Hvornår har du sidst været til LAN?
18. mar. 2011 07:30Et stort botnet ved navn Rustock er blevet lukket ned, af hvad der tilsyneladende har været et koordineret angreb udført af anti-spam-aktivister. Rustock har i årevis været et af de mest fremtrædende botnets, som har afsendt masser af spam, primært reklamer for online apoteker og diverse medicin.
Rustocks kontrol-servere blev først observeret offline onsdag, og mængden af afsendt spam fra Rustock faldt ifølge en anonym anti-spam-aktivist fra mellem 1-2.000 afsendte mails per sekund til blot et par stykker i sekundet.
Ifølge Richard D.G. Cox fra Spamhaus, der forsøger at holde øje med mængden af spam, er det muligt at Rustocks svindende aktivitet skyldes et angreb fra sikkerhedseksperter, men eftersom det ikke er første gang at Rustocks aktivitet falder, kan det også skyldes at folkene, der styrer botnettet er ved at ændre dets opbygning.
Phil Hay fra sikkerhedsfirmaet M86 skriver, at det også er en mulighed at botnettet simpelthen er blevet forladt efter i mere end tre år at have stået bag op til halvdelen af alt spam, som firmaet har modtaget. Hay skriver også, at tidligere forsøg på at dræbe botnets som regel har virket i ganske kort tid, hvorfor man endnu ikke bør regne Rustock for dødt.
18. mar. 2011 07:53
Så ka de satme lære det. Død over spammerne.
Det er noget i omegnen af 95% af alle afsendte mails der er spam i dag... Det er jo vanvid...Tænk på hvor meget båndbredde spam samlet set æder.
18. mar. 2011 08:23
Så ka de satme lære det. Død over spammerne.
Det er noget i omegnen af 95% af alle afsendte mails der er spam i dag... Det er jo vanvid...Tænk på hvor meget båndbredde spam samlet set æder.skeptiker (#1)
Knap så meget som youtube :P
Men ja, spam skulle forbydes.. eller.. altså.. ja.. *drikker noget mere kaffe*
Ja, jeg blev tabt på gulvet.
18. mar. 2011 09:41
Det er nemt at skyde skylden på bagmændene, men hvis alle nu sørgede for at holde deres maskiner nogenlunde opdaterede og ikke downloadede alt muligt tilfældigt crap som man ukritisk kører på sin maskine, så ville Rustock jo aldrig have eksisteret.
Jeg må indrømme, at jeg selv har haft deres klient indenbords på et tidspunkt, men jeg opdagede og fjernede den da i det mindste.
Uenig er ikke det samme som irrelevant. Mod ordentligt eller lad helt være.
18. mar. 2011 10:01
Det er nemt at skyde skylden på bagmændene, men hvis alle nu sørgede for at holde deres maskiner nogenlunde opdaterede og ikke downloadede alt muligt tilfældigt crap som man ukritisk kører på sin maskine, så ville Rustock jo aldrig have eksisteret.
Decipher (#3)
Du kan ikke forlange at gamle Oda holde sig oppe på beatet med det nyeste sikkerheds-software for at holde sin maskine ren
18. mar. 2011 10:09
Det er nemt at skyde skylden på bagmændene, Decipher (#3)
Du har ret, det er fordi at det er dem der skabte problemet.
Hvis der ikke var malware, var den slags slet ikke et problem :P
Det er simpelthen for lame at mene at almindelige dødelige mennesker skal have styr på hvilke porte de skal have åbne, hvilke antivirus, antispyware, antimalware og anti adware programmer de skal have installeret. Samt hvor på nettet de skal downloade deres porno fra og hvor de ikke skal...
Dog har jeg det forbehold, at hvis der ikke var nogen der var dumme nok til at tro at de kunne forlænge deres penis med piller eller sende penge til en nigieriansk prinsesse. Så ville mængden af spam sandsynligvis være mindre.
Der må jo sidde nogle klaphatte derude og skabe et marked for det pis.
www.noobish.dk min clog
18. mar. 2011 10:12
Det jeg ikke fatter er hvem i alverden der nogensinde svarer på de spam-mails og hvad i alverden de håber på at få ud af det...COME ON! GET A GRIP! Er folk virkelig så naive??
18. mar. 2011 10:18
Er folk virkelig så naive??skeptiker (#6)
“Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the the universe.” - Albert Einstein
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.