Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

DTU på svampejagt

14. okt. 2011 13:24Svampe kendes nok af de fleste danskere, som noget man steger på panden til en god omgang svampesovs, eller putter i salater for at give den ellers småkedelige omgang Iceberg et pift.

Hverdagen er dog en anden hos verdens biologiske institutter og fødevareproducenter, hvor svampe er en af hovedkilderne til fremstilling af naturlige syrer og enzymer, der kan erstatte kunstigt fremstillede kemikalier.

Problemer med kvantitet og effektivitet har dog tidligere blokeret for et virkeligt gennembrud for de naturligt fremstillede kemikalier, et problem, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) nu vil forsøge at gøre op med.

På DTU vil man såldes forsøge at lave såkaldte "supersvampe", der gennem genmanipulation skal tilbyde høj effektivitet indenfor både syrer- og enzymproduktion. Der findes i øjeblikket både svampe, der er gode til produktion af syrer og andre, der er gode til produktion af enzymer, men gennem identifikation af de to slags svampe håber DTU at kunne finde ud af netop dét, der gør de enkelte svampe specielle, og derved kunne manipulere en enkelt svamp til at indeholde evnerne for de to andre.

DTU er først med denne idé indenfor dette felt, og i samarbejde med 20 andre lande har DTU indledt et projekt, der for universitetet forhåbentligt vil føre et patenteret resultat med sig.

#1: sisseck

14. okt. 2011 13:34

Challenge time!

Kan skribenten evt. forklare hvad forskellen er på naturlige kemikalier og kunstigt fremstillede? Og især hvordan en genmodificeret svamp skulle høre under hvad den almene dansker anser for naturligt.

#2: Remmerboy

14. okt. 2011 13:50

Producerer en svamp enten enzymer eller syrer? Jeg kan ikke lige tyde det i nyheden

#3: myplacedk

14. okt. 2011 13:51

Og især hvordan en genmodificeret svamp skulle høre under hvad den almene dansker anser for naturligt.sisseck (#1)

Maskiner og mekaniske processer har det med at bruge en masse energi og udlede en masse affald/forurening. Jeg har ikke forstand på det, men jeg håber at den MERE naturlige process med svampe ikke sætter så stort et fodaftryk.

Hvis man ønsker at det skal foregå helt naturligt, så er der vist ikke meget pointe i at have hverken syre eller enzymer på flaske, uanset hvordan det er fremstillet.

Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?

#4: Alrekr

14. okt. 2011 13:54

Jeg elsker at billedet til nyheden er en radise!

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#5: RasmusDK

14. okt. 2011 14:19

Billedet er da en svamp Super Mario style :)
Og det er vel egentlig også sådan nogle svampe de gerne vil arbejde på at lave :-)

#6: Alrekr

14. okt. 2011 14:26

Billedet er da en svamp Super Mario style :)
Og det er vel egentlig også sådan nogle svampe de gerne vil arbejde på at lave :-)RasmusDK (#5)

Det er ganske rigtig en svamp fra Super Mario. Men den er skåret ud af en radise.

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#7: StaggerLee

14. okt. 2011 14:58

Det er ikke svampe ala champignon men skimmelsvampe som eksempel mug på rugbrød.

Man bruger ofte mikroorgaanismer til fremstilling af citronsyre fremfor at lave dem ved hjælp af klassisk kemisk syntese et andet eksempel er enzymer til vaskepulver er også gensplejset mikroorganismer bag.

Det er både billigere og mere miljørigtigt at udnytte de stakkels små mutanter til at lave disse stoffer.

#8: mZungu

14. okt. 2011 15:12

Jeg kom til at tænke på, at der er grundlag for en kult horror/monster film:

Kæmpe genmanipuleret supersvamp går amok "Godzilla-style" og sprøjter syre. Og hvis radise-svampen bruges som model og historien foregår på DTU, må stilen være hen af "Reptilicus"...

#9: DanaKaZ

14. okt. 2011 15:46

#1 Jeg tror naturligt her, skal forståes som biologisk.

#10: Sugardad2

14. okt. 2011 19:28

Hvad skal vi med det, vi har da nøgen spidshat her i Danmark, og det er ved at være sæson for det.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger