Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

Det offentlige Danmark kan ikke følge med på it-fronten

10. mar. 2011 08:06Når det kommer til it i det offentlige og digitalisering af offentlige tjenester, så har Danmark tidligere været helt med i front, men sådan er det ikke længere.

Allerede sidste år var det tydeligt, at flere andre europæiske lande havde overhalet os, og i den seneste rapport fra EU står det klart, at vi nu er helt uden for top 10. Det skriver Computerworld.

I rapporten Digitizing Public Services in Europe kan man konstatere, at Danmark nu indtager 11.-pladsen, med lande som Slovenien, Malta og Italien over os. Førstepladsen indtages af Sverige med et online-parathedsniveau på 100 %.

Danmark har med sin 11.-plads et niveau på 95 %, hvilket stadig er markant over det europæiske gennemsnit på 82 %. I en reaktion på rapporten udtaler videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, at Danmark bliver nødt til at skærpe indsatsen på området, hvis vi ikke vil overhales af resten af Europa.

#1: The_Menace

10. mar. 2011 08:34

At skærpe indsatsen koster penge og det offentlige skal spare.

Mon det kan hænge sammen......

#2: Adagio

10. mar. 2011 08:44

Hvordan beregnes denne online-parathedsniveau? Sådan som jeg forstår ordet, så er 95% et ALT for højt tal til DK. Jeg syntes ikke at det offentlige i DK kommer i nærheden af at kunne udnytte de muligheder der findes i internettet

#3: Stallemanden

10. mar. 2011 08:44

Man tager da bare endnu mere fra fx puljen til vedligeholdelse af det danske vejnet.
Vupti, så kan man klare det.
Der kommer godt nok flere og flere erstatningssager, fra folk der har smadret deres biler pga. sindsyge huller i vejene.
Men hey, vi kan maile med en evt. socialrådgiver, og ansøge om pas via nettet.(og intet andet)

Livet er blot en ophobning af detaljer.

#4: Tyrian

10. mar. 2011 09:05

#1 og #3
Man smider jo ikke det offentlige online bare for at lave /flex over for de andre. Det er jo rent faktisk for at lette de administrative byrder - og dermed udgifterne til det offentlige.

On topic:
Kunne godt tænke mig, at de gav en mulighed for at melde sig ud af folkekirken online. At skulle dukke op i sin hjembys sogn, medbringende sin dåbsattest for at det kan lade sig gøre er direkte tåbeligt.

#5: Adagio

10. mar. 2011 09:18

Men hey, vi kan maile med en evt. socialrådgiver, og ansøge om pas via nettet.(og intet andet)Stallemanden (#3)

Sidst jeg tjekkede på kommunens hjemmeside stod der at man SKULLE ned til kommune kontoret for at ansøge om pas... hmmm....

Kunne godt tænke mig, at de gav en mulighed for at melde sig ud af folkekirken online. At skulle dukke op i sin hjembys sogn, medbringende sin dåbsattest for at det kan lade sig gøre er direkte tåbeligt.Tyrian (#4)

Fuldstendig enig!

Som en lille sidebemærkning så kan jeg så sige at det er muligt at gøre det hjemmefra:

https://www.ingenkirkeskat.dk/udmeldelse.html

Nyhed om siden:
http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/OevrigeNyheder/2008/09/16/102603.htm

#6: Woodie

10. mar. 2011 09:25

Ansøgning om pas:
Skulle have nyt pas. Googler "nyt pas" kommer på en hjemmeside hvor man kan vælge kommune. Min kommune yder ikke denne service, kan jeg læse.
Gå så ned til kommunen.
"jamen det kan du gøre online, du skal bare lige......."
- Jeg siger til damen at online står der at kommunen ikke kan det online.
"nå, men det kan du"
- Hmm

Nogle steder er det mere bøvlet end det burde være.

#7: joachimnb

10. mar. 2011 09:43

Tror dog også at danske programmører trænger til en opsang. Måske vi er et for lille land til det, men synes det er helt generelt, også angående hjemmesider, at de i udlandet kan levere meget mere tidssvarende løsninger med en bedre optimering på tværs af platforme. Se bare på NEM ID, som ganske vist er bashet så rigeligt - men alligevel. Ikke engang de største virksomheder herhjemme har særligt fine hjemmesider.

#8: VonDoom

10. mar. 2011 09:48

En af årsagerne til at vi måske er bag efter, og vore offentlige IT-projekter bliver så svinsk dyre er, at vi forsøger at opfinde den dybe tallerken hver gang.

Eksempel 1:
Politi, brandvæsen og beredskab skulle have digitaliseret deres kommunikationsplatform. Til dette udvikler DK deres helt eget system, her ville jeg vove at påstå at du kunne købe et færdigt system et eller andet sted fra, f.eks. UK eller US...

Eksempel 2:
Elektroniske patient journaler EPJ, i stedet for at staten tager initiativet og laver EN løsning til DK, får hver amt fa... lov til at lave deres eget system. I dag står vi med 4-5 systemer der dårligt nok kan tale sammen. Alle ved at interfaces kan være a pain...

Når dette er sagt så kan jeg da huske fra min tid i Udlændingestyrelsen at vi vist nok var lysår foran resten af europa. De andre talte koncepter medens vi talte op børnesygdomme i vores ESDH systemer.

James Bond: Do you expect me to talk? Auric Goldfinger: No, Mr. Bond. I expect you to die.

#9: Vandborg

10. mar. 2011 10:01

#4 og #5

Faktisk det eneste du skal gøre, jeg gjorde det, er du skriver et lille brev hvor der står:

Jeg melder mig ud af folkekirken, dåbsattest vedlagt.
CPR nr: xxxxxxxxxx

____________________
Underskrift

Også sender man det bare til sin sognepræst. Med dåbsattesten.
Hvis du mangler den kan du bestille en ny.

#10: mathiass

10. mar. 2011 10:04

#9: Hmm nej, man skal udfylde et bestemt skema som kun fås på sogne-kontoret. Sådan var det i hvert fald da jeg gjorde det.

#11: Stallemanden

10. mar. 2011 10:18

#1 og #3
Man smider jo ikke det offentlige online bare for at lave /flex over for de andre. Det er jo rent faktisk for at lette de administrative byrder - og dermed udgifterne til det offentlige.
Tyrian (#4)

Enig i, at det er det målet er med online systemer.
Så er det bare jeg ikke forstår, hvorfor jeg ikke kan gå ind og bestille et nyt pas online?.
Ja fedt, man kan gå ind og finde diverse formularer der skal udfyldes, og kan gøre det på forhånd.
Men hvorfor er det, man ikke laver systemet ordentligt, så jeg kan gå hele vejen ?
Nej nej - jeg SKAL ned på kommunen med billede og skrive under.
Hvor er det lige fidusen med først digital signatur og nu nemid forsvinder hen, når pengene ikke bruges på og lave så systemerne rent faktisk giver mening.
Det eneste jeg kunne bruge min daværende digitale signatur til, var og gå ind på min kommunes "afdeling" af borger.dk og finde de formularer jeg skulle udfylde.

Min kommentar omkring og tage pengene fra "vejene", går lidt på. Nu hvor de danske bilejerer spytter milliarder af kroner i statskassen, i form af afgifter på alt, og man det til trods ikke kan finde råd til og holde en vis standard på vejene (Jeg mener blot, og udbedre diverse huller der kan smadre biler), kan man jo ligesågodt tage lidt ekstra, og spytte i de online systemer.

Ansøgning om pas:
Skulle have nyt pas. Googler "nyt pas" kommer på en hjemmeside hvor man kan vælge kommune. Min kommune yder ikke denne service, kan jeg læse.
Gå så ned til kommunen.
"jamen det kan du gøre online, du skal bare lige......."
- Jeg siger til damen at online står der at kommunen ikke kan det online.
"nå, men det kan du"
- Hmm

Nogle steder er det mere bøvlet end det burde være.Woodie (#6)

Næsten samme oplevelse jeg har haft med det.

Livet er blot en ophobning af detaljer.

#12: Alrekr

10. mar. 2011 10:21

Fuldstændig off-topic: Det her er den tredje nyhed på ganske få dage hvor jeg har været nødt til at indsende en rettelse.

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#13: Alrekr

10. mar. 2011 10:32

#9: Hmm nej, man skal udfylde et bestemt skema som kun fås på sogne-kontoret. Sådan var det i hvert fald da jeg gjorde det.mathiass (#10)

Det må de ikke forlange. Kik ind forbi http://www.ateist.dk/baggrund/udmeldelse_af_folkekirken.html

Der er også et dokument du kan hente og udfylde. Det er ganske simpelt, jeg brugte omkring 15 minutter på det da jeg meldte mig ud - inkl. indkøb af frimærker og traven ned til postkassen.

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#14: chris

10. mar. 2011 11:15

At skærpe indsatsen koster penge og det offentlige skal spare.

Mon det kan hænge sammen......The_Menace (#1)

[Følgende skal læses med en nasal og påtrængende stemme med midtjysk accent]

"Der er både råd til velfærd og skattelettelser"

www.noobish.dk min clog

#15: Cervio

10. mar. 2011 11:34

#14 hvorfor midtjysk ?

#16: exon

10. mar. 2011 11:37

Grunden til at man skal møde personlig for at få lavet et pas står i
Bekndtgørelse om pas:
§ 6. Pasansøgeren skal personligt til en kommune indlevere en af vedkommende udfyldt og underskrevet pasansøgningsblanket, der udleveres af kommunen, samt et fotografi af ansøgeren.

Det er ikke fordi vi ikke har systemerne til at modtage det elektronisk, for det har vi haft længe.
Men vores lovgivning er ganske enkelt med i udviklingen.

#17: Alrekr

10. mar. 2011 11:44

#14 hvorfor midtjysk ?Cervio (#15)

True, han kommer fra Thy-egnen.

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#18: Thoroughbreed

10. mar. 2011 12:15

En af årsagerne til at vi måske er bag efter, og vore offentlige IT-projekter bliver så svinsk dyre er, at vi forsøger at opfinde den dybe tallerken hver gang.

Eksempel 1:
Politi, brandvæsen og beredskab skulle have digitaliseret deres kommunikationsplatform. Til dette udvikler DK deres helt eget system, her ville jeg vove at påstå at du kunne købe et færdigt system et eller andet sted fra, f.eks. UK eller US...
VonDoom (#8)

Øøøh, så du mener at DK har udviklet TETRA-nettet? Arrrh, det passer vist ikke helt ;)

Tag f.eks der hvor jeg arbejder - vores radioer er Motorola-radioer der er kompatible med TETRA - godtnok er der lagt grupper ind i radioen, men det er ikke sæææærligt krævende .. Og hokus pokus - det var det hele!

Ja, der skal sættes master op (de gamle skal have nyt hardware) - men det skal man jo have uanset hvad ... Vi har ikke selv lavet noget andet end hardware-skift efter vi skiftede til TETRA (jo, nyt software til udkald - men det var færdigkøbt)

Er først ved at lære hvordan man troller og smider madding ud ... Teach me oh powerfull newz! - http://www.knowyournewz.dk -

#19:

16. mar. 2011 01:36

Jeg arbejder på et sygehus. Der har vi et program der ved udliciteringen specifict skal kunne bruges med explorer 6. Dvs det fungere ikke sammen med andet end explorer 6. Indstallere du andet ruller den det hele tilbage.

Nu er der så bestilt et andet program. Der er det udspecificeret at det skal kunne fungere med explorer 7.

Kan I se hvor det bærer hen? Vi vil have 2 programmer (Ud af flere) hvoraf det ene kun fungere med explorer 6 og det andet kun med explorer 7.

Så det er ikke bare et spørgsmål om at programmerne ikke kan tale sammen regionerne imellem. Nej, du risikere at må skifte PC på de enkelte afdelinger alt efter hvilket program du vil bruge.

Det er det man får ud af at lade sygeplejersker udforme specifikationerne for programmer.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger