Windows 8?
21. aug. 2012 10:24For nyligt startede det norske datatilsyn en undersøgelse af Facebook på grund af deres ansigtsgenkendelse.
Se også: Facebook undersøges af det norske datatilsyn
Det tyske datatilsyn startede i juni 2011 en tilsvarende undersøgelse af Facebooks brug af ansigtsgenkendelse. Undersøgelsen blev suspenderet i juni i år, da det tyske datatilsyn prøvede at nå frem til en fælles løsning med Facebook.
Johannes Caspar fra det tyske datatilsyn mener, at det især er skabelsen af en database med ansigter uden tilladelse fra brugerne, som er problemet. Han udtaler, at Facebook under forhandlingerne erkendte at have samlet biometriske data om brugerne, men at Facebook påpegede at det var lovligt i Irland, hvor Facebook har sit europæiske hovedkvarter.
Derfor kræver Johannes Caspar, at Facebook inden udgangen af september sletter deres database over tyske borgers ansigter og samtidig gør Facebooks ansigtsgenkendelse til opt-in i stedet for opt-out.
Facebook mener at deres ansigtsgenkendelse er i fuld overensstemmelse med den europæiske lovgivning.
We believe that the photo tag suggest feature on Facebook is fully compliant with E.U. data protection laws. During our continuous dialogue with our supervisory authority in Europe, the Office of the Irish Data Protection Commissioner, we agreed to develop a best practice solution to notify people on Facebook about photo tag suggest.Facebook
Det irske datatilsyn har dog en anden holdning end Facebook, og Gary Davis siger, at de har forhandlinger med Facebook omkring deres ansigtsgenkendelse, således at Facebook kan få en løsning for hele Europa. Indtil videre er Facebook gået med til at suspendere deres ansigtsgenkendelse for alle brugere, der er kommet til efter d. 1. juli, mens der stadig er forhandlinger omkring brugere fra før 1. juli.
Det irske datatilsyn forventes at komme med en afgørelse af om Facebooks overholder EU’s regler omkring privatlivet til september.
Hvis Facebook ikke vælger at følge Johannes Caspar henstillinger, kan han give Facebook bøder på op til €25.000 eller prøve at få en retskendelse, der skal tvinge Facebook til at følge henstillingen. Dog mener Ulrich Börger fra advokatfirmaet Latham & Watkins, at det er en relativ lille bøde, og at det kan blive svært for det tyske datatilsyn at bevise deres jurisdiktion over et globalt firma som Facebook. Ulrich Börger mener, at Facebooks største risiko ligger i et dårligt omdømme.
21. aug. 2012 11:31
Altså når nu man smider billeder op, og tagger sig selv (eller lader sig blive tagget) så er det her vel bare med til at gøre det en hel del nemmere?
Synes det er super rart når man uploader et billed at den popper op og siger "Er det her din ven, tag ham med 1 klik" istedet for at jeg skal søge.
21. aug. 2012 12:12
Jeg synes hellere det tyske datatilsyn skulle informere de tyske brugere om rettigheder mht. uploadede billeder, og gøre noget ved det, når det går galt.
Jeg vil hellere have at jeg bliver gjort opmærksom på billeder af mig, end at linket til mig aldrig bliver lavet.
Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.
21. aug. 2012 13:40
#2 Problemet er blot at systemet er gået lidt mere vidt. Da jeg var i USA i sommers, var der flere steder Facebook picture kiosks, hvor mange kunne tage et billede.
Det skræmmende var at du intet skulle gøre udover at tage billede, og så blev der personer indefor billedet ellers tagget løs, og fik smidt billedet op til deres profil.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.