Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Foretrukkent server side scripting sprog/framework?

  • 43%PHP
  • 33%ASP.NET
  • 6%Python/Django
  • 5%Javascript
  • 5%Java/JSP
  • 3%ASP
  • 2%Ruby/Ruby on Rails
  • 1%Perl
  • 1%LUA
  • 0%Lasso
  • 0%CGI
  • 0%Progress WebSpeed
  • 0%SMX
  • 0%WebDNA

Git dropper bagudkompatibilitet

16. feb. 2010 09:06Udviklerne af versionstyringssytemet Git har netop udgivet en opdatering, så softwaren nu er gået fra version 1.6.6 til version 1.7. Til trods for det umiddelbart lille spring i versionsnummer er der sket store ændringer.

Den største ændring er, at Git ikke længere er bagudkompatibel med tidligere versioner. Udviklerne har tidligere advaret om, at denne ændring var nødvendig, og nu er den foretaget.

Valget blev taget for ikke at bremse udviklingen af Git, og det blev vurderet, at fordelene er større end ulemperne.

For at advare brugerne om ændringen, er der gennem den seneste tid dukket popup-beskeder frem ved brugen af Git, som informerede om den nye version.

Flere kendte projekter håndteres ved hjælp af Git, bl.a. Android, Samba, Ruby on Rails og GNOME.

Der kan læses mere om Git v1.7.0 i udgivelsesnoterne, som du finder her.

#1: Giggity

16. feb. 2010 09:10

Jeg syntes også det er helt fair, da jeg syntes at bagudkompatibilitet sænker udviklingen.

#2: myplacedk

16. feb. 2010 09:13

Ja, der er jo nogle der siger, at Gud kunne lave verden på en uges tid, fordi den ikke skulle være bagudkompatibel.

Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?

#3: lorric

16. feb. 2010 10:49

#1 - nu er "udviklingen" sjældent et mål i sig selv. Man har et versionsstyringssystem fordi det løser et problem, ikke fordi det er moderne.

Dette indlæg er vurderet af en expert.

#4: Ludomania

16. feb. 2010 10:58

#3 tror du misforstod hans post, mon ikke han mener at det sænker udviklingen af programmet Git, ikke nødvendigvis udviklingen hos folk der bruger programmet

#5: myplacedk

16. feb. 2010 11:15

#3
Jojo, men ved at lade versionsstyringssystemet udvikle sig, kan det løse flere problemer, og løse de gamle problemer bedre.

Det er trods alt en ret ny spiller på markedet, der burde være meget udvikling.

Hvis man ikke er til den slags, kan man vel bare lade være med at opgradere.

Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?

#6: jfs

16. feb. 2010 14:04

Okay, når der stod "bagudkompatibilitet" troede jeg der var tale om en ændring af netværksprotokollen eller de interne filformater, men der er kun tale om en ændring af opførslen for nogen kommandoer.
Så der er tale om en "brugerne skal ændre deres vaner" ændring og ikke en "brugerne skal tage backup af deres data fordi de bliver nødt til at konvertere til et nyt format" ændring.

Selv ville jeg ikke kalde det for at droppe bagudkompatibilitet...

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger