gå offentligt med disse briller.
Gravatar #2 - Izaaq
11. apr. 2014 06:03
Enten må Google få dem til at ligne rigtige briller, eller også hoppe i med begge ben og lave den visor, vi alle har drømt om i årevis:

http://en.wikipedia.org/wiki/Geordi_La_Forge

Enten eller :-)
Gravatar #3 - atrox
11. apr. 2014 06:14
#1

En opfindelse kan virke underlig og ubrugelig i starten, men de mest mystiske ting kan ende med at få stor indflydelse på vores dagligdag. Eksempler er internettet, bilen og 3D printere. Det gælder om at få udstyret i de rigtige hænder, så så mange som muligt kan begynde at tænke kreativt og finde anvendelsesmuligheder.

Google Glass tror jeg ikke bliver noget man kommer til at gå rundt med som almindelig bruger i sin hverdag. Dog tror jeg den kommer til at blive et vigtigt værktøj inden for erhverv, f.eks. inden for sygehuse, udviklingsafdelinger, designhuse osv. Steder hvor det er vigtigt at kunne visualisere sig noget hurtigt og mobilt.
Gravatar #4 - Chucara
11. apr. 2014 07:28
#3: Helt enig. Til folk, der skal bruge den på arbejde er den fin. Men til private har jeg svært ved det.

Dog er sammenligningen med biler mv. ikke helt hvad jeg mente. Jeg tror augmented reality kan blive stort, hvis det kom i et par kontaktlinser, men i dets nuværende form tror jeg ikke på produktet til private.

Det er ikke teknologien, jeg betvivler - det er produktet Google Glass.
Gravatar #5 - Target
11. apr. 2014 08:41
Jeg kunne måske også forestille mig, at det var noget man kunne bruge i bilen til f.eks. navigation. Her kunne jeg måske godt finde på at anvende en sådan brille.
Gravatar #6 - Akasha
11. apr. 2014 10:25
Dertil, som #5 også nævner omkring GPS navigation i bilen, så kan disse også puste nyt liv i GPS til fods/cykler i f.eks. større byer eller bare områder der er svært at finde rundt i, endda også ved motorcykler kunne dette blive et hit.

Derudover er der facerecognition teknologien, hvilket så hvidt jeg ved er blevet gjort forbudt i Europa landene, men som muligvis kunne få et "come back" i fremtiden, især ved Google Glasses.
Denne teknologi er måske lidt skræmmende hvis man skal frygter udnyttet overvågning, eller endda hvis folk kan se informationer omkring andre uden de har givet tilladelse til dette.
Det kunne være interessant hvis man selv kan bestemme hvad andre kan se omkring en, og at man til enhver tid kan ændre disse informationer.

En anden frygt ved denne teknologi som nogen har er at man nemt kan tage billeder / optage andre mennesker uden de ved det.
Folk har en chance for at reagere når du holder et kamera/mobil telefon op imod dem, men man har aldrig nogen ide om man bliver optaget eller ej ved Google Glasses :/

Det bliver spændende at se hvordan alt dette kommer til at fungere, der er også flere positive punkter til brillerne, hvis man tænker lidt over det.

Teknologien til at påvirke teknologi ved tankens kræft er også i støbeskeen, og virker også i begrænset omfang, men er langt fra at kunne styre en kompleks computer.

Det kunne dog være interessant i fremtiden at have Google Glasses teknologien i kontaktlinser, hvor man så kan styre dem med tankens påvirkning (elektriske impulser i hjernen), evt. igennem ens mobil telefon som fungere som computer kraft?

Mulighed for at bringe ens primære computer med sig overalt?
Det kunne især være interessant hvis man kan få alt den råstyrke man som almindelig borger eller endda gamer skal bruge, ned i en mobil telefon, som så kan snakke med kontaktlinserne og hjerneimpulserne.
Gravatar #7 - lorric
13. apr. 2014 10:33
atrox (3) skrev:
#1

En opfindelse kan virke underlig og ubrugelig i starten, men de mest mystiske ting kan ende med at få stor indflydelse på vores dagligdag.

http://www.pidjin.net/2014/03/27/early-adopters/
Gravatar #8 - gramps
13. apr. 2014 10:45
Shrix (6) skrev:
Derudover er der facerecognition teknologien, hvilket så hvidt jeg ved er blevet gjort forbudt i Europa landene, men som muligvis kunne få et "come back" i fremtiden, især ved Google Glasses.


Glass-teamet har udtalt, at ingen former for face recognition er tilladt, og alle apps som eventuelt tilbyder det i en eventuel Store vil blive fjernet.
Gravatar #9 - gramps
13. apr. 2014 10:48
Shrix (6) skrev:
men man har aldrig nogen ide om man bliver optaget eller ej ved Google Glasses :/


Enten siger du "OK Glass, record a video", og så optager den i 10 sekunder, eller også skal du pille dig ved øret i et stykke tid for at få den til at optage længere. Og uanset hvad, så lyser prismet (dvs. skærmen) op når du optager en video. Det er altså tydeligt når der optages en video.

Det samme gælder for at tage billeder, omend de ikke vises i lang tid i prismet.
Gravatar #10 - De4_Kia
14. apr. 2014 12:06
Danskere kan sagtens købe Google Glasses i morgen, det eneste det kræver er at man ved hvordan man bære sig ad med det ;)

Hvis det ikke var for prisen, så ville jeg i hvert fald købe dem hjem. Men over 8000 kr. er alt for mange penge, også selvom jeg så slipper for at betale told og moms når pakken kommer til DK
Gravatar #11 - Lowkey
14. apr. 2014 12:26
#10

Indtil videre har det været således, at explorers selv skulle måde op og hente deres Glass, så enten skal man få en stedfortræder til at gøre det og håbe at den går, eller også skal man lige lægge en flybillet oven i prisen.
Gravatar #12 - lorric
14. apr. 2014 16:37
gramps (9) skrev:
Enten siger du "OK Glass, record a video", og så optager den i 10 sekunder, eller også skal du pille dig ved øret i et stykke tid for at få den til at optage længere. Og uanset hvad, så lyser prismet (dvs. skærmen) op når du optager en video. Det er altså tydeligt når der optages en video.

Det samme gælder for at tage billeder, omend de ikke vises i lang tid i prismet.

Det kan man ikke forvente at alle ved.
Gravatar #13 - Lowkey
14. apr. 2014 20:50
lorric (12) skrev:

Det kan man ikke forvente at alle ved.


Helt rigtigt og der er en lille, men yderst indædt, gruppe af Glass-modstandere, der vil gør alt for at tromme en panik op.

Så blot denne kommentar på Version2-artiklen om Googles retningslinijer for Glass-brugere.
Det bliver diskuteret hvorledes et kamera der er monteret på hovedet er farligt og vil lede til alverdens tragedier, da følgende udsagn bliver lagt på bordet:
http://www.version2.dk/artikel/google-udstikker-retningslinjer-god-brille-skik-56365#comment-266164 skrev:
Det er blevet meget lettere og billigere at filme i det skjulte - og samtidig er det blevet lettere og billigere at sprede optagelserne over hele verdenen via internettet.pædofili


Bemærk hvordan ordet "pædofili" blot bliver smidt ind helt uden kontekst efter sætningen.
Bum, så fik vi lige sørget for at alle Glass-brugere er mistænkelige og perverterede skurke, der vil stjæle dit privatliv og sexkrænke dine børn.
Det er ren Fnord.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login