mboost-dp1

Google Inc.

CES: Android 3.0 klar i næste måned

- Via engadget - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af webwarp

Til den netop overståede forbrugerelektronikmesse CES 2011 var der meget stor fokus på tablet-computere, og næsten allesammen anvendte Android, en del i version 3.0.

Hjemmesiden Engadget, der er officiel blog-side for CES, fik fat i Matias Duarte, der er den ansvarlige for bruger-oplevelse på Android, til et interview om blandt andet Android 3.0 (Honeycomb).

I løbet af interviewet kommer Duarte ind på mange aspekter omkring Android, og talen falder også på, hvornår den nye version vil udkomme. Her nævnes februar af en person bag kameraet, hvilket Duarte bekræfter (24 minutter og 20 sekunder inde i interviewet).

Duarte giver også svaret på, om Android 3.0 kun er lavet til tablet-computere, eller om det ligesåvel er egnet til smartphones. Svaret er, at Honeycomb er retningen, Google vil bevæge sig i for både tablet-computere og smartphones.

Det er ikke første gang, Duarte har arbejdet på at lave et godt brugerinterface i et operativsystem, idet han tidligere var den ansvarlige for udviklingen af WebOS hos Palm.

Du kan se interviewet herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - tblaster
10. jan. 2011 08:24
næsten allesammen anvendte Android i version 3.0


Det er vist at overdrive lidt! Af de 36 tablets Engadget har set på, har kun 7 af dem Andorid 3.0 (20% er ikke næsten 100%) og 15 en ældre udgave (2.1, 2.2 eller 2.3). 10 af dem har Windows 7 og en enkelt kan dual boote Android og Windows!

Tablets at CES 2011
Gravatar #2 - vulpus
10. jan. 2011 08:26
So pale it hurts my eyes
Gravatar #3 - webwarp
10. jan. 2011 08:35
Lige til info før i begynder at se videoen, den er altså 25 min, så hav popcorn klar :=)

Det er heldigvis afslappet samtale så er til at se og interessant nok :=)

#1 ja lyder også for mig på interviewet at det kun er udvalgte som leger med 3.0 - men virker godt nok håbløst at lancere noget med android 2.1 ..
Gravatar #4 - Pernicious
10. jan. 2011 08:41
#1

Det er rigtigt, de 90 % der nævnes i interviewet, er Android generelt - har rettet teksten.
Gravatar #5 - MadFarmer
10. jan. 2011 08:59
Namnam det glæder min NS sig til !
Gravatar #6 - Prime-Mover
10. jan. 2011 09:47
Om man syntes om Android eller ej, så er det fedt at se hvor laid back Duarte er i modsætning til andre overgearet business school folk, som konstant forsøger at gardere sig og har et auto-fire svar klar til alle spørgsmål. Ikke at det nødvendigvis gør ham til en fantastisk designer, men det gør dælme interviewet en tand mere interessant imho.
Gravatar #7 - Magten
10. jan. 2011 09:57
Intervieweren ligner ham det røde apparat fra vejret på DR :D
Gravatar #8 - gnаrfsan
10. jan. 2011 23:40
Jeg tror at Microsoft skal til at være lidt bekymrede. Linux med penge i ryggen, og lavet målrettet til den almindelige bruger kan ikke være godt for forretningen. Google er langt foran med telefoner og tablets, og jeg vil vædde på at de kommer til at tordne frem på PC'ere.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login