mboost-dp1

Red Hat Inc.

EnterpriseDB får finansiel støtte af Red Hat

- Via Computerworld DK - , indsendt af arne_v

Når Oracles opkøb af Sun falder på plads, vil firmaet satse meget på blandt andet MySQL, hvilket angiveligt har fået Red Hat til at fokusere på en anden database.

Red Hat netop valgt at investere 19 millioner dollars i selskabet EnterpriseDB, som laver databasen Postgres Plus, der er bygget på open source-databasen PostgresSQL, som EnterpriseDB også sponsorerer.

PostgresSQL er ikke nær så populær som MySQL, der anvendes mange steder, også af mange af Red Hats kunder. Dog er holdningen, at PostgresSQL egner sig bedre til store databaser i større virksomheder.

Dermed vil investeringen ikke kun styrke EnterpriseDB’s position over for Oracle mht. MySQL, men også for Oracles egen databasesoftware.

På baggrund af investeringen vil EnterpriseDB fintune Postgres Plus, så det er optimeret til brug med Red Hat JBoss, der anvendes af mange java-programmører.





Gå til bund
Gravatar #1 - zin
3. nov. 2009 09:38
På kollegierne i Sønderborg bruger vi både MySQL og PGSQL. PGSQL er voldsomt avanceret og samtidig rigtig, rigtig godt.
Af fordele (selvom jeg må indrømme at jeg ikke er specielt stor på databaser) kan nævnes at du i PostgreSQL kan definere dine egne datatyper, og at du har en (per standard) der hedder CIDR, der er en IP-adresse med tilhørende suffiks (f.eks. 192.168.1.1/32).
Dette er meget, meget smart til rigtig mange ting. Som input duer både en normal IP (192.168.1.1) eller en "fuld CIDR", med tilhørende suffiks. Hvis suffiks ikke gives antager PostgreSQL selv en.
Jeg er meget glad for at Red Hat støtter PostgreSQL.
Der findes desuden (selvfølgelig) en PHPPGADMIN som web-interface til PostgreSQL, som også er enormt dejligt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login