mboost-dp1

Infinity Ward

Computerspil er vores samtidsroman

- Via Videnskab.dk - , redigeret af Net_Srak

Naja Søndergaard har skrevet specialet ”The Discourse of War” på Aarhus Universitet, hvor hun har analyseret Call of Duty: Modern Warfare (CDMW) og Call of Duty: Modern Warfare 2 (CDMW2) for krigsretorik og som går igen i samfundsdebatten. Det skriver Videnskab.dk.

Hun har blandt andet set på spilpersonen i CDMW og CDMW2, der bliver fremført som en helt, der kæmper for demokrati og frihed. Hun mener at det afspejler den amerikanske opfattelse af krigen mod terror.

Naja Søndergaard, Aarhus Universitet skrev:
En af hovedpersonenerne i Modern Warfare er en helt, der kæmper for demokrati og frihed, selvom dem han forsøger at sikre disse idealer, ikke forstår eller værdsætter hans indsats. Denne diskurs findes ligeledes i den amerikanske opfattelse af krigen mod terror, og det er min overbevisning at Call of Duty benytter sig af disse metaforer, fordi de er en naturlig og integreret del af verdensopfattelsen i det samfund, de er lavet i,

Hun har brugt metafor-teori af George Lakoff og Mark Johnsonen til at analysere spillenes retoriske virkemidler. Dette er blandt andet metaforer, der er baseret på grundlæggende kulturelle ideer. Naja Søndergaard siger endvidere, at metaforer aktiverer et syn på verden man tager for givet, fordi det er en del af vores kultur.

Både CDMW og CDMW2 bruger metaforiske virkemidler til at appellere til (den vestlige) spiller, hvor der især er brugt sproglige formuleringer kaldet diskurser. Disse diskurser kan inddeles i fem kategorier, som er:
[list][li]Venskab og frihed[/li]
[li]Orientalisme og fremmedgørelse[/li]
[li]Forsvaret af demokrati og civilisationen[/li]
[li]Historieskrivning[/li]
[li]Den amerikanske helt[/li][/list]

Hver af disse diskurser bruges også i den amerikanske samfundsdebat til at vinde opbakning til, at USA kan fortsætte med at være en krigsførende nation. Derfor mener Naja Søndergaard, at spil som CDMW og CDMW2 afspejler det nuværende samfund og kan derfor også kaldes for en samtidsroman.

Bo Kampmann Walther fra Syddansk Universitet er enig i Naja Søndergaards udlægning, at samtidsromaner ikke nødvendigvis behøver at være bøger, men kan også være computerspil.

Bo Kampmann Walther, Syddansk Universitet skrev:
Computerspil er på godt og ondt et spejlbillede af virkeligheden i en grad, så man med en vis ret kan sige, at den store samtidsroman for vor tid allerede er skrevet. Spillet Grand Theft Auto vil jeg rangere på niveau med Goethes Den unge Werthers lidelser eller Bret Easton Ellis American Psycho.





Gå til bund
Gravatar #1 - jhm
20. mar. 2012 16:57
Sikke en fantastisk opdagelse... Gad vide om der også findes amerikanske film der gør brug af samme metaforer?!?! :O
Gravatar #2 - RMJ
20. mar. 2012 17:17
Så må det være derfor de er så ringe.

Battlefield 3 any time of the week over det der skrammel xD
Gravatar #3 - Jenack
20. mar. 2012 19:20
CoD plejer at forkortes CoD:MW og CoD:MW2 eller lidt kortere: CoD4 og MW2 (:
Gravatar #4 - HerrMansen
20. mar. 2012 23:19
#3: Eller mere korrekt, MW og MW2.
Gravatar #5 - Windcape
20. mar. 2012 23:44
Så dette repræsentere hvad de for tiden til at gå med på humaniora.

Spørgsmålet er så hvilken værdi dette her for samfundet. Jeg vil sige intet.
Gravatar #6 - JWolf
21. mar. 2012 08:15
Vil ikke sige det er overraskende.

Men syndes det er godt at der kommer noget mere fokus omkring det, så computerspil kan komme op og få en status som er på nivaue som bøger.
Gravatar #7 - Froden
21. mar. 2012 22:29
Jeez, MINDBLOWING!

Jeg har dog lige gennemspillet kampagnen i B3 (nogle vil brokke sig over ligestillingen af B3 og MW, men blah blah), og lagde mærke til kommentarer fra karakteren Montes, som fremstår som lidt af en intellektuel outsider, der dog er respekteret, der bl.a. lyder "History was founded by terrorists, for terrorists [...] - history is defined by the motherfucking victors" (jeg forstår ikke hvorfor de skal bande så meget, though), som jeg da syntes var ganske afvekslende. Også at man kan få lov til at spille som en russisk undercover-agent, og at den amerikanske ledelse (betjentene der forhører hovedpersonen, samt Cole, ens commanding officer, som tilsammen egentlig udgør samtlige autoriteter i spillets story-mode) bliver fremstillet som nogle tossehoveder, der ikke kan se realiteterne i øjnene, og handle på dem. (Ikke fordi alt i spillet havde en sund kritisk vinkel, og heller ikke fordi de nævnte eksempler skulle være specielt ideelle.)

Desuden hedder manden ikke Mark Johnsonen, men bare Johnson - deres bog "Hverdagens Metaforer" eller "Metaphors we Live by" kan absolut anbefales, og er let læst. De grundlæggende kulturelle ideer, der hentydes til i artiklen er især kropslige skema, dvs. metaforer, der tager udgangspunkt i kroppens konstituering i den fysiske virkelighed, vi bebor.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login