mboost-dp1

Flickr - unloveable

Commodore 64 på Danish Synth Festival

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Jens Møller Nielsen

For mange er en Commodore 64 et nostalgisk skridt tilbage til barndommen, hvor spil som Uridium, Beach Head og utallige andre var det helt store tidsfordriv. Den gamle brødkasse kunne dog bruges til meget andet, og den bliver stadig brugt kreativt den dag i dag.

På Danish Synth Festival 2008, der blev afviklet for nyligt, var en af de optrædende musikere en mand ved navn Ras Bolding, der ud over at spille på op til flere klaviaturer også benyttede en Commodore 64.

Hængende som en guitar spillede Bolding live på den gamle computer, blandt andet nummeret Load Error og et covernummer Equinox IV fra Jean Michel Jarre.

Ros Bolding spiller Load Error til en anden koncert.





Gå til bund
Gravatar #1 - BrianB
12. okt. 2008 16:43
Selv om en 64'er har været en del af min barndom, så er det her bestemt ikke min slags musik og manden burde da slet ikke synge, der var vist også en del hænder som blev taget ned da han begyndte at synge.

Det havde nok også været federe hvis han stod og trådte på sådan en trædemåtte-ting eller brugte en guitar fra guitar hero.

Men det er jo bare min mening.
Gravatar #2 - BOversoe
12. okt. 2008 16:52
Ras Bolding har altid været mærkelig, så overasker mig slet ikke at han laver sådan noget.. som #1 er han ik ligefrem det store musikalsk geni heller... Men cool nok I guess..
Gravatar #3 - CrazyDave
12. okt. 2008 16:56
Hmm, hans udseende afspejler vel nok han musik meget godt. En masse forviring, som i første omgang er tiltagende, men som hurtigt viser sit sande, grimme ansigt :P
Gravatar #4 - LinguaIgnota
12. okt. 2008 17:14
Ras Bolding ER talentfuld og rigtig god til det han laver. Det kan selvfølgelig godt være svært at gennemskue, hvis ens musiksamling primært består af opsamlingsalbums med "dance" i titlen, men sådan er det jo. Man bedømmer tingene ud fra ens egen referenceramme og er man vokset op med Die Hard og Independence Day, så ser man ikke nødvendigvis nogen værdi i franske kunstfilm.
Når dét så er sagt, så må jeg tilstå, at genren heller ikke tiltaler mig - men igen, det gør hverken fra eller til i forhold til mandens talent.

Og så vil jeg da gerne opfordre til, at man kommer lidt væk fra Fona og får udvidet sin musikhorisont. :)
Gravatar #5 - Laziter
12. okt. 2008 17:14
Hold da k...!!!
Sikke noget mærkeligt musik, jeg holdte ikke engang 40 sek.
OMG OMG OMG

Og jeg der eller altid har været vild med SID's...
Gravatar #6 - henrikmk
12. okt. 2008 17:35
Så er det mere interessant at høre Jeroen Tel spille:

Gravatar #7 - Mikle
12. okt. 2008 17:54
Hold da kæft. Tager i pis på os :S?
Gravatar #8 - Bliz0r
12. okt. 2008 19:12
Også er det ikke engang den 1. april.
Gravatar #9 - fidomuh
12. okt. 2008 20:29
#5

Jeg har ogsaa altid vaeret vild med LP'er, saa det er da helt ufatteligt at jeg ikke synes Kim Larsen er "TEH SHIT" ... ...

SID er bare et format.
Det er som at sige du kan lide CD'er, saa det er maerkeligt du ikke kan lide det her.. :)

#Topic

Ganske sjovt :)
Fin musik anyway.

Load Error og JMJ har altid vaeret ganske underholdende ;)
Gravatar #10 - stineaz
12. okt. 2008 21:16
Er nu mere til en god omgang hård rock. Det ved man også. hvad er. Fremfor det her, der ikke er andet end en forvirret mands ukontrollerede hamren ned i nogle keyboards.
Jeg ville gerne have noget el-guitar på. Det kunne også være fedt, hvis der kom en saxofon ind over.
Det er bare min mening!
Gravatar #11 - Lares
12. okt. 2008 21:19
Nej tak ...
Giv mig hellere noget Dubmood, Anamanaguchi, JosSs eller 8 Bit Weapon.
Gravatar #12 - fidomuh
12. okt. 2008 21:28
#10

Det her er meget federe end en omgang haard rock.
Jeg mener, haard rock er jo bare en forvirret mands ukontrollerede hamren paa en guitar..
Gravatar #13 - stineaz
12. okt. 2008 21:34
#12 Haha, ja. Måske ville folk med en negativ indstilling til det her musik synes bedre om hans opdaterede version af Shu-bi-duas "Danmarkssangen" (eller hvad den hedder) - der er iøvrigt også en guitar med på det nummer. ;)
Gravatar #14 - satyrsynth
12. okt. 2008 21:47
Load Error klippet er fra Nakkefestival. Koncerten blev helt fortjent meget positivt anmeldt af Danmarks bedst skrevne musikblad Geiger. De ved lidt mere om musik end de fleste. :-)
man kan læse anmeldelsen her http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id...
Gravatar #15 - Laziter
12. okt. 2008 21:58
#9

Det jeg mente var at mit forhold til SID's lige blev trykket ned.
Normalt synes jeg at C64 musik er nogenlunde hørbart, men ham gutten fik da godt nok smadret mine ører med den omgang.
Jeg ved skam godt at SID blot er et format, jeg har sågar komponeret et par stykker selv dengang hvor C64 var på toppen.
Gravatar #16 - fidomuh
12. okt. 2008 22:27
#15

Det jeg mente var at mit forhold til SID's lige blev trykket ned.


Det gaettede jeg, det giver bare stadig ingen mening ;)

Normalt synes jeg at C64 musik er nogenlunde hørbart, men ham gutten fik da godt nok smadret mine ører med den omgang.


Det giver ingen mening.
Han laver musik der ikke er i din smag, det er fint, det har intet at goere med at han spiller det paa en C64 ... :)
Og hvis det kun er nogenlunde hoerbart, hvorfor saa hoere det i det hele taget?

Jeg ved skam godt at SID blot er et format, jeg har sågar komponeret et par stykker selv dengang hvor C64 var på toppen.


Saa ved du vel ogsaa hvorfor din kommentar ikke giver mening ?
Gravatar #17 - Shuei
12. okt. 2008 22:35
Ras har nu haft en god guitarist på. Sidst jeg så ham lavede han et udemærket cover af Pink Floyds Shine On Your Crazy Diamond sammen med en guitarist.

Generelt, så fatter jeg slet ikke denne debat, hvad Ras spiller er anderledes og unikt. Hvilke kriterier bedømmes der udfra? At det ikke er bygget op som rock eller pop musikken?
Jeg har været til mange koncerter både med hard-rock, elektronisk og punk og lignende genre, og der er ingen artister jeg har set flere gange end Ras Bolding. Det er vel forskelligt fra person til person, men at konkluderer som et faktum at hvad han spiller er "...en forvirret mands ukontrollerede hamren ned i nogle keyboards..." er ufatteligt subjektivt (for ikke at sige forkert, det er bare ikke så ufatteligt standardiseret som meget rock idag), men også ret ignorant.
Gravatar #18 - Tumleren
12. okt. 2008 23:03
#16

*Hostflueknepperihost*
Gravatar #19 - ostelarsen
12. okt. 2008 23:14
#14

Bullshit! Musik og alt andet kunst er hamrende subjektivt, der er ingen som ved mere om musik end nogen andre. Fint at en anmelder fra Geiger kan lide det, men det gør det hverken bedre eller dårligere.
En anmeldelse er én persons mening på et givent tidspunkt, og ikke en skid andet.
Gravatar #20 - faffifull
12. okt. 2008 23:36
Jeg var til koncerten på Nakkefestival videoen er fra. Det var den FEDESTE koncert!! Ras Bolding tør ikke alene lave noget anderledes, han gør det også ufattelig godt. Thumbs up
Gravatar #21 - faffifull
12. okt. 2008 23:47
# 5, 15

fair nok du synes musikken er mærkelig men er det ærlig talt ikke en lille smule dumt at udtale sig skråsikkert når du selv skriver du ikke engang har hørt 40 sekunder?
Gravatar #22 - Laziter
13. okt. 2008 00:23
#21

Lyttede lidt længere efterfølgende, det blev det altså ikke meget bedre af..
Gravatar #23 - Artificial Intelligence
13. okt. 2008 05:43
Man skulle hellere have fået fat i Machinae Supremacy

Gravatar #24 - mireigi
13. okt. 2008 06:21
Arh, hold nu op. PPOT er det eneste C64 band der holder.
Gravatar #25 - Joyzer
13. okt. 2008 06:25
SLAYRadio

For de, der ikke kender sitet :D
Gravatar #26 - gothiegal
13. okt. 2008 07:16
#13

Jeg så ham engang spille Danmarkssangen med Kid Kishore. Der blev sagt nogle sandheder om vores lille land. Rigtig rart med noget nerve.
Jeg er vild med Ras Boldings vokal. Den minder mig om en ung Robert Smith fra Cure. Der er i øvrigt en god anmeldelse af koncerten fra synth festival på Gaffa: http://www.gaffa.dk/anmeldelse/29140

#23

Machina Supremacy ville da ikke holde på en SYNTH festival. De lyder som 80'er metal.
Gravatar #27 - Vortebien
13. okt. 2008 07:36
Er jeg den eneste der syntes det er lige så fjollet at diskutere musikalske holdninger som det er at diskutere politiske synspunkter.? Vi har alle en forskellig opfattelse af det.. Jeg må dog indrømme at jeg giver "LinguaIgnota" ret..
Personligt kan jeg ikke klare at høre f.eks. over 80% af de numre der bliver spillet på "The Voice", men jeg finder Ras' musik ret rart at høre på.. Det hele afhænger af hvordan man lytter til det.. Nogle vil mene at hans vokal er forfærdelig og direkte hæslig, men jeg mener den er behagelig da den spiller så godt ind med musikken.. Et stykke musik skal ikke brækkes ned i instrumenter og forskellige stemmer, og så først tages stilling til der.. Et stykke musik skal høres som en helhed, og hvis man er vant til at sidde og høre Johnny Reimar og Sussi og Leo (Ikke et ondt ord om nogle af dem), så kan jeg godt forstå at Ras' musik er ret forvirrende og mystisk..
Men for mange af os som har hørt på synthesizere siden vi kan huske vil anse det for at være ganske udmærket og melodisk..

Personligt er jeg dog ikke vild med al musik der er lavet hvor en C64 har haft en finger med i spillet.. Nelly Furtado udgav i 2007 et nummer som var ganske forfærdeligt at høre på hvor en SIDstation lavede backbeatet..
(SIDstation er en boks med en lydchip eller flere fra en C64 som kan generere forskellige lyde ud fra et interface med knapper og kontakter (SID = Sound Interface Device).. SID'en fra C64'eren er blevet kaldt den originale SID da det var den første rigtige chip som kunne generere lyd og blev en stor success, og den bruges stadigvæk i dag)

Min hovedpointe er at jeg er en stor fan af Ras og hans musik, og syntes at den kamp han kæmper for at holde liv i C64'eren er fantastisk og har min fulde støtte.. :)
Gravatar #28 - nispac
13. okt. 2008 07:55
#27
Enig, enig og enig med Vortebien, det er sgu flot og præcist skrevet!
Jeg vil også gerne anbefale et andet af Boldings numre som er min personlige favorit. nemlig Ghost in the Machine:
Gravatar #29 - vennyjal
13. okt. 2008 10:12
#10
Jeg har på fornemmelsen den besked er ment i sjov?

#27
Ghost In The Machine er også min favorit, den er fed. Load Error er altså også helt god. :-)
Gravatar #30 - nilshalfgren
13. okt. 2008 10:49
Ras Bolding er god til at forene noget iørefaldende med noget mærkeligt og så er det rart at nogen går mod janteloven. det er der ikke så mange der gør. respekt til Bolding
Gravatar #31 - vanasexy
13. okt. 2008 11:35
er enig med min roomie. Boldings musik holder :-D
Gravatar #32 - byteeater
13. okt. 2008 21:04
#16 hans kommentarer giver nu meget god mening for os der er vokset op med c64'eren - dvs. før '86. Som sagt var SID ikke bare et format, det var en stil med de specielle lyde som disse SID chips gav. Når man dengang skulle til at åbne et stykke SID musik var man altså rimelig sikker på hvad "type" musik det var. dengang var der selvfølgelig gode og dårlige numre og sidenhen er begrebet SID blevet udvidet, da musikere er krative.
Gravatar #33 - sirGecko
13. okt. 2008 23:09
Ikke nok er det underholdende at høre Ras spille, men manden har også formået at respekte og skabe et partnerskab med sin Commadore 64.

Hvis der er noget som jeg troede ville blive respekteret i et geek community ville være denne herlige fusion mellem mand og maskine, og selvom man sagtens kan diskuttere om hvorvidt en C64 kan hamle op med moderne hardcore maskiner, men Ras har en opgave som hedder at underholde sit publikum, og han ville på ingen måde opnå samme respekt på en maskine der ville gøre alt arbejdet for ham :P

Ihvertfald ikke hos mig, for jeg ville ikke engang ane hvor jeg skulle begynde på sådan en maskine, og endnu mindre have mod på at optræde live med det. Manden har skills, og det har han min fulde respekt for :]
Gravatar #34 - ramhan26
17. okt. 2008 08:59
Ras Boldings musik er alt for fedt! han har i øvrigt lavet interviews med Rob Hubbard og Jeroen Tel også http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=200
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login