mboost-dp1

Apple

Gartner: Under 1 % af apps vil have finansiel succes i år

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

Er man app-udvikler til iOS, Android eller Windows, så skal man tænke sig godt om, når det gælder hvordan, man vil tjene på sin app. Ifølge en ny rapport fra Gartner, vil under 1 % af alle apps kunne betegnes som en finansiel succes i år. I 2018 forventes dette tal at være nede på 0,01 %.

Der er flere årsager til den dårlige økonomi for de fleste apps, hvor den største grund er antallet af apps, et problem der kun vil blive større. De forskellige apps drukner i mængden. Dertil kommer, at der findes mange gratis apps af høj kvalitet, ligesom mange apps ikke er lavet med henblik på at tjene penge, men på at styrke et varemærke eller understøtte et andet produkt.

Gartner anbefaler udviklerne at holde sig til HTML5, for ikke at binde sig til en specifik niche. Der findes i dag over 100 forskellige udviklingsværktøjer, hvor de fleste har flere begrænsninger i forhold til de platforme der understøttes.





Gå til bund
Gravatar #1 - Jonas_
15. jan. 2014 13:29
Det var da en ensporet måde at se på tingene. Så hvis jeg har en gratis app som medvirker et stort salg i min fysiske butik, så bliver den betragtet som en financiel fiasko??

De kunne da som minimum udelukke de gratis apps der som udgangspunkt ikke har indtjeningsmuligheder når de laver deres procentregning.

<hypotese>
99% af alle apps er gratis, kun 1% af alle apps bliver en financiel succes!! -det er noget lort..

Eller- 100% af alle betalingsapps er en financiel succes
</hypotese>
Gravatar #2 - Net_Srak
15. jan. 2014 14:13
Det ser ud til at Gartner ser specifikt på om den tjener penge via selve salget af appen eller salg i appen, men de nævner at en app ikke nødvendigvis er lavet for at tjene på selve appen, men på eks. at fremme et varemærke eller produkt.
Gartner skrev:
many mobile apps are not designed to generate revenue, but rather are used to build brand recognition and product awareness or are just for fun.


Set i det lys er deres konklusion nok lidt snæversynet, nu de endda selv nævner alternative værdier af en app.
Gravatar #3 - CBM
15. jan. 2014 19:30
HTML5 anbefalingen er nok god nok for selvom de drager en konklusion baseret på forkerte antagelser så er det normalt altid en fordel for en app at være så platform uafhængig så muligt.
Gravatar #4 - Mukke
15. jan. 2014 19:54
#1/2

Tror pointen mere er at da der finds så mange gratis apps, så er det svært at opnå økonomisk success med en app.

Hvis der findes 100 gratis lommelygte apps, så er det ret tvivlsomt at jeg kan få særlig mange til at betale $5 for min lommelygte app...

Tilsvarende er der en stor mænge gratis minestryger spil, så det er nok heller ikke der jeg skal forvente at tjene mine penge.
Gravatar #5 - TwistedSage
15. jan. 2014 21:29
Efter at have været konsulent på mobilapps i nogle år må jeg konkludere at Garner ikke ved en dyt om mobiludvikling.

HTML5 apps kører elendigt på mobile enheder og værktøjerne til at udvikle i det er mangelfulde. Det er et buzzword og HTML5 har sin berettigelse i nye responsive websites til desktop og mobil, men ikke til app udvikling.

Android er også problematisk pga den store fragmentation af enheder. Man drunker simpelthen i support, fejlede kreditkort og folk der afinstallerer med det samme og får pengene tilbage.

Man skal være smart på iOS og kende strategierne, så er der stadig mange penge at hente. Der er meget crap, men det er også strategier til at blive set og tjene penge. Der er en del held med i spillet, men penge og korrekt marketing kan betyde meget.

Den analyse virker som en der intet aner om de interne mekanikker i app markedet og ser på det udefra :)
Gravatar #6 - Lowkey
15. jan. 2014 23:37
TwistedSage (5) skrev:
HTML5 apps kører elendigt på mobile enheder


Det er en sandhed med modifikationer.
Det kommer dels an på hvilken slags app der er tale om, samt hvilken enhed den skal afvikles på.
Det kan, med visse begrænsninger i mente, lade sig gøre at lave HTML5 apps til mobil, der kører ganske fornuftigt, så længe at de afvikles i enten Chrome på Android eller Safari/Chrome på iOS. Den gamle standardbrowser, som er den engine der bliver brugt i webviews og phonegap apps på Androidversioner før 4.4, er imidlertid totalt håbløs. Ud over at være forældet på en masse punkter, så er den største synd at den ikke understøtter remote debugging, hvilket gør fejl- og tilretning til et sandt mareridt.

Af begrænsinger er der primært tale om at en web app ikke har adgang til alle de native API'er der er i det OS de kører på, men det bliver bedre og bedre. I dag er både adgang til GPS, accelerometer, kamera, mikrofon, vibrator og en række andre snedige ting og sager, samt samme offline funktionalitet som man finder i moderne browsere på en PC.
Der hvor jeg har oplevet den største begrænsning for mobile HTML5 apps, er hvis man skal integrere et kort some Google Maps. Der er simpelthen ingen sammenligning mellem det tile-helvede man har i en browser og den super lækre native control på iOS, eksempelvis.
Gravatar #7 - cirkos
16. jan. 2014 01:17
Jeg lever af at lave apps, men jeg kan dog se der er en masse der har mere forstand på at lave apps end mig herinde.....

Men hemmeligheden ligger i, ikke at have 1 app, men at have 100 apps..

Der er tit folk der spørger mig, hvordan kan jeg blive millionær med 1 app..

Det er ligesom at sige hvordan kan jeg vinde e lotto..

Køb 100 kuponer, og dine chancer stiger.
Gravatar #8 - Mort
16. jan. 2014 06:42
Udover at HTLM5 ikke nødvendigvis kører optimalt på en mobil enhed, så har det også den kedelige virkning at man ved at have det helt samme brugerinterface på alle platforme ikke vil bruge de standard kontroller der findes til platformen og derfor vil få et brugerinterface som brugeren ikke er vant til at bruge, hvilket reducererer chancerne for at brugeren opfatter det som intuitivt.
Gravatar #9 - Lowkey
16. jan. 2014 09:41
#8

Nu har Apple heldigvis ændret deres design guidelines for iOS, så de nærmer sig udseendet på Android.
Det betyder at man kan lave et platform agnostisk design rimeligt let og hvis man så vil gå den ekstra mil, så kan man servere let modificerede stylesheets baseret på UA string, så designet mere ligner det brugerne er vant til.
Det sagt, så synes jeg at retningslinjerne for design på både iOS og Android er fine, men det er stadig retningslinjer og jeg får helt ærligt ikke kvababbelser over hvis en app ikke følger dem 100%, så længe at tingene hænger sammen og det ikke ligner en 1:1 kopi af en iOS app.
Jeg tror at det er vigtigere at følge de generelle UI mønstre der er fælles på flere platforme.


cirkos (7) skrev:
Men hemmeligheden ligger i, ikke at have 1 app, men at have 100 apps..


Kan du give et par eksempler?
Hvis en udvikler har omkring 100 apps, så lugter det ret meget af skraldeapps.
Gravatar #10 - TwistedSage
28. jan. 2014 11:20
Måske ikke 100 apps, men et app network kan give flere penge da apps kan reklamere for hinanden, benytte affiliate links etc.

Og mht HTML5 og mobile stylesheets. Ja det virker, men det giver en langsom uprofessionel oplevelse i 99% af de apps jeg har set (har kun set en der kørte totalt lækkert men tror det har integreret noget native også)

Og mht Apple: Hvis du gerne vil i top og blive editors choice så er der kun native iOS 7 ;)

De har lige meddelt også at alle apps fra Februar skal benytte XCode 5 og iOS7 SDK (de kan dog stadig være bygget til ældre iOS)

Og Android? Det kan være nogle tjener penge på det, men man bliver "SWAMPET" med support problemer fordi der er så mange Android enheder at sandsynligheden for at det ikke kører optimalt (Min Galaxy S4 mini hakker i sit standard UI så det er en stor sandsynlighed). Desuden failer google checkout oftere på credit card og folk kan afinstallere med det samme og få pengene tilbage. Det tæller dog stadig som en download for Google så det er svært at se hvilke app typer der tjener penge.

Med iOS er der 3 skærm størrelser (iPhone 4S, iPhone5, iPad) og Retina for iPad men det er det næste der ryger så der kun er retina iOS devices. Og man kender hardwaren så man ved det kører super lækkert.

Det er ikke fordi jeg hader Android, men for mig personligt er det nemmere at udvikle til iOS og det giver en bedre brugeroplevelse.
At det så koster 1000 gange så meget det er så en anden sag, men det må den enkelte jo tage stilling til ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login