mboost-dp1

Folketinget

Flertal for at revidere Logningsbekendtgørelsen

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

Efter at det kom frem i en redegørelse fra Justitsministeriet, at teleselskabernes logning af danskernes internettrafik er ubrugelig, har Justitsminister Morten Bødskov udskudt revisionen af Logningsbekendtgørelsen, som danner grundlag for logningen.

Nu har den borgelige opposition med Dansk Folkeparti valgt at fremsætte et beslutningsforlag, der skal sikre en revision af Logningsbekendtgørelsen. Dennis Flydtkjær, it-ordfører hos Dansk Folkeparti, udtaler, at den manglende brug af logningsdataene ikke står mål med resultaterne. Det skriver Version2.

Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, til Version2 skrev:
Da logningsbekendtgørelsen blev indført, var det for at give flere redskaber til efterforskningen. Nu kan vi konstatere, at de ikke bliver brugt. Det giver ikke indtryk af, at der er balance.

Enhedlistens it-ordfører Pernille Skipper er enig med den borgerlige opposition om, at der er behov for en revision af Lognigsbekendtgørelsen.

Pernille Skipper, Enhedslisten, til Version2 skrev:
Det er essentielt, at vi får evalueret logningsbekendtgørelsen. Ikke mindst på grund af oplysningerne om sessionslogning, der er et enormt indgreb i borgernes personlige frihed. Vi var bekymrede fra starten, fordi der ikke er balance mellem borgernes sikkerhed og retssikkerhed.

Hun påpeger ligeledes, at logningsdataene ikke er blevet anvendt til at forhindre terror og grove sager, men kun er anvendt til at opklare et enkelt netbankindbrud.





Gå til bund
Gravatar #1 - Biornus89
13. feb. 2013 08:33
Udemærket håber de ender med at forstå det er nytteløst at logge dem som ikke ønsker at blive det og tager deres forholdsregler.

Systemet står tilbage som et spild af borgernes skattepenge og et angreb på vores personlige frihed.

Dette må både venstre- og højrefløjen kunne blive enige om.
Gravatar #2 - HenrikH
13. feb. 2013 08:38
En sjov overskrift i den nyeste artikel i serien på version2 lyder: "Terrorfrygt overtrumfer fornuft".
I så fald har de jo allerede "vundet".
Det øjeblik frygten overrumpler den sunde fornuft har terroren vel per definition haft succes?
Gravatar #3 - idiotiskelogin
13. feb. 2013 09:20
#2 terrorfrygt trumfer alt, inklusiv demokratiet.
Og befolkningen er en sørgelig omgang nikkedukker der hellere vil bo i en politistat end et sundt demokrati bygget på tillid istedet for mistillid og overvågning.



Gravatar #4 - Taco
13. feb. 2013 09:22
Wait what?! Der bliver sagt noget fornuftigt af Enhedlisten?!

Når det så er sagt så er jeg helt enig med med #3. Det er utroligt hvad folket er villig til at give afkald på når det handler om "terror" og man begynder stille og roligt at tænke at film som Zeitgeist slet ikke er så langt ude alligevel... o.0

p.s.
"he who sacrifices freedom for security deserves neither"
- Benjamin Franklin
Gravatar #5 - idiotiskelogin
13. feb. 2013 09:31
#4 ja, det sjove er at her er enhedslisten faktisk fornuftig?

Men filmen knækker ret hurtigt nå de(Frank Aaen) sige rat de vil have at det kun er de rette nyhedesmedier med de rigtige holdninger og meninger der må udkomme eller få sendetilladelse.
Jeg tror det han sagde var at der var nogle der skulle lukkes fordi det de sagde var forkert(i følge ham?).

Og så er der jo alle de andre ting, som at man ikke må eje nogen virksomhed, skal have en borgerløn etc etc.
Gravatar #6 - Chewy
13. feb. 2013 09:38
@ #4
Wait what?! Der bliver sagt noget fornuftigt af Enhedlisten?!


Du følger ikke med i IT-politik?
Hvis der er en politiker der udtaler sig fornuftigt omkring IT-politiske spørgsmål, er der 95% chance for at det er en fra Enhedslisten...
Gravatar #7 - HenrikH
13. feb. 2013 10:49
#3: Ja, vi mennesker er ofte nogle ret dumme flokdyr. Der er vel en grund til at "Individer kan være intelligente - folk er idioter" ofte er sand?
Men da målet med terror er at gøre folk bange, er vores politikere så ikke at anse som værende terrorister, når de benytter "terror" som en undskyldning til at gøre os bange, og indføre underlige regler?

#6: Det er da fordi de er det eneste parti med folk under de 50, er det ikke? :-P

Arj, spøg til side - Uenighedslisten* er jo vandt til at være protestparti, så at brokke sig ligger lige for - og der er 99,99 % chance for at brok over et offentligt IT projekt rammer rigtigt :-D

*: Uenighedslisten, Spansk Folkeparti, Socialkammeraterne, de Konservastive m.fl. - navnet er ikke nedladende specielt overfor Enhedslisten - jeg har nedladende navne til alle politikere!
Gravatar #8 - p1x3l
13. feb. 2013 11:52
#7 bare rolig du kun nedladende over for dig selv :)
Gravatar #9 - ykok
13. feb. 2013 12:10
Så kan det være at de begynder at holde sig til EU-direktivet, i stedet for at lave mere vidtgående regler som nu.

Personligt har jeg det umiddelbart med logning af Internettet ligesom jeg har det med logning af telefoner: Alt indhentning/logning af den information der overføres (tale eller indhold af pakker) skal godkendes af en dommer først (dommerkendelse). Men jeg er da åben for gode argumenter.
Gravatar #10 - Eudaimoniac
13. feb. 2013 12:21
ykok (9) skrev:
Så kan det være at de begynder at holde sig til EU-direktivet, i stedet for at lave mere vidtgående regler som nu.

Personligt har jeg det umiddelbart med logning af Internettet ligesom jeg har det med logning af telefoner: Alt indhentning/logning af den information der overføres (tale eller indhold af pakker) skal godkendes af en dommer først (dommerkendelse). Men jeg er da åben for gode argumenter.


Det er naivt at tro at det hænger sådan sammen med logning af telefonopkald.

For det første kan disse godkendelser sagtens* indhentes after-the-fact. For det andet er de slet ikke specifikke længere. I jagten på en terrorisk kan man i terrorlovgivningens yderste mandat aflytte den BYGNING den formodede terrorisk går ind i. Igen kan denne aflytning ske uden forhåndsgodkendelse*.

* Hvis det vurderes at være af så tidskritisk natur at der ikke er mulighed for at indhente godkendelse inden aflytningsmuligheden forpasses.
Gravatar #11 - ykok
13. feb. 2013 14:30
@10

Sorry.

Jeg mente ikke hvordan den nuværende lovgivning er mht. overvågning af telefoner - jeg mente hvordan jeg ønsker det skulle være. Min formulering var bare ikke så klar.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login