mboost-dp1

SXC - nighthawk7

Danske Gigahost i problemer

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Det danske webhotel Gigahost er endnu engang løbet ind i problemer. Sidste gang, udbyderen rendte ind i uvejr, var tilbage i januar, hvor en af serverne på mystisk vist slettede samtlige kunders index-filer i alle biblioteker og underbiblioteker.

Denne gang var en række hjemmesider pludselig forsvundet fra jordens overflade. Når brugerne loggede ind for at se indholdet via ftp, så var biblioteket helt tomt. En af de ramte, Ricco Madsen, har snakket med Computerworld affæren. Her kan han blandt andet fortælle, at det tog en længere samtale med en supporter, før han overhovedet kunne få firmaet til at genskabe sine data. Informationerne gennem hele forløbet forblev ved en enkelt kort besked i det interne kunde-kontrolpanal, som ikke er blevet opdateret efterfølgende.

Ricco Madsen til Computerworld skrev:
De profilerer sig på at være web 2.0 og wordpress-kultur. Så er det mærkeligt, at de ikke har mere feedback, end de har. De har i hvert fald i mine øjne tidligere haft en status af åbenhed, men det er sat noget tilbage efter det her,

Ifølge en forumtråd på nettet er problemet opstået ved, at en webserver hos Gigahost er brudt ned. Det tomme bibliotek, kunderne efterfølgende har mødt, er et resultat af, at Gigahost har åbnet op for, at brugerne selv kan uploade en eventuel lokal kopi af deres hjemmeside til serveren igen, indtil det gamle indhold er blevet gendannet. Såfremt kunderne vælger at gøre brug af dette, så vil Gigahost ikke gendanne indholdet af frygt for at overskrive det, brugerne selv har lagt op. Nogle brugere klager dog fortsat over, at selvom indholdet er genskabt, så kan deres hjemmeside stadig ikke tilgåes.





Gå til bund
Gravatar #1 - 3214N
25. aug. 2008 14:21
Nitte!

Min egen er heldigvis ikke berørt af dette. Men 2 tidligere kunders er forsvundet.
æv æv!
Gravatar #2 - fiskah
25. aug. 2008 14:25
Dem som lod deres ting ligge hos Gigahost efter sletningen af index filerne, må da forlade firmaet nu. Men okay - 20 kr om måneden, så kan man vel heller ikke forvente at de ikke sletter ens webhotel i tide og utide.
Gravatar #3 - jensj
25. aug. 2008 14:56
Er selv en af de berørte... Er faktisk lidt ked af at have skiftet fra Unoeuro som dels var billigere, og dels fungerede upåklageligt...

Update:
Og de viser jo (Gigahost) forøvrigt i deres Control Center, at de ikke har nogle problemer... ("Der er pt. ingen kendte driftproblemer"), og deres problemer med "web7" ses kun under historik, og her skriver de ikke noget om at de også har slettet vores data...
Og så er de jo forøvrigt ekstrem langsomme til at svare på mails... Fik svar den anden dag på en mail jeg sendte dem fra næsten en måned siden :x
Gravatar #4 - Erroneus
25. aug. 2008 15:04
Som Ricco Madsen skriver, har det næppe intet med hardware problemet at gøre, fordi hans side kom ligepludselig frem på en liste over defaced sider sammen med en masse andre sider der lå på samme server.

Men det lyder jo bedre for Gigahost at skrive det var hardware problemer, end at de har fucket op i sikkerheden :)
Gravatar #5 - Corholio
25. aug. 2008 15:07
Puuuha... heller ikke en af de berørte. Dog begynder jeg så småt at se mig omkring efter en lignende host - eller, noget i samme prisleje, behøver egentligt ikke mere end 1GB plads (og det er højt sat).

Nogle der har nogle gode alternativer?
Gravatar #6 - Phanhome
25. aug. 2008 15:08
http://www.One.com - det køre bare! Kender mange der har det og høj oppe tid;) tror snart jeg skaffer sådan et:D

EDIT: Koster 11.25 inkl. moms pr. måned for ubegranset trafik og deres mindste Hotel på 3GB:D
Gravatar #7 - lalle
25. aug. 2008 15:11
Mine sider på deres server blev også defaced, og jeg nåede at starte med at smide min backup online inden deres hardware nedbrud. Det var ualmindeligt svært at komme ind på ftp serveren og max bruger grænsen på 100 var flere gange ramt.
Efterfølgende skrev jeg til dem og de svarede da ganske hurtigt på mine mails men selvom jeg nævnte hacker angreb og defacement på mine sider hoppede de lystigt uden om det emne.
Fik endda en forklaring på hvorfor at der var 100 brugere på samtidigt. Nemlig at der var en enkelt ip tilsluttet 80 gange. Sikkert den tyrkiske defacer.
At de stadig ikke har etableret folks hjemmesider er utroligt ringe. Havde selv backup til at ligge som jeg smed op men regnede da med at i løbet af natten den dag ville man etablere backups.
Gravatar #8 - Corholio
25. aug. 2008 15:12
#6

Ellers tak, har ikke haft andet end problemer med One.com (eller, de hed godt nok B-one, dengang jeg benyttede mig af deres services).
Gravatar #9 - windkin
25. aug. 2008 15:15
Af alle "discount" hoteller jeg kender til er Gigahost faktisk dem med færrest problemer.... I hvert fald efter det jeg har hørt

Men når alt kommer til alt for man hvad man betaler for. Jeg har en del webhoteller og de fleste ligger hos Gigahost.
Jeg har dog også et meget stort hotel med 10 000 til 15 000 besøgende om måneden og det for jeg hostet hos Goldenplanet.
De er f.... dyre men der er ALDRIG server problemer og de står på hoved for en hvis de skal hjælpe en med noget.
Gigahost 20 kr. om måneden
Goldenplanet 350 kr. per måned /per hotel og kun 200 MB plads

Golden planet er ikke det eneste webhotel derude der tager deres ansvar seriøst.
Jeg tror man skal forvente at betale min 250 kr. per måned / per domæne hvis men skal have noget der fungere perfekt
Gravatar #10 - paradise_lost
25. aug. 2008 15:17
#9 350 kr er umiddelbart meget vil jeg mene, har du feks kigget på www.azero.dk, de er kendt for at være stabile og jeg har aldrig haft problemer med dem.
Gravatar #11 - LaMaH
25. aug. 2008 15:36
Hvis du alligevel betaler 350kr om måneden for ET webhotel - var det så ikke en ide at skaffe dig din egen dedikerede server, hvor DU kontrollerer alle variabler?..

Fandt selv ud af at det var den nemmeste og mest stabile måde. Plus så er jeg heller ikke tvunget til KUN at kunne hoste hjemmesider - men også meget meget meget meget andet.

Trist at det er deres kunder det går udover, endnu mere trist at det er deres omdømme som tager det største spark - men sådan er det når man ikke er åben overfor at man har lavet en fejl.
Gravatar #12 - TullejR
25. aug. 2008 15:51
Gigahost fucker ret tit op med deres ting. Desværre indså jeg først det måneden efter jeg lige havde betalt for et år ekstra.

Nu er jeg så kunde hos slicehost.com, hvor sikkerheden er i nogler hænder jeg stoler mere på end Gigahost-børnenes :-)

Men det er selvfølgeligt også 5-dobbelt pris-niveau.
Gravatar #13 - Axl
25. aug. 2008 16:23
Hmm...

Jeg har haft webhotel hos dem for den her affære. Og der var der absolut INGEN problemer.

Men det her er ved at blive ekstremt irreterende. Jeg har stadig ikke fået mine filer gendannet, og jeg har kun fået den ene mail, samt en kortere korrenspendence, om jeg havde forstået alting rigtigt:
"Det er korrekt, dog kan det tage noget tid, da der er tale om en del data -
det kan gå op til 48 timer før alt er genskabt."
dato 19. aug. 2008 14.35

Det er 6 dage.
Jeg venter stærkt utålmodigt...
Gravatar #14 - envoyz
25. aug. 2008 16:53
#5:
Kan kun anbefale www.unoeuro.com som et alternativ til Gigahost - de har dog kun max 1GB plads, men til gengæld virker det altid, har aldrig haft problemer.
Gravatar #15 - Lares
25. aug. 2008 17:26
Så var det måske godt nok, at jeg alligevel ikke valgte dem til at hoste siden til mit nye domæne, da jeg købte for en uge siden.
Gravatar #16 - bvoid
25. aug. 2008 17:27
I skulle prøve servage.net. Perfekt service. SUPER hurtig svartid (med dansk support). 510GB, 5100GB transfer per måned.

En MASSE cool features. Meget stor kontrol.

Hvis i søger på google kan i finde en signup-code der gør det til 29kr/måned på livstid.
Gravatar #17 - LaMaH
25. aug. 2008 17:40
#16
og dejlige overloadede servere der er herre langsomme.

mmmmmmm <3
Gravatar #18 - bvoid
25. aug. 2008 17:47
#17
Hvad forventer du? 1MB/s download? Jeg henter med cirka 350kb/s fra deres server.
Jeg mener ikke man kan forvente mere fra en så billig hosting løsning. Og så med 5TB transfer.

Kan ikke teste upload, da min forbindelse er flaskehalsen.
Deres responstid er præcis som ved alle andre. Har ALDRIG haft problemer med adgang til dem.
Gravatar #19 - Axl
25. aug. 2008 18:38
#18 > Præcis som ved alle andre hvad?
Problemet er jo ikke responstid på gigahost, i hvert fald ikke min oplvelse, men "ægtheden" af informationen i en presset situation som denne. Og det er første gang jeg oplever det.
Har som tidligere sagt, aldrig haft problemer med gigahost før, det her er første gang.

Jeg har heller ikke haft problemer med svartiden, jeg har altid kunnet få hjælp når jeg har haft problemer (med untagelse af i denne situation), og generelt er jeg yderst tilfreds. Det, og at de har været stabile indtil i januars har været hvad der fik mig til at (gen)vælge dem her i foråret.
(jeg får nemlig aldrig udnyttet 5 gig hotelplads...)
Gravatar #20 - zacho
25. aug. 2008 19:23
#16 Jeg skiftede så fra Servage.net til Gigahost fordi deres svartider ER langsommere end så mange andre, og specielt fordi deres phpMyAdmin køre af helved til, og nogle gange slet ikke magter at vise ens databaser.

Jeg er selv ramt af problemet hos Gigahost, og efter at have ventet i ca. en uge på mine filer, begyndte jeg selv at genskabe dem idag. - Det har givet problemer!

Men udover denne episode, har jeg ALDRIG oplevet noget negativt om Gigahost.
Gravatar #21 - Denn
25. aug. 2008 19:31
Jeg er berørt med 8 domæner, hvilket er rimelig utilfredsstillende. Her næsten en uge efter nedbruddet er mine data ikke genskabt - og ja, jeg burde have en lokal kopi, men det har jeg ikke.

Jeg har haft kontakt til supporten som forklare, at det tager tid at genskabe backuppen fordi, at hver enkel fil er krypteret. Det faktum giver jeg ikke meget for, fordi SÅ lang tid kan det ikke tage at dekryptere al data fra én server. I såfald må de finde en alternativ kryptering.
Gravatar #22 - fiskah
25. aug. 2008 19:36
#20
Det kan godt være at du ikke har prøvet andre problemer med Gigahost, men er denne fejl ikke utilgivelig? Specielt hvis det har taget en uge for dem at få fingeren ud? :)
Gravatar #23 - morgenkaffe
25. aug. 2008 19:45
#5 Giver gerne et par gratis webkonti med php, ftp&mysql.

Skriv en PM hvis du er interesseret.
Gravatar #24 - Corholio
25. aug. 2008 19:50
#23

Uden at vide noget om hvad den hostingløsning vil indebære af redundans, brandsikring, backup, strøm, nødstrøm, hardware...

så takker jeg nej.

Ellers tak for tilbudet - det var sq' venligt gjort :-)
Gravatar #25 - Scavy
25. aug. 2008 20:27
Jeg har nu været kunde ved Gigahost i omkring 2 år, og har til dato ikke haft nogen problemer.

Oprindeligt startede jeg med en Gigahost Pro løsning, hvilket er en dedicated virtual server. Det varede i lidt over et år, og kørte bare helt perfekt. Jeg kørte blandt andet en teamspeak server, der kørte perfekt med over 30 samtidige brugere. Derudover kørte jeg forskelligt andet software, og hostede en 5-6 forskellige domæner.

Sidenhen fik jeg mulighed for at banke min egen dedikeret 2xQuadCore Xeon server op i mit firmas serverrum.

Jeg havde således ikke længere behov for at have en dedikeret virtual server ved Gigahost, så jeg skiftede over til en alm. webhotel løsning ved dem, og det har kørt fint med en 4-5 domæner.

Dog skal nævnes at jeg i mit firma har valgt at benytte Danhost. Gigahost bruger jeg kun til mine private projekter.

Derudover nager det mig at Gigahost har valgt at støtte DotDK og ikke DKHostmaster, men det er jo så en helt anden sag.
Gravatar #26 - zacho
25. aug. 2008 20:28
#22 Jo bestemt, derfor leder jeg nu også efter et nyt alternativ.
Gravatar #27 - skovmand
25. aug. 2008 20:55
Jeg har kørt med Gigahost i 1½ år nu. Jeg synes det kører fint - serverne er ikke lynhurtige, men kører helt fint til privat brug.

Generelt har jeg været godt tilfreds - med kontrolpanel, support, osv.
Gravatar #28 - fastwrite1
25. aug. 2008 22:00
Jeg er ret tilfreds med Gigahost. Jeg har ikke oplevet problemer hos dem af nogen art. Jeg har over 10 domæner hos dem efterhånden.

Hvad jeg synes er super - er deres kontrolpanel - dejligt enkelt og overskueligt, og nemt og ligetil. Det kan jeg li'

At man også får lov at køre imap på mail delen, er kun et plus, især når man har mange computere rundt omkring i huset.

At de har håndteret denne sag lidt uheldigt er ikke så smart. Der er nok en smart gut derinde der har sagt at de ikke skal være for åbne omkring fejlen, og det går så ud over hele omdømmet.

I stedet er det langt bedre at være åbne og ærlige. Det vil give en langt bedre positiv credit hos kunderne.
Gravatar #29 - MaDSeN
25. aug. 2008 22:38
gode erfaringer med domaindirect.dk
Gravatar #30 - YoBilee
26. aug. 2008 07:45
Min hjemmeside var også på serveren der brød ned, men jeg har da ikke oplevet nogle problemer, andet end at den var nede i næsten 3 dage, hvilket jeg syntes var lige i overkanten.
Gravatar #31 - fishbone
26. aug. 2008 07:47
Jeg er stadig glad for Gigahost og kommer ikke til at skifte i denne omgang. For det første fordi jeg skiftede for to måneder siden og for det andet fordi det kan være One, Surftown, Whatever i morgen.

Angående at hoste ting selv, så skiftede jeg selv fra en VPS hos vpslink.com, hvor jeg blev træt af for det første at vedligeholde dit og dat og for det andet at deres stabilitet er tvivlsom. Skal man have egen server, bliver det alt andet lige noget dyrere end de 20 kr/mnd host Gigahost, som er enkelt og for det meste ganske smertefrit.
Gravatar #32 - 2xmy
26. aug. 2008 08:06
Jeg har selv et webhotel hos dem.

Jeg er positivt overrasket efter det her - de havde styr på deres backup og genoprettede mit indhold indenfor 30min efter min første mail til dem.

Ellers havde jeg selv haft en lokal kopi, men det tager jo også lidt tid at uploade :)
Gravatar #33 - tomsommer
26. aug. 2008 08:42
Må sige det er utroligt at en udbyder kan få positive kunder efter umiddelbart(!) at have sjusket med sikkerheden for anden gang, resulteret i at størstedelen af siderne på serveren er blevet defaced - og alligevel er alle deres kunder ganske tilfredse.

Måske er folk bare glade for at det ikke var mere seriøst, hvor nogen fik fat i samtlige adgangskoder for alle webhoteller og hentede alle følsomme data ned, viste dem til offentligheden, det kunne vel lige så godt være sket?

Er folk også ligeglad hvis de finder en kakkelak i deres Big Mac fordi den kun koster 25kr?
Gravatar #34 - stephenson
26. aug. 2008 09:36
Har aldrig selv brugt Gigahost, men hvis folk kigger efter en anden løsning så er jeg RIGTIG glad for Slicehost.com, har selv fem servere der!
Gravatar #35 - Hůňděštějlě2
26. aug. 2008 09:51
Jeg har selv en del domæner hos Gigahost og har heldigvis ikke oplevet nogle problemer. Jeg kan godt forstå hvis folk bliver sure efter de oplevelser som beskrives af enkelte herinde, men indtil jeg selv finder grund til at være utilfreds, vil jeg forblive en glad kunde :)
Jeg havde tisdligere One.com (eller b-one som de hed den gang), og dem var jeg absolut ikke tilfreds med.
Gravatar #36 - Pistolprinsen
26. aug. 2008 10:24
Jeg kan ikke se problemet?!?

Uheld sker - bad luck - men så overfører man da bare sin back-up til det tomme web-hotel - problem solved!

Hvorfor overhovedet bruge spalteplads på noget så ordinært?!?
Gravatar #37 - 2xmy
26. aug. 2008 10:30
#33
Jeg har ikke noget på serveren, som ville tage skade af at blive offentliggjort. Det er trodsalt et webhotel til 20kr/mrd. så mon ikke de fleste er kloge nok til at holde større projekter andre steder?
Gravatar #38 - e-male
26. aug. 2008 10:48
Jeg har selv haft domæne hos Gigahost i snart et år uden problemer og er selv rigtig godt tilfredse med dem.

Jeg fandt lige det her link, som giver rimelig mange detaljer om nedbrudet.

Så det tyder altså ikke på at der har været hacker angreb eller dårlig sikkerhed, men snarere at de har været rigtig uheldige.

Selvom jeg ikke personligt blev berørt, er det om alt andet rart at vide at de vil forsøge med en ny backup-løsning.
Gravatar #39 - Axl
26. aug. 2008 11:38
#37 > Jo, det må man da håbe ;)

#36 > Problemet er jo, efter hvad jeg kunne læse mig til, at man IKKE bare kan uploade sit shit igen.
Jeg blev lovet at de havde gendannet det hele efter 48-timer - hvorfor skulle jeg så selv sidde med snuden i wordpress manualer etc. for at være sikker på, at jeg fik alle mine indlæg fra databasen ud i frontend igen? :s

#38 > Hvis du var så fræk, at følge et link til forumtråd i #0 og så klikke dig ind på fiskeben, er der altså rigeligt af indicier. En tyrkisk hacker, har taget ansvar for et massdeface af hjemmesider på samme IP, hvor, blandt mange andre, min er. (side 8, nummer 2 fra oven).

Og nu vil jeg til at rykke rundt i deres support, for nu er det så en uge siden... ...og jeg har stadig ingen filer på min FTP.
Gravatar #40 - 3214N
26. aug. 2008 12:01
Er der nogen der har set deres site med defacement på?
Gravatar #41 - Axl
26. aug. 2008 12:20
#40 > Jeg har ikke, og netop af den grund, kalder jeg det indicier.
Men der er en i denne tråd, der snakker om, at han har set det. Sådan forstår jeg i hvert fald et af indlæggene.

Derudover, er der denne liste, hvor en eller anden, har taget ansvar for et mass defacement: http://www.zone-h.org/component/option,com_attacks...
Gravatar #42 - lalle
26. aug. 2008 12:54
#40 jeps, og en tyrkisk hacker var det ihvertfald. Eller en der ville skyde skylden på en tyrker.
Jeg er noget rystet af det her for jeg havde netop flyttet min side over til dem og synes faktisk at de virkede som et utroligt stabilt og prof hotel.
Gravatar #43 - XenoBIT78
27. aug. 2008 02:03
#5

Personligt bruger jeg www.firebee.dk som host og har adskellige hoteller der.. de er billige.. har 24/7/365 support.. frit valg mellem win/linux server.. og aldrig problemer..

32 kr om mdr for 4gb hotel med fri trafik
199 kr om mdr for dedikeret server med 10gb trafik

fra firebee's hjemmeside:

Trods den lave pris, har vi valgt ikke at gå på kompromis med kvaliteten, og bruger derfor kun udstyr af høj kvalitet, fra Cisco til netværket samt Dell og HP til server. Igennem det tætte samarbejde med vores leverandøre, kan vi garentere en høj kvalitet på samtlige forbindelser til vores serverpark. Fra starten af har alt kørt med et mål; alt skal være redundant, derfor er vi også repræsenteret i to datacentre i Danmark.

Begge datacentre har redundante strømkredse, batteri-backup, dieselgeneratorer, brandalarm, er døgnovervåget samt har teknisk personale tilstede 24/7/365.

Vores backbone er fiberbaseret med redundant infrastruktur, den samlede båndbredde i dag er 4x2 gb til hvert datacenter og er multihomed tilsluttet 4 udbydere, NIANET, Congent, Level3, NGDC, samt DIX (Dansk Internte Exchange).

Check det ud.. :)
Gravatar #44 - agony666
27. aug. 2008 04:12
#43
jeg er os hostet ved www.firebee.dk og jeg er yderst tilfreds med det, kan varmt anbefale andre der er trætte af deres hosting at de kan skifte til firebee.dk
Gravatar #45 - 3214N
27. aug. 2008 05:17
Vedr. firebee
Det ser ud til at ved et XL webhotel (den til 32,- Kr. inkl. moms om md.) får man også frit antal FTP konti... og selv frit antal domæner, så man kan hoste flere websites på den løsning.

Eneste nitte er at Firebee støtter dotDK ved at bruge Ascio, og det kunne fraholde mig fra at skifte. Skifter de derimod registrator, vil jeg da stærkt overveje Firebee på mit næste projekt.
http://dkregistrar.dk/?q=node/3
Gravatar #46 - dbl
27. aug. 2008 09:48
Det er en hård kamp for alle at finde en udbyder man er tilfreds med. Man har også altid ens egne krav at gå efter når man er på udkig efter en udbyder.

Selv er jeg direktør for Azero, men er ikke herinde for reklamere. Ville som sådan bare lige komme med et guldkorn til dem som søger webhotel udbydere som lige gør lidt mere for sikkerheden end man normalt ville som udbyder.

Hvis man virkelig går efter en udbyder som har deres sikkerhed i top så skal man søge efter udbydere som er underlagt PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard)

Det vil typisk være de udbydere som selv hoster deres egne betalings gateways som er underlagt dette. (Bemærk nogen kan godt tilbyde betalings løsninger men måske ikke selv have udstyr stående og derved ikke krævet at være PCI godkendte)

Man kan sige det er både en god og ond ting for udbydere at være PCI godkendte. (Det er meget dyrt) men som sagt også en god reference.

I danmark er en af de førende PCI konsulent firmaer - Fortconsult, hvor man også kan se en reference liste. Man kan også søge direkte på PCI/Visas egen side efter udbydere som er PCI godkendte.

Håber det gav lidt ideer til de folk som udelukket går efter en sikker hosting udbyder som ligger helt i top når det handler om sikkerhed.
Gravatar #47 - fiskah
27. aug. 2008 12:04
#46
Tak for input - Jeg kender selv en del til PCI, og du har ret i at PCI er en kvalitetsstandard, som kan være med til at pege på kvaliteten af et webhotel.

Imidlertid mener jeg at du tager fejl angående PCI på et vigtigt punkt: At virksomhedens betalingsgateway og organisation er PCI certificeret, betyder ikke at kvaliteten af deres webhotel er i orden. Det kan være et prej, men det er ingen garanti.

Jeg kan ikke finde listen over PCI certificerede virksomheder på FortConsults hjemmeside, men ved den ligger et sted på VISA/MasterCard/PCI Security Councils hjemmeside.

Mig bekendt er der ingen PCI certificerede servercentre i Danmark. Et webhotel vil aldrig kunne blive PCI certificeret idet delte løsninger ikke er tilladt ifht. PCI.
Gravatar #48 - arne_v
28. aug. 2008 02:39
#46 & 47

Ja - jeg kan slet ikke se sammenhængen - hvorfor skulle der være en sammenhæng mellem sikkerheden på en betalings løsning og sikerheden på er web hotel ?

Det lyder lidt som at sige at GE køleskabe er af høj kvalitet fordi GE også laver flymotorer.
Gravatar #49 - arne_v
28. aug. 2008 02:41
#web hoteller

Generelt skal man nok undgå dem som er billige og dem som reklamerer med "fri trafik". Det sidste kan jo oversættes til "vi bruger falsk reklame".
Gravatar #50 - fiskah
28. aug. 2008 08:47
#48
Det var lidt det der var min pointe. Som jeg skrev viser det ikke nødvendigvis at webhotellet er af god kvalitet, men det kan give et fingerprej (idet virksomheden skal have en vis grad af professionalisme for at kunne blive PCI certificeret).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login