mboost-dp1

NASA/JPL

Første exomåne måske fundet

- Via Jet Propulsion Laboratory -

I jagten på exoplaneter, planeter uden for vores solsystem, har rumsonden Kepler leveret uvurderlig data, der har ført til opdagelsen af over tusind planeter. Nu viser det sig, at der måske også er opdaget en måne omkring en af disse planeter.

Kigger man på vores eget solsystem, hvor der er måner om flere af planeterne, taler alt for, at det vil være meget sandsynligt, at der kan være en eller flere måner rundt om exoplaneter.

Den nye opdagelse, som giver en antydning af en mulig måne, kan desværre ikke verificeres, da observationen blev foretaget under forhold, der ikke vil opstå igen, da en stjerne passerede foran en anden. I sådan en situation vil tyngdekraften fra den foranliggende stjerne fungere som en linse, og ændre lysintensiteten fra den bagvedliggende stjerne. En exoplanet fungerer som en ekstra linse.

Når forskerne nu tror de har observeret en måne skyldes det, at det, som her er stjernen, den første linse, sandsynligvis er en planet større end Jupiter, hvilket vil gøre ledsagerobjektet til en måne, som er lidt større end Jorden.

Der kan dog også være tale om en meget lille dværgstjerne, hvilket vil gøre opdagelsen til en planet.





Gå til bund
Gravatar #1 - praktikant muffe AKA pewbe
14. apr. 2014 06:23
#0 skrev:
da observationen blev foretaget under forhold, der ikke vil opstå igen, da en stjerne passerede foran en anden.

Jeg har svært ved at tro på at det ikke vil ske igen.
Gravatar #2 - DStruct
14. apr. 2014 06:32
praktikant muffe AKA pewbe (1) skrev:
Jeg har svært ved at tro på at det ikke vil ske igen.


NEVAAAAAH!! .. fandme heldigt de ikke lige kiggede et andet sted mens det skete.
Gravatar #3 - ilvans
14. apr. 2014 06:49
Spændende!
Gravatar #4 - Ravensholt
14. apr. 2014 09:48
Med andre ord - man ved ikke hvad man har observeret - blot at man har observeret noget.
Gravatar #5 - troldefar
14. apr. 2014 10:07
#4
Det er helt sikkert noget der kredser omkring noget andet.
DET er sikkert!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login