mboost-dp1

newz.dk

Elektronisk markedsføring skal være i åben dialog med brugeren

- Via Videnskab.dk - , redigeret af Net_Srak

Virksomheder og reklamebureauer indsamler i stigende grad oplysninger om brugere af for eksempelvis Facebook og emailkorrespondance. Dette bruges så til at målrette reklamer til brugeren. Dette kan ske ved at hjemmesider med reklamer laver statistikker over de besøgende, som for eksempel hvad brugeren læser og hvor ofte. Det skriver Videnskab.dk.

Professor Lars Kai Hansen fra DTU mener dog ikke at målrettede reklamer virker, da målrettede reklamer er et levn fra fortiden.

Lars Kai Hansen, DTU skrev:
Internettets reklamebannere er fra stenalderen. De virker jo ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har klikket på et banner, selv om det skulle være målrettet til mig. I øjeblikket er elektronisk markedsføring slet ikke effektivt, det er nærmere spild af tid.


Lars Kai Hansen mener, at de målrettede reklamer er ineffektive fordi brugeren ikke er klar over at der bliver indsamlet information om brugeren. Hvis brugeren kunne vælge hvilke oplysninger brugeren ville dele, mener Lars Kai Hansen, at reklamerne ville være mere effektive, da reklamerne så vil have en større værdi for brugeren.
Lars Kai Hansen, DTU skrev:
Når man går ind i en forretning for at købe en bil, fortæller man forhandleren, hvad man gerne vil have, og hvad man skal bruge bilen til. Man bestemmer selv, hvilke oplysninger man vil give. Man vælger altså at fortælle forhandleren det, han skal bruge, for at finde den bil, der passer bedst til det behov, man har. Jeg så gerne noget lignende på internettet.

Som et eksempel nævner Lars Kai Hansen, at hvis han oplyste hvilken ugedag og hvilke varer han var på udkig efter den dag, kunne reklamerne vise information for de varer han gik efter, på den måde ville både brugeren og virksomheden vinde på det.

Groupon er et koncept Lars Kai Hansen gerne så indført på for eksempel Facebook, hvor en biograf kunne tilbyde rabat til en Facebook-gruppe, der ville se nogle film.

Lars Kai Hansen har en vision om at elektronisk markedsføring kommer til at foregå i åben dialog med brugeren. Han har dog også et ønske om at få mere kontrol over de informationer han deler.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login