mboost-dp1

Google

Gmail advarer om mistænkelig aktivitet

- Via Gmail Blog - , redigeret af Pernicious

Google har i deres Gmail lavet en ændring, der gør deres brugere mere opmærksomme på, om der er sket noget mistænkeligt på deres konto.

Gmail har næsten altid skrevet, hvornår og hvorfra det sidste besøg på Gmail skete, men det er de færreste, der tjekker det, hvorfor de derfor aldrig vil lægge mærke til, om IP-adressen f.eks. har ændret sig.

Med den nye ændring i Gmail vil systemet holde øje med, om ens konto lige pludselig bliver åbnet fra en ukendt IP-adresse, samt om ens konto er åbnet på en anden computer på samme tid.

Hos personen, der er logget ind på en kendt IP-adresse for kontoen, vil der dukke en advarsel op, hvor der informeres om, at der måske er nogle, der har fået fat i ens kontooplysninger.

Får man en advarsel, kan man finde flere informationer i aktivitetsloggen, som Google indførte for nyligt. Herfra vil man hurtigt kunne se, hvor der er blevet logget ind fra, og hvornår det er sket, ligesom der er et link til en side, hvor man kan ændre koden.

Rejser man meget og ofte tjekker mail fra flere lokationer, er det muligt at slå advarslerne fra.





Gå til bund
Gravatar #1 - sacraments
26. mar. 2010 06:46
Godt gået google, det er en feature jeg jeg længe har ønsket mig.
Gravatar #2 - PeterF
26. mar. 2010 07:06
Ham som har fået adgang til konto'en kan vel bare deaktivere advarslerne, også er funktionen vel ingenting værd..
Gravatar #3 - jugger
26. mar. 2010 07:09
@2 Læs nyheden igen ...
Gravatar #4 - VonDoom
26. mar. 2010 07:23
#2 har da en pointe:
Hvis jeg hacker en noobs konto og slår advarslerne fra så er der vel ikke nogen der kan se at jeg har været der?
Gravatar #5 - HerrMansen
26. mar. 2010 07:37
jugger (3) skrev:
@2 Læs nyheden igen ...


Tror vist lige den skal fyres tilbage. Der står jo selv at advarslerne kan slås fra, hvilket jo passer fint med #2's kommentar. :)
Gravatar #6 - Adagio
26. mar. 2010 07:43
Med mindre de har lavet det sådan at disse advarsler først kan slås fra, hvis man er logget ind fra en "kendt" IP for kontoen. Er man ikke logget ind fra et kendt sted, så findes muligheden ikke
Gravatar #7 - Erroneus
26. mar. 2010 07:44
Man kan godt slå advarslerne fra, men det tager en uge ;)
Gravatar #8 - Sir Gallivant
26. mar. 2010 07:53
@2,4

Der står lige præcis at advarslen dukker op hos den der er logget på med en KENDT IP, så den har hacket/opsnuset adgang får ikke lov, medmindre han også kan fake IP.
Gravatar #9 - Babyface
26. mar. 2010 07:55
Fed, fed, funktion! :)
Gravatar #10 - LordMike
26. mar. 2010 08:05
Sir Gallivant (8) skrev:
@2,4

Der står lige præcis at advarslen dukker op hos den der er logget på med en KENDT IP, så den har hacket/opsnuset adgang får ikke lov, medmindre han også kan fake IP.


#0 skrev:

Rejser man meget og ofte tjekker mail fra flere lokationer, så er det muligt at slå advarslerne fra.
Gravatar #11 - 12V
26. mar. 2010 08:07
Det blir jeg vidst nød til at pille fra, min tlf. sync'er hele tiden og skifter ofte IP.
Gravatar #12 - BetaLyte
26. mar. 2010 08:21
##2,4
Man kan godt deaktivere advarslerne, men det tager en uge, så en evt. ejermand vil stadig få advarslerne den uge, og kan nå at lægge mærke til det.
Gravatar #13 - fennec
26. mar. 2010 08:49
Det er fandme en fed feature. Så jeg gerne indført i flere systemer.

Kunne man ikke indbygge noget ligende i netværksdriverne. Så man gemmer hvilke programmer der tilgår hvilken IP. Derved kan man fange hvis et program tilgår den samme IP mange gange, eller tilgår forskellige IP'er. Evt. også sammenligne med en IP liste man ved er banned. Nogle programmer (så som browsers) kan man whiteliste.

Spørgsmålet er bare hvor smarte trojanere er, og om de kan omgå systemet.
Gravatar #14 - Hack4Crack
26. mar. 2010 08:56
skræmmende at man skal til at holde øje med sin mailkonto på den måde...
Gravatar #15 - mihtnick
26. mar. 2010 09:22
Men.. Dynamisk IP..? Det har de fleste privatbrugere..
Gravatar #16 - Nize
26. mar. 2010 09:27
#13

Det hedder normalvis en 'personlig firewall' og det er i bedste fald kun mildt irriterende. :)

At blande det ind i netværksdriverne... det tror jeg ikke du skal forelægge dem der laver netværksdriverne. Du bliver ikke overhældt med rosenblade. :)
Gravatar #17 - myplacedk
26. mar. 2010 09:42
mihtnick (15) skrev:
Men.. Dynamisk IP..? Det har de fleste privatbrugere..

Mon ikke de kan lure subnets. Typisk er det kun nogle få bits i slutningen af adressen som ændrer sig, det mønster kan systemet vel hurtigt lære.
Gravatar #18 - Fjolle
26. mar. 2010 10:05
Damnit. Det gør det jo 100 gange mere besværligt at stalke :(
Gravatar #19 - Daniel-Dane
26. mar. 2010 10:36
#18
Med mindre du gør det ofte nok (så dine IP'er bliver gemt). ;)
Gravatar #20 - Fjolle
26. mar. 2010 10:43
Ahh.. Selvfølgeligt.. ;)
Gravatar #21 - ajust
27. mar. 2010 16:42
Facebook har samme funktion. Jeg skulle gå igennem en proces, hvor jeg - efter jeg havde logget ind - skulle angive min fødselsdato og godkende en liste over alle de sidste aktiviteter på min profil, før jeg fik lov at komme ind. Facebook skrev, at jeg havde logget på fra Norge. Det var nok bare Mobile Opera browserens proxy, der snød Facebook.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login