mboost-dp1

Google

Google aktier når over $600 pr. aktie

- Via New York Post - , redigeret af Net_Srak

Det går godt for Google, faktisk så går det rigtig godt. Firmaet blev dannet tilbage i 1998 af Larry Page og Sergey Brin og efterfølgende børsnoteret for lidt over 3 år siden, med en pris pr. aktie på 85 dollars, hvilket flere aktieanalytikere mente var for højt.

Nu har aktien netop passeret de 600 dollars og er i skrivende stund oppe på 615,185 dollars, eller 3.265 kroner. Alene i løbet af den sidste måneds tid er Google blevet 25 milliarder dollars mere værd og er nu oppe på en værdi af ca. 190 milliarder dollars.

I alt er aktien steget 32 % i år, og analytikere mener, at stigning vil fortsætte. således at aktien vil kunne nå en værdi på 700 dollars inden for det næste års tid.





Gå til bund
Gravatar #1 - NeoNmaN
10. okt. 2007 04:43
Hvorfor har man ikke lige en små 100.000 man ikke lige ved hvad man ska bruge på :P
Gravatar #2 - Dreadnought
10. okt. 2007 04:48
Så var det jo godt jeg købte nogle aktier da de var .... DOH!!!
Gravatar #3 - Modvig
10. okt. 2007 05:57
#1 Fordi dem har du brugt på Microsoft programmer ^^
<ontopic>
Det er da imponerende, også selvom folk siger de ikke kan lave andet end en søgemaskine, alt andet er en fiasko. Hvem der bare i tidernes morgen købte Google-aktier
Gravatar #4 - MeepMeep
10. okt. 2007 08:31
Jeg er sikker på, at Google har mere at byde på fremover, og det er stadig ikke for sent at købe aktier i Google.

Jeg smutter lige i banken...!
Gravatar #5 - Windcape
10. okt. 2007 09:19
http://borsen.dk/finans/?treeid=1651

Google ligger nu kun i omkring 613kr. i udbud i dag :p
Gravatar #6 - Madril
10. okt. 2007 11:54
#5 De ligger i øjeblikket på 625$ hvis du nu kiggede de rigtige steder :)
Gravatar #7 - biopv
10. okt. 2007 12:51
...analytikere mener, at stigning vil fortsætte. således at aktien vil kunne nå en værdi på 700 dollars inden for det næste års tid....

#4: ovenstående betyder i normalt analytiker sprog:

"Vi har købt en stor klump af disse aktier, vi regner med de stiger, så køb du nogen nu" = selvopfyldende profeti.

Hvis markedet troede på at de ville stige til kurs 700 ville kursen øjeblikkeligt stige til 700 - da alle ville købe op til den kurs.

Der er vist kun én regel:

1. Hvis du ikke har råd til at tabe pengene, så lad være med at købe aktier.
Gravatar #8 - Borg[One]
10. okt. 2007 15:59
#7 Det er jo altid begrænset hvor høj kurs en aktie kan bærer, og fordi man som analytiker beregner sig frem til et kursmål, som er forskellige fra den nuværende kurs, behøver der jo ikke nødvendigvis være en (no offence) plat bagtanke, som det du beskriver.

Men som analytiker kender man jo kun til de officielle udmeldinger, men kender til diverse regnskaber og de åbne strategier - man ved jo ikke hvad ledelsen har af hemmelige planer eller hvad virksomheden bliver berørt af, af eksterne hændelser, der kan påvirke kursen positivt eller negativt, så det vil jo altid kun være et skøn.

Sidst men ikke mindst, enhver form for spekulation er risiko-betonet.
Det kan godt være at du er sikker på at de penge du har på din lønkonto i Danske Bank er urørlige, men hvis det kommer frem at banken lige havde lidt flere suprime lån ude, end de har erkendt - og lidt flere end virksomheden kan bærer - tjaehh så er dine penge en del af et konkursbo.
Men det er klart at den risiko er betydelig mindre end at sætte sine penge i Northern rock-aktier, til gengæld er sandsynligheden for et vildt afkast på din bankkonto også relativ lille.
Gravatar #9 - Windcape
10. okt. 2007 17:25
#6
Skriver boersen NASDAQ priser i USD når C20 i DKK ? lame..

Mente også der var noget galt :p
Gravatar #10 - peden
10. okt. 2007 21:11
#8:
Der er sikring af penge for private i de danske banker, så konkurs eller ej er man sikret op til et vist beløb.
Gravatar #11 - Borg[One]
10. okt. 2007 22:31
#9 Man skriver altid kursen i lokal valuta - uanset hvem du bruger til at udsøge aktiekurser.

Ellers skal du jo også til at have noget kurskonvertering ind over - og den er igen afhængig af hvad valutakursen er.

Og du vil ikke rigtig kunne bruge konvertering til så meget, da den du forhandler aktier med, sandsynligvis vil give dig anden kurs - og det igen er afhængig af handelsbeløbet.

Desuden er der ikke noget til hinter for, at du har dit depot i udlandet, og så kan en opgørelse i danske kroner slet ikke bruges til noget.

Så det eneste der rigtig giver mening, det er at angiver kursen i lokal valuta.

#10 - yup
Forbrugerrådet skrev:
Garantifonden dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter efter fradrag af indskyderens eventuelle lån og andre forpligtelser over for pengeinstituttet med indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Det betyder, at har du mere end 300.000 stående, når lån og andre forpligtelser er trukket fra, så er du ikke dækket for mere end de 300.000 kroner.
Gravatar #12 - biopv
11. okt. 2007 08:38
#8

>...behøver der jo ikke nødvendigvis være en (no offence) plat bagtanke, som det du beskriver...

Nej - det ved jeg godt :) Jeg mener bare at alle bankers køb/salg anbefalinger kommer efter at banken selv har handlet.

>...Men det er klart at den risiko er betydelig mindre end at sætte sine penge i Northern rock-aktier, til gengæld er sandsynligheden for et vildt afkast på din bankkonto også relativ lille.

Ja. Derfor foretrækker jeg selv investeringsforeninger da jeg hverken har tid, lyst eller evner til at vedligeholde en portefølje. Flere års deltagelse i aktiespil har absolut bevist min egen manglende evne som investor.

Og som en professor sagde i radioen:
Aktierne er gået op, op, op - hvilket har fået mange til at tro at de har været dygtige - hvilket er helt forkert.
Gravatar #13 - Borg[One]
11. okt. 2007 15:20
#12 problemet ved investerings-foreninger er, at de er underlagt en række regler, der gør, at de f.eks. ikke kan sælge hårdt ud af aktier i nedgangstider, eller købe vildt ind i opgangstider.

Desuden er investeringsforeninger af en størrelse, så uanset om det går op eller ned, giver det afkast til dem der har investeringsforeningen, mens du som aktionær ikke er sikret noget som helst.

Men når det er sagt, så ja en investeringsforening kan være en god ide - det koster selvfølgelig noget at have andre til at lave formuepleje.
Desuden vil en investeringsforening have meget større spredning på aktierne, end man selv kan, og de folk der passer foreningen laver ligesom ikke andet end at analysere markedet, hvor vi andre har en time eller to om aftenen, og det at sidde og tæve i regnskaber måske ikke er det mest ophidsene.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login