Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger
Cisco fremviser router til zettabyte-æraen
Billede: Cisco Systems Inc.

Cisco fremviser router til zettabyte-æraen

12. nov. 2008 11:54Der er gigabyte, terabyte, petabyte, exabyte og så er der zettabyte, eller 1024^7 bytes. Man kommer normalt aldrig op og snakker om så store mængder data, men producenten af netværksudstyr Cisco Systems Inc. vil nu ændre på dette. De har netop offentliggjort deres nyeste router, Aggregation Services Router (ASR) 9000, som de mener skal klare fremtidens store mængder data.

Cisco tror, at udbydere snart behøver at skulle se efter helt nyt udstyr, som kan klare den stigende mængde data, der kommer fra video-services som YouTube, data helt op i petabyte- eller exabyte-størrelsen. Sammen med udviklingen af håndholdte enheder og tv via fibernettet vil dette betyde en stigning af den mængde data, som skal sendes igennem deres udstyr.

ASR 9000, som kommer til at stå i det led af netværket, der deler trafikken ud på de enkelte husstande, yder mere end seks gange så meget som de nuværende routere, svarende til 6,4 Tbit pr. sekund. Det svarer til 1,2 millioner timers video i dvd-kvalitet, der bliver sendt igennem routeren hvert sekund.

En undersøgelse hos Cisco har også vist, at trafikken på internettet vil skulle kunne klare en forøgelse på 522 exabytes ekstra hvert år, svarende til overførelsen af 125 milliarder dvd-film om måneden, på grund af den forøgede brug af video på internettet, men også på grund af de sociale netværk og software til virksomheder.

En netværksudbyder i Tokyo har allerede vist interesse for Ciscos ASR 9000, som skal bruges til at forbedre opbygningen af det trådløse 4G-netværk og forbedre overførelse af video, hvad ASR 9000 også er optimeret til. Der er endnu ikke kommet en dato for, hvornår vi vil se ASR 9000 på markedet, men prisen er sat til at blive 80.000 dollars, eller knap en halv million kroner.

#1: AenimA

12. nov. 2008 12:01

Med udgangspunkt i, at Japan er i gang med at udvikle næste generations HDTV med en opløsning på 33 Megapixels, eller 7680 × 4320 pixels, giver det mening at der er interesse derfra først.

#2: mireigi

12. nov. 2008 12:20

Generelt så er Japan flere skostørrelser foran resten af verdenen når det kommer til kommunikationsteknologi. Det er bare en skam at resten af den vestlige verden ikke er særligt ville til at adoptere den megen ny teknologi.

//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.

#3: Decipher

12. nov. 2008 12:23

Heh, prisen er vel rimelig irrelevant for sådan et stykke kram? Hvis en virksomhed har brug for den slags, har de også den slags penge :)

Uenig er ikke det samme som irrelevant. Mod ordentligt eller lad helt være.

#4: floe

12. nov. 2008 12:35

#1: Tjaaa jeg kan bare ikke rigtig se at den opløsning er nødvendig, medmindre man blæser et sådanne billede op i noget der minder om 300" eller lignende.

#5: LordMike

12. nov. 2008 12:36

ASR 9000, som kommer til at stå i det led af netværket, der deler trafikken ud på de enkelte husstande, yder mere end seks gange så meget som de nuværende routere, svarende til 6,4Tbit pr. sekund.(0)

Jeg forstår det sådan, at jeg får en boks på min vej, med en ASR 9000, som kan levere tlf og internet til de 30-50 huse på min vej. Som kan klare 6.4 TBitps... .... .... Overkill?

Jeg tvivler stærkt på at den kommer til det dog. Tror det er en tolkningsfejl fra min side af. Ellers er det ikke DSL den er beregnet til da. For DSL laver tlf modem om til internet gennem en lille omvender...

An expert is a person who has made all mistakes in a very narrow profession - Niels Bohr

#6: mathiask

12. nov. 2008 12:36

Betyder det her at min 10/100 Mbit hub er ved at være forældet?

#7: lorric

12. nov. 2008 12:45

#6 Ja, hvem bruger hubs mere? Du skal ha' en switch!
(den opmærksomme læser vil her se et eksempel på hvordan man twister et almindeligt spørgsmål til en joke. mathiask spørger reelt om hans hastighed er for lille, men jeg svarer på noget andet. *golfklap*)

#8: LordMike

12. nov. 2008 12:46

#7. Nej, du svarede rigtigt.

De 10/100 Mbit var bare en ekstra info. Ligesome hvis jeg sagde at jeg skulle bruge en driver til NVidia 8800, som sidder på en Asus board.... :)

An expert is a person who has made all mistakes in a very narrow profession - Niels Bohr

#9: newz-Spsen

12. nov. 2008 12:52

Lyder da lidt utroligt

6,4Tbit=6400Gbit= ca.800000MByte

Det skulle svare til 1,2mio times film, så kan en time kun fylde 0,7 MByte...eller er det bare mig som ikke forstår det

#10: mathiask

12. nov. 2008 12:58

#7 og #8:
Faktisk bruger jeg en Apple Airport Express, men LordMike fattede joken og ratede mit indlæg rigtigt :)

#11: newz-Hovgaard

12. nov. 2008 13:01

Jeg forstår det sådan, at jeg får en boks på min vej, med en ASR 9000, som kan levere tlf og internet til de 30-50 huse på min vej. Som kan klare 6.4 TBitps... .... .... Overkill?

Jeg tvivler stærkt på at den kommer til det dog. Tror det er en tolkningsfejl fra min side af. Ellers er det ikke DSL den er beregnet til da. For DSL laver tlf modem om til internet gennem en lille omvender...LordMike (#5)

Jeg tror du kan være ret sikker på at disse routere tidligst vil blive placeret på centralerne. Ydermere så har vi nu om dage heller ikke problemer med at få routed data den rigtige vej på vores nuværende DSL centraler, da dennes hastighed er en langt mindre størrelse.

Jeg kunne forestille mig at sådant udstyr (ARS9000), vil være at finde på "fremtidens" fiber-centraler.

#12: mhartvig

12. nov. 2008 13:18

#10 - Apple er forældet.

Du skal skifte til en ikke-organisk router. Apples har det med kun at holde i få dage, hvorefter man ved indtagelse får ondt i maven + diverse andre ubehagligheder.

Istedet for din forældede router (som faktisk med garanti ikke kører gigabit WAN, dobbeltcheck det - den kører sikkert 100 selvom lan kører giga:P) kan jeg anbefale denne:

http://www.edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=252019&searchArea=&Soegeord=

* Hvis man følger forbruget i private hjem, er alt nuværende udstyr underdimensioneret - og kræver et setup lignende denne om få måneder.

#13: Zarii

12. nov. 2008 13:19

Såen en vil jeg have til mit netværk der hjemme :D

#14: dr. jones

12. nov. 2008 13:28

#9 jeg regner mig frem til de samme tal og og newz skriver det samme som kilden.

tror jeg har fundet fejlen.
Hvis man læser på ciscos hjemmesiden:
http://newsroom.cisco.com/dlls/2008/prod_111108c.html

* Ability to deliver high definition streams to every household in Los Angeles (1.2 million homes) -- simultaneously.

Så det må være computerworld, der har lavet ged i den.
Kan ikke lige huske hvordan man beregnet størrelsen af videomateriale, men det lyder da umiddelbart mere sansynligt end Computerworlds tal

#15: newz-PharalaX

12. nov. 2008 13:39

#9 og #14 tror de har lavet en lidt stor oversættelsesfejl (homes får de til hours). Måske #0 også skulle have læst kilden og ikke bare comp world :P.

/topic: Sådan en må jeg ha og så med direkte opkobling til centralen :D

#16: newz-Spsen

12. nov. 2008 14:53

nåhh ja så giver det mere mening.. Så kan mit der hjemme, jo nemt følge med lige pludselig :-)

#17: Daniel-Dane

12. nov. 2008 15:22

6,4Tbit=6400Gbit= ca.800000MByteSpsen (#9)

Hvordan får folk det til at være sandt?!

You are in control of your breathing, your arms have weight, you are controlling your blinking, and you can feel your tongue in your mouth.

#18: dr. jones

12. nov. 2008 15:44

#17
6,4Terabit*1024 gigabit/terabit=6553,6 Gigabit
6553,6 Gigabit / 8 bit/byte = 819.2 Gigabyte

#19: Daniel-Dane

12. nov. 2008 15:50

Det et 1000, ikke 1024. Typisk fejl at antage (Erfaring: En professor på RUC var selv forvirret over dette).

You are in control of your breathing, your arms have weight, you are controlling your blinking, and you can feel your tongue in your mouth.

#20: zin

12. nov. 2008 18:53

gigabyte, terabyte, petabyte, exabyte og så er der zettabyte, eller 1024^7 bytesnyhed

Selvom jeg ikke er stor fan af det må jeg påpege at dette ikke er korrekt. En gigabyte er 1.000.000.000 bytes. En Gibibyte er 1024^3 bytes. Det er en tåbelig måde at udpensle det på, men ordet "kilo" betyder tusinde. Ligeledes betyder mega million, giga milliard og så frem. At benytte disse til at afnotere 1024-skalaen er galskab og forvirring.

Din fritid har kun en værdi hvis du ville bruge den på noget fornuftigt i forvejen.

#21: Justin

13. nov. 2008 09:32

#19
det er da klart han blive forviret over det,
han ville sikkert også blive forviret hvis du forklarede ham af han skulle gå overvejen når der var rødt lys

-- > har du husket af lave en ubrugelig bil analogi i dag ?? <--

#22: newz-Spsen

13. nov. 2008 13:16

Som #18 regner er den rigtige metode. 1Mbyte er 1024kbyte, 1Gbyte er 1024Mbyte..... Det samme gør sig gældende når det er bits. Det vil sige at regne stykket er 6,4*1024, for at få det i Gbit. Man kan ikke springe i det binærsystem, og regner med at lande på hele 1000.

#23: lorric

14. nov. 2008 12:42

Kan vi ikke holde 1024 vs 1000 diskussionen ude af denne ene diskussion? Det er jo nærmest religiøst hvilken side folk er på, og flames flyver over det ganske land. Det eneste vi med sikkerhed kan konstatere er at leverandørerne bruger den standard, der får deres udstyr til at se bedst ud...

#24: zin

17. nov. 2008 13:05

Jeg ser intet religiøst i at slå et ord (som kilo, giga, mega, m.v.) op i en ordbog, og tage sin definition ud fra det, men OK.

Din fritid har kun en værdi hvis du ville bruge den på noget fornuftigt i forvejen.

#25: Justin

21. nov. 2008 17:43

#23
gad vide om bilfrabrikanterner også på et tidspunkt begynder på det...

Kører 50 km på literen
(1km=800m)

-- > har du husket af lave en ubrugelig bil analogi i dag ?? <--

#26: lorric

29. nov. 2008 14:25

#24 + #25: -> http://xkcd.com/394/

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger