Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Windows 8?

  • 60%Anvender det ikke
  • 21%Har installeret det, men anvender ikke Modern UI
  • 19%Har installeret det, anvender også Modern UI
Forskere lagrer energi i tøj
Billede: University of South Carolina

Forskere lagrer energi i tøj

12. jul. 2012 07:30I USA har en gruppe af forskere fra University of South Carolina opfundet en metode, der kan lagre energi i tøj. Til deres eksperiment anvendte de således en helt almindelig t-shirt købt fra en lokal tøjbutik.

For at få stoffet i t-shirten til at lagre energi, har forskerne først gennemvædet den i en opløsning af flourid, for derefter at bage den i en ilt-fri ovn. Denne proces laver fibrene i stoffet om fra cellulose til et kulstof.

Efter konvertering er det muligt at oplagre elektrisk energi i t-shirten, der fortsat er fleksibel. Effekten blev yderligere forbedret ved at behandle fiberne, så de fik påført et lag af manganoxid på blot en nanometer.

Slutresultatet er en superkondensator, der kan oplades og aflades mange gange. Ved test på et lille stykke stof kunne forskerne måle, at efter 1.000 opladninger var effektiviteten stadig på 95 %.

Endnu er der et stykke vej til egentlige produkter, men forskerne håber, at fremtiden vil kunne byde på tøj, der kan bruges til at lagre energi, som kan bruges til at oplade f.eks. en smartphone eller tablet.

Du kan læse en længere teknisk artikel om emnet i magasinet Advanced Materials.

#1: chewie

12. jul. 2012 07:42

Yay - endnu et skridt i den rigtige retning og selvtørrende jakker som i BTTF2

#2: Mnc

12. jul. 2012 07:59

#1
Min første tanke gik så mere ud på "Av, jeg fik stød".

#3: Thoroughbreed

12. jul. 2012 08:01

- rettelse indsendt -

Genialt, dog ville det være endnu bedre hvis bukserne blev ladet op af bevægelsesenergi :)

- http://www.knowyournewz.dk -

#4: Mnc

12. jul. 2012 08:04

- rettelse indsendt -

Genialt, dog ville det være endnu bedre hvis bukserne blev ladet op af bevægelsesenergi :)Thoroughbreed (#3)

Eller friktion. Men det kunne også fikses til ærmer som gnider mod siden. :)

Regntøj: Swish, swish, swish.

#5: Kian

12. jul. 2012 08:30

Endnu en super, smart og fed opfindelse.
Men vi ved allesammen godt at den aldrig kommer længere end til test-lab - præcis ligesom alle de andre supersmarte, fede opfindelser som oftest slår igennem på tech-geek-sites.

Opfindelsen er super! Bliver den til noget i virkeligheden? nej!
Bye bye!

I'm gay, I'm wacky! its all about me and my boyfriend being gay... cv: http://www.pixlr.dk

#7: 1000tusind

12. jul. 2012 08:50

Ved test på et lille stykke stof kunne forskerne måle, at efter 1.000 opladninger var effektiviteten stadig på 95 %.#0

Kan den også klare at blive vasket 1000 gange ved 40° uden at krympe mere end 95% ?

#8: el_barto

12. jul. 2012 09:32

De sku fandme starte med at opfinde en bomuld der ikke fnugger. DET ville være forskning!

#9: martinmcfly

12. jul. 2012 09:46

Glem det at man kan lade telefoner op, det er da langt vigtigere man slipper for at gå rundt med en klods batterier når man bruger http://cit.duke.edu/wp-content/uploads/2008/01/wifi_t_shirt.jpg

#10: chewie

12. jul. 2012 09:55

#9
Ja jeg fik sådan en t-shirt i julegave engang - og mage til upraktisk bras skal man lede længe efter. Har aldrig nogensinde brugt den og kommer heller ikke til det pga. de 4(?) AA-batterier den kræver.

Ontopic:
Der må da også være nogle udfordringer med at styre afladningen af den oplagrede energi i tøjet. Superkondensatorer har det vist med at aflade meget hurtigt...

#11: SAN

12. jul. 2012 11:26

#5 ja ligesom fly der er tungere end luft, det komer aldrig til at virke, eller var det fly der flyver hurtigere end lyden, eller var det mennesker på månen?

#10 et handler bare om modstanden i den ting der bliver opladet, men man skal self passe meget på at man ikke kortslutter sådan en t-shirt, for så skal der nok ske ulykker.

#12: Bladtman242

12. jul. 2012 13:54

#11: dvs. at hoppe i poolen med den på er et nogo? :D

Gud?... Gud hvor kan jeg reportere en bug?

#13: Thinq

12. jul. 2012 14:59

De sku fandme starte med at opfinde en bomuld der ikke fnugger. DET ville være forskning!el_barto (#8)

Fnuggen skyldes mekanisk slid ved brug og vask og kan elimineres ved brug af vaskemidler med cellulosespaltende enzymer (cellulaser). Det skal bruges med varsomhed og kan koste en smule på tøjets levetid, men til gengæld ser tøjet nyt ud længere og er også mere resistent overfor ny snavs. I princippet, i hvert fald.

#14: Brugernavn

12. jul. 2012 15:02

Fnuggen skyldes mekanisk slid ved brug og vask og kan elimineres ved brug af vaskemidler med cellulosespaltende enzymer (cellulaser)Thinq (#13)

Man kunne måske også overveje at blande bomulden med andre fibre, og derved gøre problemet mindre, men hvad ved jeg, jeg er jo bare programmør ;-)

Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.

#15: Thinq

12. jul. 2012 15:05

#0 Den nemmeste måde at lagre energi i tøj er sku da at tage et batteri i lommen! Det er samtidig en billigere, sikrere og mere langtidsholdbar løsning end det andet nogensinde bliver.

Man kunne så overveje at finde nogle batterityper der er lette og flexible så de ikke generer din bevægelse, men det andet her er da dybt godnat.

#16: Brugernavn

12. jul. 2012 15:06

Ja, det ville være mere interessant at udvinde energi af varme, bevægelse og lys.

Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.

#17: SAN

12. jul. 2012 22:05

#15 Skal vi nu ikke se hvordan det ender med at blive implementeret før vi dømmer det en fiasko, Det kan jo være det kan implementeres på en lidt mere snedig måde, end i en t-shirt, det vilde i nyheden er jo stofbatteri, og ikke t-shirt-batteri.

#16 Alle de teknologier eksisterer, om end ikke indbygget i en t-shirt.

#18: RMJ

13. jul. 2012 00:02

Oh yeah så kan vi snart få de her sko http://www.youtube.com/watch?v=28Wa5L-fkkM

Gad vide om de kunne lave noget tøj som kan lade energies fra når vi går og og bevæger ben og arme og når man løber. Så ikke nok med man har strøm så kommer det fra når vi bevæger os.

#19: syrinx.dk

13. jul. 2012 04:01

Ikke alle de negative kommentarer - det skal selvfølgelig kombineres med et tilsvarende spray-on display, så man kan have animationer og lignende på brystet i stedet for de almindelige kedelige stationære påtryk :P

Don't blame me - blame the bossa nova!

#20: Brugernavn

13. jul. 2012 09:41

#16 Alle de teknologier eksisterer, om end ikke indbygget i en t-shirt.SAN (#17)

Det kunne måske tyde på at de ikke er klar til masseproduktion, ligesom de fleksible plastfolieskærme, der har været nyheder om de sidste 12 år.

Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.

#21: SAN

13. jul. 2012 12:21

#20 Alle teknologierne er i brug, bare ikke i t-shirts.

#22: Brugernavn

13. jul. 2012 12:55

#20 Alle teknologierne er i brug, bare ikke i t-shirts.SAN (#21)

Jo tak, men jeg tænke på i tøj. Der er et pænt langt stykke vej fra silicium plader til bøjelige fibre med den fornødne styrke.

Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.

#23: Kalisdar

15. jul. 2012 00:22

Håber de fortsætter udviklingen længere.
Måske lave et helt system ud af t-shirten.

Glæder mig til den dag jeg kan gå ned i en tøj butik og kigge på en grøn t-shirt med et Fancy splash logo af noget der ikke giver mening hvorefter en fra butikken kommer hen og spørger mig om der er noget han/hun kan hjælpe med, hvorefter jeg stiller hende spørgsmålet "kan den køre crysis?"

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger