mboost-dp1

Google

Google giver kunder hurtigere Site Search-service

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious , indsendt af lord-mordor

Google har lanceret en ny funktion, der hedder On-Demand Indexing. Funktionen gør det muligt for hjemmesideejere, der anvender Googles Site Search direkte på deres sider, at få indekseret disse hurtigere end Googles egen søgerobot, Googlebot, selv ville gøre det.

Det nye system virker således, at man vælger, hvilke sider man vil have indekseret, hvorefter Google inden for et par timer sørger for at søge siderne igennem og indeksere dem til søgefunktionen. På den måde kan nyt indhold komme med i Googles søgninger, få timer efter det er lagt ud, hvor der før kunne tage væsentligt længere tid, helt afhængig af, hvornår Googles egen Googlebot selv kom forbi siden.

Det er mest virksomheder, der bruger On-Demand-indekssystemet. Servicen starter ved en pris på $100 om året for 5.000 websider og 250.000 søgninger.





Gå til bund
Gravatar #1 - stadel
14. nov. 2008 07:28
Goggle har lanceret en ny funktion...


Goggle - så er det derfor det er godt at være domænesnylter :-D
Gravatar #2 - MLA
14. nov. 2008 07:34
Det er godt nok dårligt skrevet!
Jeg måtte læse to liner på kilden for at finde ud af hvad det drejer sig om.
Jeg syntes desvære at niveauet er faldende her på newz efter man er startet med "nyheds konkurrencer".
/ontopic
Ellers en udmærket feature for dem der skal have nyt indhold gjort synligt her og nu.
Gravatar #3 - light_shell
14. nov. 2008 07:56
#2
Kan kun give dig ret.
De første 2½ linjer fra kilden fortæller mig mere end hele nyheden her.
Google has launched a feature called On-Demand Indexing that lets customers of its Google Site Search service more rapidly include new pages in search results.
Gravatar #4 - Hald
14. nov. 2008 08:01
#2 jeg fatter stadig ikke hvad det drejer sig om, det skal tygges lidt mere ned før jeg gider læse det.

kan de ikke få ekstra points for at lave en fortolkning på videnskabeligt babysprog
Gravatar #5 - Magten
14. nov. 2008 09:01
Indtil jeg læste #2/3 fattede jeg intet af det her..

Det nye system virker sådan, at man skriver, hvad man søger efter, og så bliver det sendt ind til Google, der i løbet af nogle få timer vil have søgesiden klar på sitet med resultater af, hvad du søger efter.
Det jeg fik ud af den tekst var: Det tager nu nogle få timer at finde noget istedet for nogle få milisekunder..
Gravatar #6 - Møller
14. nov. 2008 09:04
Crap, #5, lige mine ord! Var i gang med at skrive en dum kommentar om at de nu har formået at lade processen med at søge på Google tage flere timer i stedet for 0.1 sekund. Og at man ovenikøbet skulle betale for det!

Se, hvis man kunne lave penge på det, så var folk sgu ikke for kvikke
:-)
Gravatar #7 - fastwrite1
14. nov. 2008 09:15
Kan kun give jer alle ret. Nyhedsteksten i denne nyhed er så misforstående, at alle der har skrevet en kommentar til den - inklusive mig - ikke fattede hvad der menes.

Jeg troede at det var noget specielt en kunde søgte efter, og så kunne google folkene vise nogle resultater efter nogle timer.

Men det er jo slet ikke det nyheden handler om.. Men, som #3 skriver at en kunde kan betale for at få sin hjemmeside indexeret hurtigere, ved at betale sig fra det.

crewz: Den nyhed er I simpelt hen NØDT til at rette i. Den er desværre mere misvisende end informerende.
Gravatar #8 - spectual
14. nov. 2008 09:33
Ja hurtigere indeksering - som nu ellers er pænt hurtig i forevejen. Men tid er penge så det kan sikkert godt betale sig.

Hæfter mig lidt ved prisen på 100$ for mange (de fleste?) firmaer. Det er ret billigt taget i betragtning hvor stor betydning google's indeksering af sitet har.
Gravatar #9 - Emil
14. nov. 2008 09:42
Så, nu er den skrevet om. Jeg håber den er korrekt denne gang.

Beklager, at kilden ikke blev læst grundigt igennem inden godkendelse.
Gravatar #10 - pbol01
14. nov. 2008 09:47
# Off topic
Kan godt lide folk brokker sig over sproget, når de selv bor i et glashus... :P
Gravatar #11 - myplacedk
14. nov. 2008 09:59
#10
Man kan vel godt stille større krav til nyheds-skribeten (well, godkenderen faktisk), end forum-skribenter.
Gravatar #12 - dev1
14. nov. 2008 10:17
#11
eller bare geninstallere Hektor, han burde være færdig på dtu nu..
Gravatar #13 - ktg
14. nov. 2008 10:42
MLA (2) skrev:
Jeg syntes desvære at niveauet er faldende her på newz efter man er startet med "nyheds konkurrencer".

myplacedk (11) skrev:
#10
Man kan vel godt stille større krav til nyheds-skribeten (well, godkenderen faktisk), end forum-skribenter.
Nyheden er indsendt af en bruger, skrevet af staff, så det har ikke så meget at gøre med konkurrencen som sådan. En stor del af de nyheder jeg har skrevet synes jeg også tit har været ændret til det værre, så det er ikke altid så let at pege fingre. Jeg er dog til dels enig :)
Gravatar #14 - fastwrite1
14. nov. 2008 12:12
#off topic

Jeg har normalt ikke noget imod at nyheden er skrevet lidt specielt, eller med andre ord end man selv ville have gjort. Det er kun med til at farve newz nyhederne, at der er så mange forskellige måder at gøre det på.

Jeg syntes dog at ovenstående nyhed var så fejl-skrevet at der måtte gøres noget. Jeg foreslog selv nogle rettelser, hvoraf jeg kan se at der er noget der er taget med - enten fordi jeg kom med et forslag, eller fordi vi tænker nogenlunde ens :-)

Så det havde intet at gøre med sproget som en bruger skriver.


Gravatar #15 - Arashii
14. nov. 2008 13:57
det er da godt nok baby sprog , at det tager flere timer, at søge på google, for at finde det man søger for . Mega nitte for google ifølge nyheden her .
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login