mboost-dp1

Google Inc.

Google dropper Streetview-bilernes WiFi-scanning fuldstændig

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Google er tidligere kommet i problemer på grund af deres indsamling af data om WiFi-netværk gennem Streetview-bilernes kørsel rundt i flere lande. Seneste forlydender kan for eksempel fortælle, at Google risikerer en bøde i millionklassen i Spanien.

Det er dog ikke kun i Europa, at dataindsamlingen har været upopulær. Også i Canada har projektet været under lup, og her kan en ny rapport fra Canadas privatlivskommisær fortælle, at “indsamlingen er afbrudt, og Google ingen planer har om at genoptage arbejdet.”

Google har blandt andet indsamlet en liste over trådløse adgangspunkter, så som private routere, og de data kan hjælpe med geolokation, som blandt andet flere browsere er begyndt at understøtte.
Specielt i områder med utilregnelige telefonmaster er den indsamlede data nyttig. Ifølge rapporten vil Google derfor udskifte indsamlingen af data fra Streetview-bilerne med at indsamle data fra brugeres mobiltelefoner og bærbare computere. Det skal dog nævnes, at dataindsamlingen, i hvert fald for Android-telefoner, vil være frivillig, så brugeren selv skal slå det til.

Læs også: Google risikerer bøde på 18 mio. kroner i Spanien for Street View-data





Gå til bund
Gravatar #1 - asfaltgeden
20. okt. 2010 09:20
Kære Google,

Mange tak for jeres enormt spændende og innovative produkt. Som en sølle gestus vil jeg nu sælge hele mit privatliv, og lade jer læse mine smser, emails, se mine wi-fi netværk og få kodeŕ dertil. Jeg vil lade jer lokalisere mig til enhver tid gennem jeres fantastiske produkt og jeg håber inderligt I vil bruge mine data.

Kh en fan.
Gravatar #2 - Gulerod
20. okt. 2010 09:30
Nyheden skrev:
Ifølge rapporten vil Google derfor udskifte indsamlingen af data fra Streetview-bilerne med at indsamle data fra brugeres mobiltelefoner og bærbare computere.


Nå ooookay.. Jamen så er alt jo tip top finno.
Gravatar #3 - mfriis
20. okt. 2010 09:30
Selve ideen i at indsamle WiFi SSIDs og bruge dem som en "fattigmands" måde at få lokation er ellers super smart.

I de store byer er det overbevisende præcist og alt det ved at kigge på styrkerne på de WiFi netværks der er omkring dig. Genialt.

Omvendt så har google skudt sig selv i foden ved at lytte og gemme den data der blev sendt over WiFi netværkerne. Noget de næppe kan bruge til noget men virkelig har pisset mange folk af. Før den her sag var der slet ikke samme indblik i hvor meget google faktisk ved om os.
Gravatar #4 - trylleklovn
20. okt. 2010 09:33
Synes det er tydeligt for enhver, som ikke bare har læst en avisoverskrift omkring emnet, at de google medarbejdere, der havde tænkt "vi logger da lige ssid til vores lokationssystem!" ikke har overvejet at der kunne være et problem i det. Hvis jeg skulle udvikle et system, der skulle logge ssid'er hurtigt nok til jeg bare kunne køre forbi dem, så ville jeg da også bare fange de pakker jeg kunne høre når jeg kørte forbi, og så analysere pakkerne og trække ssid'erne ud når bilen var kommet hjem. Og så er det da klart at de ukrypterede pakker ville være lagret også, men når de bliver konverteret så ville de jo blive slettet, og desuden ville de for det meste være komplet ubrugelige til noget andet.

Men nu hvor der er kommet nogle markedsføringsfolk ind over, så har de nok tænkt "fuck det så må vi bare lade folk selv rapportere det", for så vigtigt er det jo ikke. Det er alligevel kun for folks egen skyld at det ville være smart at have hurtigere lokationsrapportering.
Gravatar #5 - Fjolle
20. okt. 2010 09:36
Men. Hvordan skal jeg så finde ud af hvor min laptop er?

Android samler vel stadigvæk info?
Gravatar #6 - milandt
20. okt. 2010 09:42
Fjolle (5) skrev:
Men. Hvordan skal jeg så finde ud af hvor min laptop er?
Sæt den her på din laptop: Whistle Key Finder
Gravatar #7 - myplacedk
20. okt. 2010 09:51
Fjolle (5) skrev:
Hvordan skal jeg så finde ud af hvor min laptop er?

Hvis dit spørgsmål er ontopic: Sørg for at location er understøttet i din browser og er slået til, og gå ind på http://maps.google.com.

Du kan evt. klikke på "My location"-knappen, som er over det gule streetview-ikon (som er lige over zoom-skalaen).
Gravatar #8 - trylleklovn
20. okt. 2010 09:54
Og så kan man også frivilligt submitte sit wifi acesspoints mac adressen til skyhook, som i hvert fald blandt andet leverer oplysninger til Apple, ved ikke om Google også gør brug af dem.

http://www.skyhookwireless.com/howitworks/submit_a...
Gravatar #9 - Ramius
20. okt. 2010 10:27
Så hvis vi lige skal oversætte det her så istedet for at google brugte noget fint standard hardware i deres biler til at indsamle data så skal alle brugere af google's software nu til at bruge ressourcer på at levere data ind til google.

Hvis nu bare politikerne slappede lidt af og kiggede på hvad de data blev brugt til og at datapakkerne var mere eller mindre ubrugelige så havde vi en fin lokaliserings service og ikke så meget bøvl.

Hvor meget data er det lige en google bil kan nå at opsamle mens en google bil kører forbi, det tager vel knapt 30s for en bil at kører forbi...
Gravatar #10 - gensplejs
20. okt. 2010 11:09
trylleklovn (4) skrev:
"vi logger da lige ssid til vores lokationssystem!"

Googles og andres geo lokations databaser over wifi netværk går ikke på ssid. Det er ikke fedt at kunne se et netværk ved navn "Fullrate" og så få svaret... ja det kan så være hvor som helst :-)
Det de gemmer i databasen er MAC addresserne på routerne.
Gravatar #11 - gensplejs
20. okt. 2010 11:11
trylleklovn (8) skrev:
Og så kan man også frivilligt submitte sit wifi acesspoints mac adressen til skyhook, som i hvert fald blandt andet leverer oplysninger til Apple, ved ikke om Google også gør brug af dem.

http://www.skyhookwireless.com/howitworks/submit_a...

submit submit submit!!!!
mit eyeFi SD kort bruger skyhook til at geotagge de billeder. Men det er ikke meget værd i danmark fordi deres database er næsten ikke eksisterende :-(
Gravatar #12 - myplacedk
20. okt. 2010 11:17
#11
Gad vide hvorfor de ikke har en Android-app som selv indsamler og submitter data. Jeg ville lade den køre af og til. Måske har de til andre platforme?
Gravatar #13 - Ramius
20. okt. 2010 11:24
I nyheden står der:

0 skrev:
indsamlingen af data fra Streetview-bilerne med at indsamle data fra brugeres mobiltelefoner og bærbare computere. Det skal dog nævnes, at dataindsamlingen, i hvert fald for Android-telefoner, vil være frivillig, så brugeren selv skal slå det til.


Imho ville jeg hellere være fri for at min android telefon skal bruge ressourcer (om det så kun er 1%) på at udføre ovenstående. Og så have googlebiler til at gøre det.
Gravatar #14 - RQvsom
20. okt. 2010 11:40
Hvordan forhindrer man så de *beep* fra at indsamle information fra sin bærbare computer?
Gravatar #15 - p1x3l
20. okt. 2010 12:39
:/ ville nu hellere ha de kæmpet lidt for det er lovligt er gå med wifi udstyr comp/mobil på gaden men ja ok

det jo op til folk selv at sikre deres lort så stop whine

bliver sjovt når politiet kommer ej du har en ulovlig mobil den har wifi

bliver døre gjort ulovlige fordi man ka glemme at låse dem og alle kan gå ind så -.-
Gravatar #16 - milandt
20. okt. 2010 15:55
p1x3l (15) skrev:
bliver døre gjort ulovlige fordi man ka glemme at låse dem og alle kan gå ind så -.-
Nej, men det er ulovligt bare at gå ind af døre der ikke er låst, "bare" fordi de ikke er låst.
Gravatar #17 - Fjolle
20. okt. 2010 16:18
milandt (16) skrev:
Nej, men det er ulovligt bare at gå ind af døre der ikke er låst, "bare" fordi de ikke er låst.


Skal man betale koda-afgifter hvis man spiller musik for åbne vinduer?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login